
Senest næste sommer træder Lars Therkildsen tilbage for posten som direktør for forsyningsselskabet Hofor.
Det skriver Hofor i en pressemeddelelse.
Lars Therkildsen tiltrådte som direktør for Københavns Energi i 2008. Siden da har virksomheden udviklet sig til Hofor. Det er altså med 13 år på drektørstolen, at Lars Therkildsen har meldt, at han stopper.
"Det er ikke en let beslutning, men en beslutning som jeg har overvejet i et stykke tid. Og jeg synes, at tidspunktet er det helt rigtige nu. Hofor har fået ny bestyrelsesformand, er i god gænge og med den nye koncernstrategi, som vi vedtog sidste år, er kursen lagt for de kommende år. Det giver en ny direktør ro til at sætte sig ind i vores store komplekse virksomhed," udtaler Lars Therkildsen i pressemeddelelsen.
65-årige Lars Therkildsen udmelder desuden i pressemeddelelsen, at han nu ser frem til at bruge tid sammen med familien, på sine fritidsrejser, og at han gøre karriere indenfor bestyrelsesarbejdet. I dag er Lars Therkildsen allerede bestyrelsesmedlem i Danva og Blue Energys bestyrelser.
Hofor er landets største multiforsyningsvirksomhed og forsyner byer i hovedstadsområdet med vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas samt fjernkøling, og så opfører Hofor vindmøller og solceller i hele landet.
Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvem der overtager direktørposten, når Lars Therkildsen træder af næste sommer.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Her er de nye regeringsudvalg



















