Erhvervshus: Cirkulær økonomi kan give os grøn førerposition, men det kræver en sammenhængende indsats
Danmark har et virkelig godt fundament for cirkulære forretningsmodeller, som kan skaleres globalt, men der er barrierer og udfordringer for virksomhederne. Der er behov for langsigtede finansieringsinstrumenter og visionære investorer, skriver Katrine Paaby Joensen.
Katrine Paaby Joensen
Adm. direktør, Erhvervshus HovedstadenDanmarks internationale styrkepositioner inden for vindenergi og energieffektivitet er velkendte. Globale, innovative danske virksomheder leverer bæredygtige løsninger, der både bidrager til at opnå globale klimamål og til Danmarks økonomiske bundlinje.
Men bæredygtig energi og energieffektivitet adresserer kun 55 procent af de udledninger. De resterende 45 procent kommer fra materialer og skal reduceres på anden vis, hvis vi skal nå målene i Paris-aftalen. Her kommer cirkulær økonomi ind i billedet.
Cirkulær økonomi handler dybest set om at gentænke den måde, vi anvender klodens ressourcer på gennem genbrug, genanvendelse og minimering af ressourceforbruget. Det giver ikke kun mening i et klimamæssigt perspektiv, men også i et virksomhedsperspektiv, og forretningsmodellerne er mange.
Men det er komplekst at omstille sig, da der skal tænkes i både design, produktion, salg og forbrugsmønstre, og det kræver viden, tid og finansiering. Det er vanskeligt at få omstilling i hele værdikæden til at gå op i en højere enhed, særligt hvis man er en lille eller mellemstor virksomhed, og det er nu engang dem, der er flest af i Danmark.
Men der er også frontløbere, og den gode nyhed er, at man ikke behøver at være en stor produktionsvirksomhed for at få succes med cirkulære forretningsmodeller. Alle kender til den Silicon Valley-baserede virksomhed Airbnb, som har flere værelser til udlejning og er mere værd end Marriott, Hyatt og Hilton tilsammen - uden at eje et eneste hotel.
Virksomhederne efterlyser hjælp til dokumentation og validering af beregningerne af produkters klimaftryk.
Katrine Paaby Joensen
Direktør, Erhvervshus Hovedstaden
På samme måde er mange cirkulære virksomheder ’asset-light’ og lever af at levere den digitale infrastruktur, der skal til for at få værdikæderne til at hænge sammen i cirkulære kredsløb. Her er det innovationskraften, forståelsen for digitale teknologiers formåen, dansk designtankegang og evnerne til at samarbejde på tværs af brancher og sektorer, der driver værket. Det er alt sammen karakteristika, som i høj grad kendetegner dansk erhvervslivs DNA.
Innovative forretningsmodeller
I Erhvervshus Hovedstaden er vi i dialog med mange, spændende virksomheder, der arbejder med cirkulære forretningsmodeller, og man kan ikke undgå at blive inspireret, når man møder dem. For eksempel New Loop, der har skabt en cirkulær emballageløsning gennem partnerskaber med både private og offentlige aktører og er i færd med at opbygge et fælles pantsystem for al take-away-emballage.
Og Stykka, der designer modulære køkkener af kvalitetsmaterialer, der ved hjælp af digitale tvillinger og cloudbaserede scanningsløsninger kan adskille, reparere og ændre udtryk på køkkenerne, så de har en lang levetid og dermed ikke ender deres liv som affald på en losseplads, som er tilfældet for 200.000 andre danske køkkener årligt.
Eller Nethire, der med kunstig intelligens og en digital delingsplatform sikrer en markant højere anvendelsesgrad af udstyr i byggebranchen – og sparer slutkunderne for regningen for håndværkere, der skal køre efter værktøj.
Ovenstående er alle eksempler på innovative forretningsmodeller, der bidrager til genbrug, genanvendelse eller minimeret materialeforbrug og dermed undgåede CO2-udledninger. De er fælles om at være digitale logistikløsninger udviklet af mindre, danske virksomheder, som kan eksporteres til andre markeder.
Behov for langsigtede finansieringsmuligheder
Når man taler med virksomhederne, bliver det dog også klart, at barrierer og udfordringer er til at tage og føle på. Regulering og incitamentsstrukturer understøtter ikke i tilstrækkelig grad den cirkulære omstilling, og der er behov for langsigtede finansieringsinstrumenter og visionære investorer.
Der efterlyses hjælp til dokumentation og validering af beregningerne af produkters klimaftryk, som er uundværligt for at gøre forretningsmodellerne økonomisk rentable, og der efterspørges vidensnetværk, erfaringsudveksling og assistance til international markedsadgang.
Den danske succes med vindenergi og energieffektivitet på internationale markeder har været længe undervejs. Skal vi indtage en førerposition i forhold til cirkulær økonomi, er det formentlig nødvendigt med et væsentlig kortere tidsperspektiv. I dag er Holland et af Europas førende lande med 24,5 procent genanvendelse eller genbrug af materialer, mens Sverige og Norge ligger på blot henholdsvis 3,4 procent og 2,4 procent.
Det viser en rapport om den globale status for cirkulær økonomi, som den hollandske konsulentvirksomhed Circle Economy udgav i 2021. Vi afventer lige nu den danske udgave af rapporten, og man har jo lov at håbe, at vi står godt i sammenligningen. Vi kan dog i Erhvervshuset konstatere, at der er lang vej endnu, før cirkulær økonomi vinder indpas i flertallet af små og mellemstore virksomheder.
Vi har i Danmark et virkelig godt fundament for at skabe endnu en grøn førerposition inden for cirkulære forretningsmodeller, som kan skaleres globalt og bidrage til dansk vækst og velfærd, samtidigt med at det imødekommer de klimamæssige udfordringer. Men udbredelsen af cirkulære produktionsformer og forretningsmodeller forudsætter en sammenhængende indsats og samarbejder på tværs af sektorer og brancher. Her i erhvervshuset er vi klar til at bidrage, hvor vi kan, til udviklingen af den styrkeposition.