Bliv abonnent
Annonce
Debat

Kraka: Lufthavnen er vigtig infrastruktur. Men prisen kan blive for høj

I en forretningsmæssig optik kan de 32 milliarder kun forsvares, hvis man tror på et særligt stort vækstpotentiale i Københavns Lufthavn – større end i andre tilsvarende lufthavne – eller hvis man mener, at lufthavnen kan trække en så omfattende positiv effekt på det øvrige danske samfund, at det berettiger en merpris, skriver Ulrik Beck.
I en forretningsmæssig optik kan de 32 milliarder kun forsvares, hvis man tror på et særligt stort vækstpotentiale i Københavns Lufthavn – større end i andre tilsvarende lufthavne – eller hvis man mener, at lufthavnen kan trække en så omfattende positiv effekt på det øvrige danske samfund, at det berettiger en merpris, skriver Ulrik Beck.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
24. februar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange danskere har oplevet den rare følelse af at lande i Københavns Lufthavn.

Flotte trægulve, effektiv bagagehåndtering og nydelige butikker bidrager til at give en oplevelse i den absolut pæne ende af lufthavnsoplevelser og er en dejlig måde at blive budt velkommen hjem på.

Igennem årtier har Københavns Lufthavn været anerkendt for sin driftssikkerhed og service. Lufthavnen har sågar høstet flere priser som en af Europas mest veldrevne lufthavne.

Læs også

Det på trods af et skiftende ejerskab, der begyndte med statens salg af sin majoritetsandel af aktierne i år 2000.

Alligevel har staten nu valgt at købe knap 60 procent af lufthavnen af ATP og en canadisk pensionskasse for 32 milliarder kroner. Da staten allerede ejede knap 40 procent af aktierne, ejer staten nu næsten alle aktierne i lufthavnen.

Lufthavnen er ikke kritisk infrastruktur

Prissætningen er ét spørgsmål. Et andet spørgsmål er, hvorfor staten overhovedet skal eje en lufthavn?

Med den stigende geopolitiske uro er der også en stigende politisk og folkelig forventning om, at staten skal sikre kontrollen med såkaldt kritisk infrastruktur. Men indholdet af det begreb er snarere hugget i modellervoks end i granit.

Lufthavnen er et vigtigt stykke infrastruktur, men det er ikke åbenlyst, at den er "kritisk" og derfor absolut skal være på statslige hænder.

Ulrik Beck
Cheføkonom, Kraka

Hvis et dansk kraftværk bryder sammen, risikerer vi strømafbrydelser med øjeblikkelig betydning for både husholdninger og erhvervsliv. Det er nemt at se, hvor kritisk et kraftværk er for samfundet.

Hvis Københavns Lufthavn derimod lukkede i nogle dage, ville det utvivlsomt være til gene for mange mennesker og virksomheder, men verden ville gå videre. Meget kan klares online i dag.

Der findes andre lufthavne i Danmark og det sydlige Sverige. Et kraftværk kan bryde fundamentalt sammen, men det er svært at se, hvordan lufthavnens landingsbaner på samme måde kan sættes ud af drift i en længere periode.

Lufthavnen er et vigtigt stykke infrastruktur, men det er ikke åbenlyst, at den er "kritisk" og derfor absolut skal være på statslige hænder.

Omvendt er det også klart, at en velfungerende lufthavn understøtter hovedstadsområdets samlede vækstpotentiale. En moderne, effektiv og velplaceret lufthavn er formentlig en medvirkende faktor i at tiltrække arbejdskraft, virksomheder og turister til regionen.

Der er derfor et solidt argument for, at lufthavnen har positive afsmittende effekter på andre dele af dansk erhvervsliv.

Private virksomheder indregner ikke positive, afsmittende effekter

På den baggrund kan det give mening, at staten har en kontrollerende ejerandel, så man sikrer fortsat udvikling og investering i lufthavnen. Det kan også retfærdiggøre, at staten betaler en noget højere pris, end hvad private virksomheder vil betale. For de private virksomheder indregner ikke de positive, afsmittende effekter.

Der er altså gode argumenter for, at staten har en kontrollerende ejerandel – men det er næppe af afgørende hverken økonomisk eller sikkerhedsmæssig betydning.

Ulrik Beck
Cheføkonom, Kraka

Omvendt kan frygten ved at staten ikke ejer lufthavnen være, at den i hænderne på en kapitalfond bliver genstand for kortsigtede profitmål frem for at bidrage til den langsigtede udvikling af Hovedstadsområdet.

Omvendt er statsligt ejerskab næppe en garanti for den mest effektive drift eller de mest visionære forretningsstrategier.

Og det er jo ikke, fordi historien i dette tilfælde skræmmer, og at det hidtidige private ejerskab har efterladt København med en udpint og uattraktiv lufthavn.

Der er altså gode argumenter for, at staten har en kontrollerende ejerandel – men det er næppe af afgørende hverken økonomisk eller sikkerhedsmæssig betydning.

Næsten dobbelt så høj pris som tilsvarende europæiske lufthavne

Dermed bliver det relevant at spørge, om prisen på købet var rigtig. Og der er ingen tvivl om, at prisen er høj – faktisk er den næsten dobbelt så høj som tilsvarende europæiske lufthavne værdiansættes til.

Finansministeren har slået fast, at det efter Finansministeriets vurdering er "en købsaftale til markedspris."

Læs også

I en forretningsmæssig optik kan de 32 milliarder kun forsvares, hvis man tror på et særligt stort vækstpotentiale i Københavns Lufthavn – større end i andre tilsvarende lufthavne – eller hvis man mener, at lufthavnen kan trække en så omfattende, positiv effekt på det øvrige danske samfund, at det berettiger en merpris.

Størrelsen på de to effekter er ikke godtgjort i offentligheden af Finansministeriet. Derfor er det værd at spørge, om prisen på Københavns lufthavn ikke var for høj.

For nok er det et både vigtigt og flot stykke infrastruktur – men rigtig kritisk er det næppe.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026