Fra plantemad til CO2-lagring: Se de første verdensmålsvurderinger af nye lovforslag

Alle lovforslag skal verdensmålsscreenes.
Den regel gælder øjensynligt stadig, selvom det i skrivende stund er uklart, om SVM-regeringen fortsætter den verdensmålsstrategi, Mette Frederiksens etpartiregering lancerede i sommeren 2021.
Således er fem af i alt 13 lovforslag i det nuværende folketingsår blevet vurderet for mulige konsekvenser for FN's verdensmål.
Alle ministerier skal – når det skønnes relevant i en såkaldt screening – vurdere lovforslag for mulige konsekvenser for verdensmålene. Efter en forsøgsordning blev reglen udvidet til at gælde alle lovforslag som en del af S-regeringens verdensmålsstrategi.
Ingen negative konsekvenser
Senest har regeringen vurderet, at fødevareminister Jacob Jensens (V) forslag om at etablere Fonden for Plantebaserede Fødevarer vil bidrage positivt til verdensmål 13 om klimaet og i øvrigt bidrage til verdensmål 2 om at stoppe sult, mål 9 om at støtte innovation og mål 15 om livet på landet.
Ligesom de fire øvrige lovforslag, der er blevet vurderet, påpeger Fødevareministeriet ingen mulige negative konsekvenser ved lovforslagene.
I forrige folketingsår blev kun fem af regeringens i alt 200 lovforslag vurderet til at have mulige negative konsekvenser for verdensmålene. Det fik eksperter såvel som politikere til at kritisere S-regeringen for at male et glansbillede af sin politik.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har sagt, at han forventer, at ministerierne bliver bedre til at opfange negative konsekvenser.
Du kan se alle 13 lovforslag her.
I Folketingsåret 2021-2022 – det første, hvor kravet om verdensmålsscreeninger gjaldt alle lovforslag – blev knap en tredjedel konsekvensvurderet. Du kan se dem alle her.
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024
















