Tænketank: Europa har brug for en fælles industripolitik i kampen mod Kina og USA

USA og Kina har indhentet EU med deres realpolitik

Ifølge en af de førende industripolitiske tænkere, økonomen Dani Rodrik, har debatten om industripolitik bevæget sig fra at være en ideologisk kampplads, hvor man var enten for eller imod, til nu at fokusere på, hvordan stater kan drive en effektiv industripolitik for at fremme økonomisk transformation, teknologisk innovation og jobskabelse. 

For Rodrik, handler den nye industripolitik ikke om at "vælge vindere", men mere om at "stoppe tabere" i tide, da "nogle af de værste tilfælde af industripolitik er, når man bliver ved med at kaste gode penge efter dårlige".

Industripolitikkens comeback er primært drevet af nationale- og økonomiske sikkerhedshensyn i den geopolitiske teknologikamp.

Fra at have været global frontløber inden for solceller, vindenergi og bilproduktion er Europa nu voldsomt presset af intens global konkurrence fra Kina.

Kaare Riis Nielsen
Stifter af tænketanken Pomus og fhv. disruptionschef i Erhvervsministeriet

Samtidig er det et vidnesbyrd om, at statens synlige hånd er afgørende for at fremme innovation og nøgleteknologier som grøn teknologi, mikrochips og kunstig intelligens.

I USA og Europa er den nye industripolitik også et politisk svar på årtiers afindustrialisering og på Kinas (mis)brug af globalisering og det internationale handelssystem til at udvikle statsstøttede monopoler inden for grøn teknologi – to sider af samme sag.

Eller sagt på en anden måde: Vestens naive tro på globalisering, frihandel og outsourcing er blevet indhentet af realpolitikken. 

Netop grøn teknologi eller cleantech er afgørende for Danmarks og EU's industrielle transformation samt for klimaet, jobs og sikkerhed.

Fra at have været global frontløber inden for solceller, vindenergi og bilproduktion er Europa nu voldsomt presset af intens global konkurrence fra Kina, der gennem integreret R&D og industripolitik har sat sig på de globale forsyningskæder af cleantech og kritiske mineraler.

Tag bilindustrien – Europas industrielle puls – med over 13 millioner arbejdspladser, der bidrager med syv procent af EU's BNP.

For ikke så længe siden var den tyske bilindustri misundt af hele verden som avantgarde inden for bilinnovation.

Men nu hvor kinesiske producenter som BYD og CATL masseproducerer billige batterier og softwaredefinerede elbiler, er de europæiske bilgiganter under uset pres for at udvikle den næste generation af elbiler til det globale marked.

Fælles industripolitik

Der er ingen nemme løsninger. For at vende udviklingen har EU brug for mange tiltag, herunder en ambitiøs, fælles industripolitik til at fremme innovation og nødvendige investeringer i lokal cleantech-produktion – fra elbiler og batterier til avanceret software. 

Hvis Europa vil vinde kampen, kræver det målrettede instrumenter, som produktionsbaseret støtte, samt et velfungerende indre marked og risikovillig kapital.

Kaare Riis Nielsen
Stifter af tænketanken Pomus og fhv. disruptionschef i Erhvervsministeriet

Her er Cisaf – "Clean Industrial State Aid Framework" – EU's nye industripolitiske regler for, hvordan medlemsstater kan yde statsstøtte til virksomheder, der investerer i cleantech og bæredygtig produktion – et afgørende instrument. 

Cisaf er ikke kun vigtig for cleantech-sektoren, men kan også ses som politisk pejlemærke for, hvor langt EU er villig til at strække sig for at tage kampen op med USA, Kina og nye vækstøkonomier for at sikre Europas innovation, teknologi, industriproduktion og sikkerhed. 

Trods gode takter er Cisaf en forpasset mulighed for for alvor at styrke EU's cleantech-sektor i konkurrencen med Kina.

Ikke mindst for at tage kampen op i forhold til batteri og elbilsproduktion, så Europa ikke reduceres til samlebånd for billige kinesiske cleantech komponenter.

Blandt de positive tiltag er, at Cisaf opfordrer medlemsstaterne til at anvende europæiske præference- og resilienskriterier i forbindelse med cleantech-støtte.

Det opvejer dog ikke manglerne. Cisaf's største udeladelse er fraværet af "produktionsbaseret støtte" – støtte til den faktisk producerede enhed – et enkelt, ubureaukratisk virkemiddel, som var nøglen bag Inflation Reduction Acts succes med at tiltrække globale investeringer og etablere produktion i USA. 

En succes, som Trump-administrationens fossile tænkning er ved at afmontere – og som EU opportunt burde udnytte til at vende investeringsstrømmen mod vores side af Atlanten til at kickstarte Europas re-industrialisering med cleantech efter lex Northvolt. 

Europa må finde sin egen vej 

Hvis Europa vil vinde kampen, kræver det målrettede instrumenter, som produktionsbaseret støtte, samt et velfungerende indre marked og risikovillig kapital, for at europæiske virksomheder kan skalere effektivt og konkurrere globalt.

Og med hastigt stigende forsvarsbudgetter samt EU's 800 milliarder euro. ReArm Europe-plan, der kan stimulere innovation, teknologiudvikling og industriel kapacitet, har Europa en unik mulighed for at igangsætte den nødvendige industrielle og teknologiske oprustning. 

Her kan vi søge inspiration hos den amerikanske model, hvor USA's tekno-industrielle lederskab efter 2. verdenskrig – med Big Tech og Silicon Valley økosystemet – udspringer direkte af massive offentlige investeringer og kontrakter med Pentagon, NASA og DARPA, samt stærke samarbejder med universiteter.

For hvis vi vil sikre vores strategiske autonomi og værdier, må Europa blive bedre til at sammentænke forskning, innovation, teknologi, produktion og sikkerhed. 

Men selvom industripolitikken er tilbage og kan bidrage til at håndtere markedsfejl og løfte innovation og vigtige samfundsudfordringer, skal den koordineres med EU og bruges selektivt, rettet mod specifikke aktiviteter og mål som grøn omstilling, kritiske teknologier og jobskabelse. 

Læren fra den gamle industripolitik er, at staten skal være varsom med at "vælge vindere" og støtte vilkårlige politiske satsninger.

Den geopolitiske rivalisering og teknologikamp indeholder svære dilemmaer og trade-offs. Men vejen frem er ikke industri-romantik med genetablering af svundne industrier for at producere alt lokalt.

Vi slår ikke USA på deregulering eller Kina på statsstøtte. Europa må finde sin egen vej gennem samarbejde og målrettede satsninger.

Satsninger, der bygger på forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner for at styrke fremtidens teknologier og avanceret industriproduktion, til at sikre et grønt, konkurrencedygtigt og demokratisk Europa.