Har du skiftet ketchupmærke for at ændre verden? 98 procent af danskerne kan få direkte indflydelse i en demokratisk virksomhed

Generationstab er årsag til ringe brug af indflydelse

Undersøgelsen viser dog også, at kun 73 procent af danskerne er bekendt med deres medlemskab af en demokratisk virksomhed.

Og beder man ham sætte skøn på det oplagte næste tal i rækken, men som ikke er kortlagt i denne omgang – nemlig hvor mange, der gør aktivt brug af medlemskabet, lyder et forsigtigt estimat på 10-20 procent.

“I virksomheder med de højeste stemmeprocenter ligger den mellem 10 og 15 procent. Man kan selvfølgelig altid spørge, om stemmeprocent er den rigtige målestok for engagement, men det er helt sikkert, at mange danskere ikke gør aktivt brug af deres medlemskab,” siger han.

Fra 80’erne og frem til 10’erne talte man ikke om virksomheder som nogen, der skulle løse samfundsproblemer eller være demokratiske: Da skulle en ‘rigtig’ virksomhed skabe overskud til ejerne og være effektiv i produktionen

Andreas Pinstrup Jørgensen
Vicedirektør, Tænketanken Demokratisk Erhverv

Hvorfor tror du ikke, de gør det?

“Man kan nærmest tale om et generationstab i at forstå og vide, hvad en demokratisk virksomhed er og kan. Det er blandt andre virksomhederne selv, der har været tilbageholdende med at flage deres status som demokratiske.

Fra 80’erne og frem til 10’erne talte man ikke om virksomheder som nogen, der skulle løse samfundsproblemer eller være demokratiske: Da skulle en ‘rigtig’ virksomhed skabe overskud til ejerne og være effektiv i produktionen. Det er ved at vende, men selvom mange demokratiske virksomheder har genopdaget deres andels-DNA, er vi stadig ikke i mål.”

Medlemsdemokrati er ikke pseudo, men ofte langsigtet

Men måske er der en anden årsag. Med jævne mellemrum får demokratiske virksomheder som for eksempel coop kritik for, at medlemsdemokratiet er pseudo, og medlemmernes indflydelse reelt er meget begrænset.

Andreas Pinstrup Jørgensen medgiver, at vejen fra at stille op og blive valgt til en demokratisk virksomhed kan være lang, og indflydelseskæden kan føles tilsvarende tynd.

Hvis du bare er kunde, har du nul indflydelse, men hvis du udnytter dit medlemskab, har du en grad af indflydelse

Andreas Pinstrup Jørgensen
Vicedirektør, Tænketanken Demokratisk Erhverv

Et eksempel er Coop ambas landsråd, foreningens øverste demokratiske myndighed, som alene er repræsenteret med to pladser i bestyrelsen for Coop Danmark.

“Demokrati kan føles langt væk og være komplekst. Men det er måske den mindst dårlige styreform, vi har. Hvis du bare er kunde, har du nul indflydelse, men hvis du udnytter dit medlemskab, har du en grad af indflydelse,” lyder hans argument for alligevel at gøre det.

Hvis man nu er politisk engageret forbruger med holdninger til, hvorvidt ens dagligvarebutik skal mærke amerikanske varer – en sag, som Coop for eksempel har stillet sig anderledes til end konkurrenten Salling Group, vil det så give mening at stille op til landsrådet?

“Ja. Men man kan nok ikke forvente at få den slags indflydelse på beslutninger fra den ene dag til den anden – og selvom Coop a.m.b.a. har nogen indflydelse på forretningen, er det en repræsentativ indflydelse og en langsigtet en af slagsen. Men i en tid med uro og opbrud, er det måske ikke er så tosset med det lange sigte.” 

Repræsentation vejer lige så tungt som kompetencer

Men netop den slags beslutninger - hvorvidt man skal forholde sig på en bestemt måde i forhold til amerikanske varer, hvordan forsyningsselskaber bedst leverer stabil og billig energi og med hvilken grad af moralsk stillingtagen, eller hvorledes pensionsselskabers investeringer bidrager til den verdensorden, vi ønsker, er i sagens natur svære og komplekse beslutninger.

Hvis vi kun fokuserer på dem med bestemte kompetencer, kommer vi til at holde en masse udenfor

Andreas Pinstrup Jørgensen
Vicedirektør, Tænketanken Demokratisk Erhverv

Det kræver indsigt i geopolitiske forhold, valuta-og finanspolitik, sikkerhedspolitik, investeringsmekanismer og andre tunge emner.

Så set fra den anden side – er det så ikke meget at forlange af ‘almindelige mennesker’ og forbrugere at de skal stille op og gøre sig medansvarlige for den slags beslutninger – og forståeligt at mange melder pas på den?

