Fra plantemad til CO2-lagring: Se de første verdensmålsvurderinger af nye lovforslag

Alle lovforslag skal verdensmålsscreenes.

Den regel gælder øjensynligt stadig, selvom det i skrivende stund er uklart, om SVM-regeringen fortsætter den verdensmålsstrategi, Mette Frederiksens etpartiregering lancerede i sommeren 2021.

Således er fem af i alt 13 lovforslag i det nuværende folketingsår blevet vurderet for mulige konsekvenser for FN's verdensmål.

Alle ministerier skal – når det skønnes relevant i en såkaldt screening – vurdere lovforslag for mulige konsekvenser for verdensmålene. Efter en forsøgsordning blev reglen udvidet til at gælde alle lovforslag som en del af S-regeringens verdensmålsstrategi.

Ingen negative konsekvenser

Senest har regeringen vurderet, at fødevareminister Jacob Jensens (V) forslag om at etablere Fonden for Plantebaserede Fødevarer vil bidrage positivt til verdensmål 13 om klimaet og i øvrigt bidrage til verdensmål 2 om at stoppe sult, mål 9 om at støtte innovation og mål 15 om livet på landet.

Ligesom de fire øvrige lovforslag, der er blevet vurderet, påpeger Fødevareministeriet ingen mulige negative konsekvenser ved lovforslagene.

I forrige folketingsår blev kun fem af regeringens i alt 200 lovforslag vurderet til at have mulige negative konsekvenser for verdensmålene. Det fik eksperter såvel som politikere til at kritisere S-regeringen for at male et glansbillede af sin politik.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har sagt, at han forventer, at ministerierne bliver bedre til at opfange negative konsekvenser.

Du kan se alle 13 lovforslag her.

I Folketingsåret 2021-2022 – det første, hvor kravet om verdensmålsscreeninger gjaldt alle lovforslag – blev knap en tredjedel konsekvensvurderet. Du kan se dem alle her.