ArbejdsmarkedErhvervslivets Tænketank: Spillereglerne er ændret for dansk erhvervsliv
Pandemi, energikrise og krigen i Ukraine har accelereret en udvikling, hvor økonomi og sikkerhed smelter sammen. Konkurrenceevne handler i stigende grad om at håndtere strategiske afhængigheder.
Kapløbet om teknologisk lederskab mellem USA og Kina presser Europa, mens interne barrierer og kapital, der søger mod USA, svækker den europæiske konkurrenceevne.
Ifølge Draghi-rapporten risikerer EU at sakke yderligere bagud uden øgede investeringer, mere innovation og en målrettet indsats for større strategisk uafhængighed.
Det skærper behovet for bedre rammer for opskalering i EU. I det lys har man i EU intensiveret den industripolitiske indsats med initiativer såsom Net Zero Industry Act og European Chips Act, der skal opbygge kapacitet inden for kritiske teknologier.
Tre amerikanske tech-giganter sidder på omkring to tredjedele af det europæiske cloud-marked, hvilket efterlader EU i en situation, hvor vi efterstræber digital suverænitet, men i praksis er dybt afhængige af amerikansk teknologi.
Maria Nilaus Tarp
Direktør, Erhverslivets Tænketank
Flere industripolitiske tiltag er på vej, og EU anvender samtidig i stigende grad eksportkontrol, investeringsscreening og handelspolitik strategisk til at styrke sin position i krydspresset fra Kina og USA.
Halvlederindustrien er et tydeligt eksempel på, hvor EU er udfordret. USA indførte i 2022-23 eksportkontrol på avancerede chips til Kina og pressede i praksis den store hollandske teknologivirksomhed, ASML, til at følge trop.
Kinesiske modsvar i form af blandt andet restriktioner på kritiske råstoffer rammer europæisk industri og udfordrer Europas handlefrihed.
Samtidig viser sagen om Nexperia fra 2025, hvordan kinesiske modreaktioner på legitime politiske indgreb, herunder restriktioner på eksport af visse modne chips, kan skabe risiko for flaskehalse i eksempelvis bilindustrien, der kan ramme danske underleverandører.
Danmark er særligt eksponeret
Som en af verdens mest åbne økonomier er Danmark særligt eksponeret for disse forandringer, ikke mindst fordi USA fylder stadig mere i dansk eksport. I 2024 udgjorde eksporten til USA omkring 366 milliarder kroner, svarende til 18 procent af den samlede danske eksport mod cirka 11 procent for et årti siden.
Samtidig er samhandlen med Kina central for vores værdikæder, og vores afhængighed af kinesiske råstoffer er en væsentlig kilde til sårbarhed.
Denne afhængighed kommer særligt til udtryk inden for energi og teknologi. Danmark står relativt stærkt på grøn energi med en selvforsyningsgrad tæt på 80 procent, men er fortsat sårbar over for import og flaskehalse.
Samtidig er afhængigheden af ikke-europæiske teknologileverandører en strategisk udfordring. Tre amerikanske tech-giganter sidder på omkring to tredjedele af det europæiske cloud-marked, hvilket efterlader EU i en situation, hvor vi efterstræber digital suverænitet, men i praksis er dybt afhængige af amerikansk teknologi.
Når adgang til teknologi, energi og råstoffer i stigende grad er præget af sådanne afhængigheder, ændrer det også EU’s rolle. EU er ikke længere kun et marked, men også en strategisk arena, hvor regulering, politik og markedsadgang hænger tæt sammen.
Har ikke råd til at lade være
Alt dette stiller nye krav til de europæiske virksomheders strategier, som bør omfatte flere leverandører, større lagre og øget kontrol. Det kan øge omkostningerne på kort sigt, men afspejler et vigtigt trade-off, hvor effektivitet i langt højere grad skal balanceres med et større hensyn til robusthed og resiliens.
Det handler om at sprede risiko, reducere afhængigheder og træffe aktive valg om markeder og alliancer.
Pandemi, energikrise og geopolitisk uro har sat dansk erhvervsliv under pres. Danmarks åbne økonomi er afhængig af global handel, men øget usikkerhed – fra Donald Trumps udmeldinger om Grønland til spændinger i Mellemøsten – udfordrer forsyningskæder og markeder.
I en denne temadebat søger Altinget Erhverv svar på, om erhvervslivet er rustet til en ny virkelighed med mindre stabilitet, og om virksomheder og stat bør prioritere robusthed, nye strategier og mindre afhængighed af enkelte markeder som USA.
Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.
I den forbindelse bør virksomheder samtidig have blik for de muligheder, der opstår med EU’s frihandelsdagsorden, herunder aftaler og forhandlinger med blandt andet Mercosur, Indien og Australien, som kan åbne nye markeder og reducere afhængigheden af enkelte økonomier.
Samlet set tegner der sig et klart billede af, at EU’s konkurrenceevne, og dermed også danske virksomheders handlerum, i stigende grad formes i samspillet mellem geopolitik, markedsadgang og politiske rammer, som dermed stiller nye krav til virksomhedernes strategiske valg.
Danmark står med solide offentlige finanser og store pensionsopsparinger, som giver et stærkt udgangspunkt for at investere målrettet i de teknologier, der er afgørende for vores langsigtede konkurrenceevne.
Spørgsmålet er derfor ikke, om vi har råd til at investere i robusthed, men om vi har råd til at lade være.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Navnenyt
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Er dansk erhvervsliv rustet til en verden i opbrud?
Politisk kalender
