
Christina Graaskov Ravn er nu sekretariatsleder for DI Bioenergi.
Det skriver DI Energi i et opslag på LinkedIn.
DI Bioenergi er et forum for danske virksomheder i bioenergisektoren. Her får Graaskov Ravn til opgave at bidrage til et yderligere fokus på bioenergidagsorden og fremme sektorens vilkår på både dansk og europæisk niveau.
Senest kommer Graaskov Ravn fra en stilling som souschef i Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, hvor hun har været i mere end ti år. Derudover har hun erfaring fra både Energistyrelsen og Udenrigsministeriet.
“Jeg glæder mig til at sætte fart på arbejdet i foreningen, samarbejdet med foreningens medlemmer og bidrage til et stærkt fagligt netværk,” udtaler den kommende sekretariatsleder.
Christina Graaskov Ravn har en kandidat i erhvervsøkonomi, sprog og kultur fra CBS.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma

