“Det er sjovt, du siger det – for selvom det er komplekse spørgsmål, kan man komme overraskende langt med uddannelse af medlemmer. Man kan selvfølgelig ikke uddanne sig til Ph.D. i sikkerhedspolitik eller forsyningssikkerhed, men spørgsmålet om kompetencer skal altid holdes op imod repræsentation. Det gælder også i Folketinget – hvis vi kun fokuserer på dem med bestemte kompetencer, kommer vi til at holde en masse udenfor. Repræsentation i sig selv kan også have en værdi, selvom det ikke alene sikrer de relevante kompetencer.”

Ruslandskrig har trukket aktive medlemmer til

Og sjovt nok har de glohede politiske dagsordner omkring mange af de sektorer, som demokratiske virksomheder opererer indenfor, i nogle tilfælde givet medlemmer mere appetit på engagement.

Det er i hvert fald analysen fra Andreas Pinstrup Jørgensen. 

“Før Ruslands invasion af Ukraine så demokratiske virksomheder inden for forsyningssektoren ofte fredsvalg og havde problemer med at få nok opstillet i deres lokalafdelinger. Efter invasionen oplever mange af dem langt større interesse med kampvalg i flere kredse. Det gælder hele sektoren, og det ser jeg som udtryk for, at sikkerhedspolitiske og økonomiske spørgsmål er med til at engagere flere og tilmed yngre medlemmer,” siger han og tilføjer:

“Generelt har corona, Rusland og truslerne om toldkrig vist at det betyder noget, hvem der ejer vores infrastruktur.”

Medlemsdemokrati må ikke sende priser i vejret

Hvis man holder fast i kritikken om, at nogle demokratiske virksomheder ikke er ‘demokratiske nok’ – altså at medlemmerne, selv hvis de engagerer sig så meget som det organisatorisk er muligt, stadig ikke har særlig meget at skulle have sagt, er det så noget, I arbejder på at ændre hos jeres medlemmer?

“Fordi vi ikke er en traditionel interesseorganisation, men er en tænketank, indrettet som demokratisk virksomhed, hvor alle medlemmer har en stemme, er vi ikke bundet af at trække i en bestemt retning. Vi prøver at bruge, hvad vi ved, om, hvad der gør en demokratisk virksomhed effektiv. Og vi ved, at forretninger fungerer godt, hvis der er et velfungerende medlemsdemokrati.”

En fælles udfordring er balancen mellem at få engageret medlemmer nok, men uden at bruge så mange ressourcer på at engagere, at de får kritik for, at det er for dyrt

Andreas Pinstrup Jørgensen
Vicedirektør, Tænketanken Demokratisk Erhverv

Så er det jeres argumentation over for virksomhederne: At dem med et velfungerende demokrati også gør det godt på bundlinjen?

“Sådan kan man ikke helt sige. Virksomheder er forskellige: Nogen lægger stor vægt på det demokratiske, og internt i de enkelte virksomheder kan der være nogen, som siger ‘det er besværligt; det gider vi ikke, vi skal bare lave en god forretning eller et godt produkt’. En fælles udfordring er balancen mellem at få engageret medlemmer nok, men uden at bruge så mange ressourcer på at engagere, at de får kritik for, at det er for dyrt.”

Så hvad er ‘nok’ i den her sammenhæng?

“Det er svært at sige – for det handler ikke bare om nok – det handler også om hvordan? Skal man gå med afstemninger, medlemsmøder, den rette grad af repræsentation eller stemmeprocenter? Ti procent er i den her sammenhæng virkelig højt, men sammenlignet med kommunalvalg lyder det lavt. Måske synes medlemmerne ikke, det er et problem – der ville tværtimod være oprør, hvis procenten skulle op, fordi prisen for det øgede engagement ville få varen ville stige.”

Hvis det flertal, der ikke engagerer sig, gør det som et aktivt fravalg, fordi de er tilfredse, er det helt fint

Andreas Pinstrup Jørgensen
Vicedirektør, Tænketanken Demokratisk Erhverv

Der findes med andre ord ikke en skala, hvor man kan plotte sin virksomheds ‘demokratiske performance’ ind som var det omsætning eller overskud og få en farvekode ud i den anden ende, der indikerer, hvor godt man har gjort det.

Hver enkelt demokratisk virksomhed må finde sin egen målestok for, hvad der har mest værdi: Er det høj demokratisk deltagelse, lave priser eller god service? Og i hvilket forhold?

Derfor kan en stemme- eller engagementsprocent kan, ifølge vicedirektøren, sagtens være nok, hvis det bare er ‘de rigtige ti procent.’

“Hvis det flertal, der ikke engagerer sig, gør det som et aktivt fravalg, fordi de er tilfredse, er det helt fint. Det skal bare helst ikke være, fordi de 90 procent ikke ved, de har muligheden,” siger han.