Bliv abonnent
Annonce
Kronik

Ungdomsaktører: Forbyd den finansielle sektors underminering af klimakampen

Bankerne yder stadig lån til virksomheder med høje udledninger. Og finanssektoren investerer stadig stadig milliarder i selskaber, der ekspanderer deres fossile udvinding. Begge underminerer fremtiden, skriver Benjamin Bøgen Pedersen og Mira Kjær Madsen.
Bankerne yder stadig lån til virksomheder med høje udledninger. Og finanssektoren investerer stadig stadig milliarder i selskaber, der ekspanderer deres fossile udvinding. Begge underminerer fremtiden, skriver Benjamin Bøgen Pedersen og Mira Kjær Madsen.Foto: Charlie Riedel/AP/Ritzau Scanpix
19. februar 2025 kl. 05.00

B

Hhv. bestyrelsesmedlem i Saga og aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den danske finanssektor har et afgørende ansvar i den grønne omstilling, men uden klare krav fortsætter mange aktører med at finansiere projekter, der underminerer den grønne omstilling.

I 2023 alene udgjorde de finansierede udledninger fra børsnoterede aktier og erhvervsobligationer 67 millioner tons CO2e – langt over Danmarks samlede territoriale udledninger på 40 millioner tons CO2e i 2023.

Når lån og investeringer i unoterede selskaber regnes med, står det klart, at finanssektoren i dag er en af de største drivkræfter bag Danmarks klimaaftryk i verden.

Bankerne kender konsekvenserne af deres handlinger

Finanssektoren har i dag adgang til et omfattende datagrundlag, der gør det muligt at kvantificere sektorens klimaaftryk mere præcist end nogensinde.

Finanssektorens rolle i klimakrisen udspringer af et hul i lovgivningen.

Benjamin Bøgen Pedersen og Mira Kjær Madsen
Saga og Den Grønne Ungdomsbevægelse

I 2022 opgjorde 98 procent af den danske banksektor deres finansierede CO2-udledninger fra lån.

Samtidig har sektoren udviklet avancerede CO2-modeller, der blandt andet estimerer udledninger ved hjælp af branchegennemsnit, hvilket sikrer mere præcise reduktionsmål – selv i tilfælde af mangler på data.

Alligevel fortsætter store dele af sektoren med at finansiere fossil ekspansion.

Det betyder, at finanssektoren med fuldt overlæg accelererer klimaforandringerne, og således systematisk overfører enorme menneskelige og økonomiske omkostninger til samfundet, og fremtidige generationer, i form af klimaskader.

Læs også

Finanssektorens rolle i klimakrisen udspringer af et hul i lovgivningen.

Danmark har i dag en CO2-afgift for udledninger inden for vores grænser, og EU har indført Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), der pålægger importvarer en afgift for at sikre, at vare fra lande uden CO2-regulering ikke får en konkurrencefordel.

Men når danske banker og pensionskasser finansierer fossile projekter i udlandet, undgår disse investeringer og udlån enhver form for klimaregulering. Med andre ord har finanssektoren fripas til at underminere den grønne omstilling.

Det er som at forbyde rygning i stuen, men samtidig finansiere tobaksindustrien.

Benjamin Bøgen Pedersen og Mira Kjær Madsen
Saga og Den Grønne Ungdomsbevægelse

Det skaber en dobbeltmoral, hvor vi på den ene side stiller høje krav til resten af det danske erhvervsliv, men samtidig tillader finanssektoren, ved blandt andet brug af vores pensionsopsparinger, at understøtte en fortsat afhængighed af fossile brændsler globalt.

Det er som at forbyde rygning i stuen, men samtidig finansiere tobaksindustrien og undre sig over, at folk stadig ryger.

Dette viser sig på to fronter, udlån og investeringer, og problemet er derfor todelt:

For det første fortsætter danske banker med at yde lån til virksomheder, med meget høje udledninger. Derudover investerer finanssektoren, herunder også pensionskasserne, stadig milliarder i selskaber, der ekspanderer deres fossile udvinding.

Begge dele underminerer fremtiden og trækker i den helt forkerte retning.

Nordea fortsætter trods advarsler

Udlån til højemissions-sektorer er et ofte overset aspekt af finanssektorens samfundspåvirkning.

Ifølge en ny analyse fra Mellemfolkeligt Samvirke yder danske banker stadig milliardlån til danske – og særligt udenlandske – virksomheder, der er blandt verdens største udledere af CO2.

Nordea udlåner glædeligt lighteren, der kan brænde hul i Parisaftalen.

Benjamin Bøgen Pedersen og Mira Kjær Madsen
Saga og Den Grønne Ungdomsbevægelse

Mellemfolkeligt Samvirkes data viser eksempelvis, at Nordea siden 2017 har ydet over 26 milliarder kroner i lån til selskaber, der aktivt søger nye oliekilder.

