Forsker og direktører: 40 millioner kroner til tekstilplan risikerer at blive spildt

Danmark har ikke råd

Så nu skal vi have en plan. For 40 millioner kroner skal alt dette sættes i gang for en branche, der anses som EU’s fjerde mest problematiske område og er i top fem over vores eksportmarkeder. Lovteksten bugner med ønsker fra vores politikere.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at få leveret et fornuftigt resultat med det budget, eller om man blot gentager fortidens fejl.

De forgangne 20 år har budt på forbavsende lidt politisk handling på tekstilområdet – særligt når man ser på beslægtede erhverv som landbrug, fiskeri, energi eller transport.

Men i marts 2005 – altså for næsten nøjagtigt 20 år siden – udkom FORA #8, en rapport fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, med en plan for, hvordan man kunne styrke den danske modebranche.

Danske politikere har hidtil fejlet med at bringe forskning og erhvervsliv ind i en fælles forståelse.

Else Skjold, Thomas Østergaard-Geisler og Thomas Vangsgaard
Hhv. lektor, Det Kongelige Akademi, administrerende direktør, create2STAY og administrerende direktør, Spejder Sport

Anbefalingen var entydigt, at der skulle være en såkaldt 'netværksfacilitator'-enhed, et slags videnscenter, der kunne samle og koordinere viden og erfaringer.

Stik imod denne anbefaling skabte man ikke dengang et forum for samling og koordinering.

Dette er én af de vigtige årsager til, at vi i dag, 20 år efter, stadig ser massivt videnstab og silodannelser mellem virksomheder, uddannelse, forskning, kulturinstitutioner, erhvervsinitiativer, NGO’er med flere, som Danmark ikke har råd til, hvis vi skal sikre dette vigtige erhverv og et af Danmarks vigtigste kulturarvsområder.

Vi frygter, at Miljøministeriet ikke skeler til fortiden, og at der derfor nemt kan ske en gentagelse af fortidens fejl.

Vi skal sikre åbne skodder med en åbning til hele tekstil-Danmark, ellers risikerer vi endnu engang at tabe muligheden for at skabe en bredt forankret fremtidsplan, som rent faktisk har en positiv effekt.

Alle aktører skal med i planen

Danmark er måske det land i EU, hvor forskere, aktivister, NGO’er og erhvervsliv har den mest livlige og kritiske debat om, hvad der rent faktisk virker for at få en reel grøn omstilling i tekstilbranchen.

Men danske politikere har hidtil fejlet med at bringe forskning og erhvervsliv ind i en fælles forståelse om, at løsninger skal fokusere på de-acceleration af produktionen og sikring af en fortsat driftighed og profitabilitet i industrien.

Imens fortsætter de med at drømme om teknologiske løsninger i et mere eller mindre ensidigt fokus på affald, fremfor at lægge strategier, så ressourcerne undgår at blive til affald.

Hvis vi skal have en god plan, skal alle aktører med for at sikre velgennemtænkte tiltag og ikke bare kortsigtede mål. Vi har mange vigtige aktører, som alle har en rolle at spille i dette arbejde.

Sektorsamarbejdet er vigtigt, men det er også erhvervsklyngen Lifestyle & Design Cluster, missionspartnerskabet TRACE, der dækker alle landets ledende videns- og forskningsinstitutioner, væksthusene, uddannelserne, modeugen, NGO’erne og de museer, der passer på vores tekstile kulturarv.

Et sådant bredt forankret mandat vil kunne udvikle en ægte national handlingsplan med positiv effekt. Vi mener derfor, at der bør aktiveres en arbejdsgruppe, som sammen kan kvalificere, hvad der skal til af politiske tiltag for at fremtidssikre den danske tekstilsektor.

Bud, som kan motivere en handlingsplan

Hvad kan vi så, som repræsentanter for tekstilbranchen, grønt entreprenørskab og forskning, være enige om at anbefale? Hermed tre relevante bud, som en tekstilhandlingsplan kunne være med til at motivere.

Der synes at være en meget bred enighed om, at undervisning i tekstilviden og evnen til at kunne udføre små tekstilreparationer skal genintroduceres på folkeskoleniveau, da vi lige nu har flere generationer, der kan karakteriseres som tekstile analfabeter.

Og så må de tålmodige vente 20 år mere på, at idéen dukker op igen, alt imens både erhverv, borgere, miljø og klima må sejle deres egen sø.

Else Skjold, Thomas Østergaard-Geisler og Thomas Vangsgaard
Hhv. lektor, Det Kongelige Akademi, administrerende direktør, create2STAY og administrerende direktør, Spejder Sport

De har ikke den fjerneste idé om, hvor tekstiler kommer fra, hvordan de skal håndteres, eller hvad et bæredygtigt og langtidsholdbart stykke tøj overhovedet er.

Danmark er et af de lande i verden, hvor innovationen og udbredelsen af reparations- og gensalgsydelser er mest udbredt.

Men disse initiativer er udfordret af dårlige rammebetingelser skabt til en lineær økonomi, hvorfor der er bred enighed om, at et reparationsfradrag og en momsreduktion på gensalg kan stimulere genetableringen af en servicesektor og en branche, som tjener væsentlige dele af sine penge på levetidsforlængelse.

Endelig er der samstemmende enighed om, at tekstilsektoren skal have et forskningsløft, sådan at man proportionalt kan se en retfærdig fordeling af forskningsindsatser på andre vigtige kulturbærende erhverv, hvilket langt fra er tilfældet i dag.

Det er tiltag som disse, der er både forskningsvaliderede og er med til at omstille og fremtidssikre tekstilbranchen, som Danmark har brug for.

Ender vi igen i et siloprojekt, så har pengene ikke nogen reel positiv effekt. Og så må de tålmodige vente 20 år mere på, at idéen dukker op igen, alt imens både erhverv, borgere, miljø og klima må sejle deres egen sø.