Martin Engell-Rossen
Dan JørgensenHan var Mette Frederiksens højre hånd. Nu skal Martin Rossen til EU med Dan Jørgensen

I flere år var han Mette Frederiksens nærmeste rådgiver. Nu rykker Martin Engell-Rossen til Bruxelles, hvor han skal være kabinetschef for Danmarks nye EU-kommissær, Dan Jørgensen.
Det skriver dagbladet Børsen.
"Jeg kan ikke komme i tanke om en mere spændende, krævende eller meningsfuld opgave, og efter resultatet af det amerikanske præsidentvalg er det ikke ligefrem blevet mindre vigtigt at arbejde for et stærkt Europa," siger Martin Rossen til Børsen.
Dermed bliver det Martin Engell-Rossen, der skal lede Dan Jørgensens kabinetansatte og yde ham politisk rådgivning som kommissær.
Mette Frederiksens højre hånd
49-årige Martin Rossen har i flere år spillet en central rolle i Socialdemokratiet, hvor han blandt andet var en af nøglepersonerne bag Arne-pensionen.
Han var mangeårig rådgiver for Mette Frederiksen. Han blev ansat som hendes særlige rådgiver, da hun var beskæftigelsesminister, og han fulgte med, da hun senere blev udpeget som justitsminister.
Da hun senere indtog Statsministeriet, udnævnte hun ham til stabschef. Den beslutning udløste hård kritik, og nogle kritikere til at omtale ham som "skyggestatsministeren".
De seneste fire år har han holdt pause fra den politiske scene.
Først forlod Statsministeriet i 2020 for at blive global kommunikationsdirektør i Danfoss. Sidenhen blev han selvstændig med rådgivningsfirmaet Engell-Rossen Strategy.
Dan Jørgensen blev tirsdag aften godkendt som energi- og boligkommissær efter sin høring i Europa-Parlamentet.
Martin Engell-Rossen oplyser til Børsen, at samtalerne mellem Dan Jørgensen og ham selv stået på over "nogle uger".
Foruden Martin Engell-Rossen bliver Danmarks nuværende klimaambassadør, den erfarne diplomat Tomas Anker Christensen, også en del af Dan Jørgensens kabinet.
Omtalte personer

Martin Engell-Rossen
Kabinetschef for EU-kommissær Dan Jørgensen (S), fhv. chef for global kommunikation og bæredygtighed, Danfoss, fhv. stabschef, Statsministeriet

Dan Jørgensen
Kommissær for energi og boligpolitik, EU-Kommissionen, fhv. minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)


















