Marie Bjerre: Europas fremtid skal ikke gå tabt i papirnusseri og paragrafrytteri

Bureaukrati kvæler konkurrence

Europa er under pres fra konkurrenter i USA og Kina, blandt andet på grund af vores egen regelbyrde.

Europæiske virksomheder konkurrerer på ulige vilkår, når de er bundet af et langt mere omfattende bureaukrati end deres globale konkurrenter.

I efteråret advarede tidligere premierminister Mario Draghi i en rapport om Den Europæiske Unions faldende konkurrenceevne:

• EU's produktivitet ligger på 80 procent af USA's, hvor vi i 1995 var på niveau.
• Siden 2000 er den disponible indkomst i USA vokset dobbelt så hurtigt som i EU.
• Fra 2019 til 2024 vedtog EU over 13.000 nye lovgivningsakter, mens USA kun vedtog 3.500.

Denne regelbyrde bremser europæisk erhvervsliv.

Heldigvis har Kommissionen sat et mål om at reducere virksomhedernes administrative byrder med 25 procent – svarende til 280 milliarder kroner. Det er et godt skridt, men der er lang vej igen.

Mindre papir – mere fremtid

For nylig foreslog  EU-Kommissionen to omnibuspakker, der blandt andet forenkler klima- og bæredygtighedsrapportering for virksomheder. Det er en vigtig og rigtig prioritering!

Venstrefløjen stritter imod, som om det i sig selv er skadeligt at fjerne regler,

Marie Bjerre (V)
Europaminister

Men venstrefløjen stritter imod, som om det i sig selv er skadeligt at fjerne regler.

Da Polens premierminister Donald Tusk for nylig sagde "deregulering", skabte det stor røre i Europa-Parlamentet.

Det minder om debatten om udlændingepolitik i 1990'erne og 2000'erne. Dengang blev enhver kritik af en ureguleret indvandring mødt med udskamning. I dag ved vi, at problemet var reelt.

Nu ser vi samme forsøg på at lukke debatten om bøvl, bureaukrati og byrder for europæisk erhvervsliv.

Nogle mener, at en grønnere fremtid kræver flere regler. Men hvorfor er det blevet en sandhed, at mere bureaukrati fører til mere bæredygtighed?

Jeg har netop besøgt en stor entreprenørvirksomhed i Vestjylland, der har brugt næsten en halv million kroner og 400 arbejdstimer på at forberede sig til den kommende bæredygtighedsregulering. Spild af penge og arbejdstimer.

Én lovgivning ad gangen

Selvfølgelig er ikke al lovgivning dårlig. Fælles standarder, der fjerner barrierer mellem lande, er en god ting. Regler, der beskytter forbrugere mod svindel eller sikrer sundhed og sikkerhed, er nødvendige.

Men vi må kende forskel på nødvendig regulering og skadelig overregulering.

Vi skal turde tale om deregulering – og handle på det nu.

Marie Bjerre (V)
Europaminister

Dansk Erhverv har opgjort, at dansk erhvervsliv årligt bruger 90.000 årsværk – svarende til 49 milliarder kroner – på at overholde lovgivning.

Mange af disse byrder er kommet til de seneste år.

Vi kan ikke regulere os ud af alting. Men politikere reagerer ofte på ethvert problem med flere regler og mere papirarbejde.

Den tendens skal stoppes, og nogle af de regler, der er blevet indført, skal rulles tilbage.

Ellers kvæles vores virksomheder og velstand. Europa risikerer at blive en taberregion. Det må ikke ske.

For at sikre Europas fremtidige konkurrenceevne og velstand skal vi kunne kalde en spade for en spade. Vi skal turde tale om deregulering – og handle på det nu.