Alene i første halvår af 2024 ydede Nordea næsten en milliard kroner i lån til det norske olieselskab 'Aker BP', der udvinder olie i Arktis – en aktivitet, som miljøforskere advarer om er særligt skadelig for økosystemer, og det Internationale Energiagentur har faktisk for længst placeret et stort og rødt stopskilt foran ny fossil udvinding.

Men Nordea udlåner glædeligt den lighter, disse selskaber brænder hul i Parisaftalen med.

I modsætning til Nordea har Danske Bank skiftet kurs og siger nu stop for lån til virksomheder, der insisterer på at udvide deres fossile aktiviteter. Fra stor-udlåner til stopklods.

Bankerne vælger selv deres tempo i den grønne omstilling – og for de fleste er det sneglefart.

Frivillige løfter er ikke nok. Vi har brug for hardcore regulering.

Læs også

På investeringssiden bruges aktivt ejerskab ofte som argument for at fastholde fossile investeringer, hvor pensionsselskaber hævder at bruge deres økonomiske magt til at drive grønne fremskridt.

Men ifølge en ny rapport fra organisationen Ansvarlig Fremtid udnytter mange af dem ikke denne mulighed effektivt.

Mens PFA og Sampension konsekvent stemte for klimaforslag i banksektoren, stemte ATP, Danica og Nordea Pension ofte imod eller undlod at stemme.

Desværre halter mange finansielle institutioner stadig bagefter i den grønne omstilling.

Benjamin Bøgen Pedersen og Mira Kjær Madsen
Saga og Den Grønne Ungdomsbevægelse

I olie- og gassektoren var forskellen lige så markant: Nogle pensionsselskaber stemte næsten altid for klimaforslag, mens andre forblev passive eller direkte imod. Desuden viser rapporten, at de fleste danske pensionsselskaber ikke har specifikke stemme-politikker, hvilket betyder, at deres stemmeadfærd ofte er inkonsekvent.

At påstå klimaansvar men alligevel stemme imod eller forholde sig tavs, gør aktivt ejerskab til en bekvem undskyldning for at forblive i sorte investeringer. Det skal dog påpeges at pensionskasserne også har investeringer i andre sektorer, hvor deres stemmepraksis kan variere.

Når Danske Bank, herunder også Danice Pension, nu har besluttet at sælge deres beholdning af aktier i fossile selskaber, herunder investeringer for over otte milliarder kroner i selskaber som TotalEnergies, Chevron og Equinor er et afgørende skridt, viser det resten af finanssektoren, at fossil kapital ikke længere er en naturlov i bankernes portefølje – men et valg, der kan og bør fravælges.

Desværre halter mange andre finansielle institutioner stadig bagefter, hvilket igen understreger behovet for skærpet regulering og mere ambitiøse politiske krav til sektoren.

Ikke tid til frivillige løfter – vi har brug for regulering

Bankernes penge skaber fremtiden, og når de strømmer mod fossile projekter, skubber det os tættere på tipping points og klimakollaps. Og hvis sektoren nægter at tage ansvar, er det vores pligt at pålægge dem ansvaret.

For deres grønne løfter har indtil videre været lige så forpligtende som G20-landenes erklæringer om at udfase fossile brændsler uden en slutdato. Med andre ord har det mest været et PR-trick.

De har data. De har viden. De har haft tid. Alligevel træffer finanssektoren aktivt beslutninger, der accelererer klimakrisen.

Det er tid til at tage valget fra dem.

Læs også

Erhvervsminister Morten Bødskov (S), er dog tilsyneladende bekymret for at overbelaste finanssektoren med mere regulering.

Men lad os lige stoppe op og se på virkeligheden: EU-lovgivning som Disclosure-forordningen, Taksonomiforordningen og CSRD-direktivet har ganske rigtigt skabt større transparens og fremmet flere grønne investeringer.

Danske banker og pensionsselskaber skal forbydes at investere i eller yde nye lån til fossil udvinding.

Benjamin Bøgen Pedersen og Mira Kjær Madsen
Saga og Den Grønne Ungdomsbevægelse

Men de fokuserer først og fremmest på, hvad sektoren skal fortælle om sine investeringer – ikke på, hvad den ikke må gøre.

Derfor kan de fortsat finansiere blandt andet fossil udvinding uden konsekvenser. Det svarer til at bygge en vindmøllepark med den ene hånd og åbne en ny kulmine med den anden.

Lad os derfor lovgive. Finanssektoren bør reducere sine finansierede udledninger med mindst 70 procent inden 2030.

Derudover bør danske banker og pensionsselskaber forbydes at investere i eller yde nye lån til selskaber, der ekspanderer deres fossile udvinding.

Og kun derefter kan vi tillade os at håbe, at JP Morgan, Barclays og deres fossile venner får et pludseligt anfald af samvittighed.

Læs også

Artiklen var skrevet af

B

Benjamin Bøgen Pedersen og Mira Kjær Madsen

Hhv. bestyrelsesmedlem i Saga og aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026