Bliv abonnent
Annonce
Om  
Peter Hansen
Morten Bødskov

Direktør for olie- og gasteknologiselskab skal lede grønt udvalg

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) håber, at udvalget vil sikre, at midlerne bliver brugt bedst muligt til at reducere Danmarks udledninger og skabe grøn vækst. 
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) håber, at udvalget vil sikre, at midlerne bliver brugt bedst muligt til at reducere Danmarks udledninger og skabe grøn vækst. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
26. april 2023 kl. 09.30

Erhvervsministeriet og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet har nedsat et udvalg til at medbestemme, hvordan de 636 millioner kroner, Danmark får fra EU's Fond for Retfærdig Omstilling, skal bruges.

Udvalget ledes af den administrerende direktør i olie- og gasteknologivirksomheden Welltec, Peter Hansen.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.  

Danmark står til at modtage de 636 millioner kroner frem mod 2027, som skal investeres i de dele af landet, der bliver mest påvirket af den grønne omstilling. Her er Nord- og Sydjylland udpeget som støtteberettigede landsdele.

Udvalget skal sikre, at EU-midlerne understøtter konkrete projekter i Danmark, der vil reducere udledningen af drivhusgasser og skabe grønne arbejdspladser.

"Med det nye udvalg sikrer vi at de midler, vi får fra Fonden for Retfærdig Omstilling, bliver brugt bedst muligt til både at reducere vores udledninger og samtidig skabe grøn vækst," udtaler erhvervsminister Morten Bødskov (S). 

Peter Hansen er uddannet cand.merc.int fra Aarhus Universitet og har studeret erhvervsøkonomi i Montréal. Han har i 13 år været tilknyttet Welltec, der er særlig kendt for sin olieboringsteknologi "Well Tractor". 

Det nyligt nedsatte udvalg mødtes første gang torsdag 13. april.

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026