Afgørelse: Færøerne kan blive medlem af WTO i eget navn

I fremtiden kan Færøerne måske forhandle sine egne handelsaftaler.
Et selvstændigt medlemskab af verdenshandelsorganisationen WTO er nemlig rykket et skridt nærmere for øgruppen.
I januar blev Danmark og Færøerne enige om at nedsætte et tvistløsningsnævn, paragraf 6-nævnet, der skulle vurdere, hvorvidt et selvstændigt medlemskab af WTO er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status.
Og nævnets konklusion er, at det er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status, hvis Færøerne får lov til at blive medlem af WTO i eget navn som særskilt toldområde.
"Jeg er meget glad for, at der er en vej frem for at imødekomme Færøernes stærke ønske om medlemskab af WTO i eget navn. Vi håbede netop på, at paragraf 6-nævnet ville kunne finde en løsning, og fra regeringens side vil vi bistå Færøerne på enhver tænkelig måde, der kan lette vejen til færøsk medlemskab af WTO hurtigst muligt," lyder det fra Mette Frederiksen, der tilføjer:
"Den her proces er et godt eksempel på, at vi sammen går nye veje i samarbejdet i rigsfællesskabet."
Vil forhandle egne handelsaftaler
Størstedelen af Færøerne økonomi består af eksport til andre, og med et medlemskab af WTO kan øgruppen selv forhandle og indgå handelsaftaler med andre lande.
Indtil videre har det ikke kunnet lade sig gøre, ifølge grundloven, da Danmark er medlem på rigsfællesskabets vegne.
Men nu er paragraf 6-nævnet, der i alt består af syv medlemmer inklusiv tre højesteretsdommere, altså kommet frem til, at Færøerne godt kan søge optagelse i WTO.
Ifølge den færøske hjemstyrelov er paragraf 6-nævnet en måde at vurdere, i hvilke situationer Færøerne selv kan bestemme.
Med spørgsmålet om færøsk medlemskab af verdenshandelsorganisationen WTO er det første gang, at nævnet tages i brug.
Højesteretspræsident Jens Peter Christensen, højesteretsdommer Lars Hjortnæs og højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen udgør nævnets tre repræsentanter fra Højesteret.
De resterende medlemmer er Anders Sparholt Jørgensen, der er afdelingschef i Lovafdelingen i Justitsministeriet, og Vibeke Pasternak Jørgensen, der er chef for Juridisk Tjeneste i Udenrigsministeriet.
Færøernes landsstyre udpegede Bjørn Kunoy, der er Færøernes repræsentationschef i Washington D.C., og Sjúrður Rasmussen, der er kommitteret i Lagmandens Kontor
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024















