F&P: Der er et demokratisk problem i reguleringen af erhvervslivet

Selvfølgelig skal vi have regulering og god regulering, som er med til at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse og en robust finansiel sektor. Men regelmøllen kører så hurtigt, at meget af lovgivningen ikke er til gavn for forbrugerne.

Ofte skal virksomhederne rapportere på så mange målepunkter, som er irrelevante for både virksomheden og forbrugerne. Konsekvenserne er højere omkostninger for selskaberne – og dermed også højere priser for forbrugerne og virksomhederne.

Der er akut brug for en forenkling.

I dag er konsekvensvurderinger i beslutningsfasen nærmest totalt fraværende.

Kent Damsgaard
Administrerende direktør, F&P

Derfor håber vi også i vores branche, at der vil komme konkret handling bag ordene. EU-reguleringen af vores branche udgør i dag mere end 90 procent af al ny regulering på området, så det kræver et europæisk blik på området.

De danske politikere skal holde både von der Leyen og den nye Kommission samt de danske myndigheder fast på en 25 procents reduktion af de eksisterende byrder.

Vi håber meget i pensions- og forsikringsbranchen, at både det nye Europa-Parlament, den nye EU-Kommission og ikke mindst de danske myndigheder holder nærhedsprincippet i hævd, så der ikke indføres ny regulering, når national lovgivning er tilstrækkelig.

Det ville også være til gavn for alle, hvis EU-landene blev enige om, at vi – selvfølgelig – bør konsekvensvurdere ny EU-regulering lige inden den skal vedtages.

I dag er konsekvensvurderinger i beslutningsfasen nærmest totalt fraværende. Derfor står vi i dag med vedtagne forslag, hvor ingen kender de reelle byrdemæssige konsekvenser, og forslagene – og deres byrdemæssige konsekvenser – er stukket helt af i forhold til det oprindelige formål.

Et reelt demokratisk problem

I den nærmeste fremtid skal flere store direktiver implementeres, herunder revurderingen af Solvens II og IRRD. Her vil vi nøje følge både den europæiske tilsynsmyndighed EIOPA's og de danske myndigheders arbejde med at minimere byrderne og foretage konsekvensvurderinger.

Intentionerne om bedre regulering skal kunne måles i  reel handling.

Herudover bokser vi med, at tilblivelsen af cirka 80 procent af nye EU-regler ikke kommer direkte fra direktiverne, altså politisk besluttede lovgivning, men fra eksempelvis EIOPA.

Altså rene myndighedsbeslutninger, som tages uden input fra demokratisk valgte politikere eller fagligt input fra forsikrings- og pensionsbranchen, før de 27 tilsynsmyndigheder er blevet enige om en tekst.

Ovenikøbet anser EIOPA ikke ny rapportering for at være omfattet at 25 procent-lempelsen, det vil sige, at der kan indføres nye rapporteringskrav, hvis EIOPA finder det nødvendigt.

Det er et åbenlyst demokratisk problem og en alvorlig kilde til nye byrder.

Danmark har en helt unik mulighed med EU-formandskabet lige om hjørnet, og det kan blive det centrale tema for formandskabet. Og det ville i givet fald være en kæmpe håndsrækning til europæisk erhvervsliv, hvis man ændrer processerne, så byrdevurderinger får en helt central rolle, inden vedtagelse af nye forslag.

Det tager længere tid, men man kan undgå forslag, der simpelthen ikke er tilstrækkeligt gennemtænkte.

Det koster på konkurrenceevnen, at det er blevet dyrt at være europæer og drive en europæisk virksomhed.

Kent Damsgaard
Administrerende direktør, F&P

Europa er tynget af for meget fordyrende regulering, hvilket har den effekt, at investorer i højere grad synes at have fokus på det amerikanske marked.

Det har vi ikke råd til meget længere. Det koster på konkurrenceevnen, at det er blevet dyrt at være europæer og drive en europæisk virksomhed.

Som Mario Draghi peger på i sin rapport, skal væksten op i gear, hvis EU også i fremtiden skal kunne konkurrere med USA og Kina.

Draghi nævner også, at vi blandt andet skal hæve produktiviteten inden for især digitalisering, grøn omstilling og forsvar, hvilket alt sammen vil kræve store investeringer. Og her er politikerne afhængige af privat kapital for at komme i mål.

Ifølge Draghi skal fire ud af fem kroner til investeringer komme fra private investorer og virksomheder herunder også pensionsopsparinger i Europa, hvor vi ikke mindst i Danmark har en veludbygget investeringsmuskel.

Den kan vi bruge til i endnu højere grad at løfte og udvikle Danmark og resten af Europa. Men det kræver, at investeringsvilkårene er på plads, og at de politiske skåltaler om færre byrder og bedre regulering bliver til virkelighed.

Både i Danmark og i Europa.