Om  
Simon Kollerup
Rasmus Jarlov
Karina Adsbøl

Overblik: Her er formændene for Folketingets udvalg

Folketingets 30 stående udvalg er blevet nedsat. Få overblik over formændene her.

Simon Kollerup (S) er blandt andet blevet formand for Finansudvalget, mens Rasmus Jarlov er blevet formand for Forsvarsudvalget.
Simon Kollerup (S) er blandt andet blevet formand for Finansudvalget, mens Rasmus Jarlov er blevet formand for Forsvarsudvalget.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Simon Engell KjøllerMette Grube Condrup

Folketingets faste udvalg nedsættes hver folketingssamling. Efter folketingsvalget i november og regeringsdannelsen i december er udvalgenes sammensætning og formandsposterne nu på plads.

Få overblik over formændene for Folketingets stående udvalg her:

Beskæftigelsesudvalget
Bjarne Laustsen (S) Bjarne Laustsen

68-årige Bjarne Laustsen blev for første gang medlem af Folketinget i 1992. Han er formand for beskæftigelsesudvalget og er udlært maskinarbejder.

Boligudvalget
Henrik Møller (S) Henrik Møller

56-årige Henrik Møller har været medlem af Folketinget siden 2019. De seneste godt to år har han været beskæftigelsesordfører. 

Børne- og Undervisningsudvalget
Karina Adsbøll (DD)Karina Adsbøl

45-årige Karina Adsbøl fra Kolding har været folketingsmedlem valgt i Sydjyllands Storkreds for Dansk Folkeparti siden 2011. Her han hun været blandt andet bolig-, handicap-, ligestilling- og social- og ældreordfører. Hun har siden hen meldt sig ud af Dansk Folkeparti for at melde sig ind i Danmarksdemokraterne.

Det Udenrigspolitiske nævn
Michael Aastrup Jensen (V) Michael Aastrup Jensen

46-årige Michael Aastrup Jensen blev første gang valgt ind i Folketinget i 2005, men har politisk erfaring siden 1997, hvor han blev opstillet til byrådet i Randers. Han er uddannet akademiøkonom og har arbejdet med salg i en række år. I dag er han formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.

Epidemiudvalget
Monika Rubin (M) Monika Rubin

Monika Rubin på 34 år er valgt til Folketinget for første gang. Hun har været med fra starten af Moderaterne, og hun har været tovholder for det sundhedspolitiske område. Hun er uddannet læge og skriver på en ph.d. i medicin. 

Erhvervsudvalget 
Hans Andersen (V) Hans Andersen

48-årige Hans Andersen har siddet i Folketinget ad flere omgange. Han blev første gang valgt ind i 2001. Han er uddannet cand.merc.aud. og har arbejdet som business controller. 

Europaudvalget
Niels Flemming Hansen (K)

Niels Flemming Hansen på 48 år har siddet i Folketinget siden 2019. Han er tidligere formand for forsvarsudvalget og næstformand for udvalget for landdistrikter og øer. Han har været selvstændig skohandler og er tidligere markedschef for Politiken fra 2006 til 2008.  

Finansudvalget
Simon Kollerup (S)Mette Frederiksen

36-årige Simon Kollerup er forhenværende erhvervsminister i Socialdemokratiets etpartiregering. Han er tidligere fiskeriordfører og har en kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet.

Forsvarsudvalget
Rasmus Jarlov (K)Mette Frederiksen

45-årige Rasmus Jarlov kom i Folketinget første gang i 2010. Den tidligere reserveofficer i Flyvevåbnet er uddannet cand.merc. I 2018 blev Jarlov erhvervsminister i VLAK-regeringen, da Brian Mikkelsen forlod politik.

Færøudvalget
Anna Falkenberg (SP) Anna Falkenberg

Anna Falkenberg på 26 år har de seneste tre år arbejdet som politisk rådgiver for sit parti, Sambandsflokkurin, der er søsterparti til Venstre. Hun er den anden kvinde i færøsk historie til at blive valgt ind i Folketinget. 

Grønlandsudvalget 
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aki-Matilda Høegh-Dam

26-årige Aki-Matilda Høegh-Dam blev første gang blev valgt ind i Folketinget i 2019. Hun har en bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet.

Indenrigsudvalget 
Theresa Berg Andersen (SF)Theresa Berg Andersen

42-årige Theresa Berg Andersen har været midlertidigt medlem af SF fra januar 2020 til august 2021 som stedfortræder for Lisbeth Bech-Nielsen. Det er derfor første gang, hun kommer i Folketinget på vælgernes mandat fra Nordjyllands Storkreds.

Indfødsretsudvalget 
Mikkel Bjørn Sørensen (NB) Mikkel Bjørn Sørensen

26-årige Mikkel Bjørn Sørensen er Nye Borgerliges yngste folketingsmedlem og har siddet i partiets hovedbestyrelse de seneste seks år. Han er uddannet skolelærer og underviser i historie, dansk, samfundsfag og kristendom.

Kirkeudvalget
Søren Espersen (DD)Søren Espersen

Den 69-årige Søren Espersen var medlem af Dansk Folkeparti i 27 år, inden han meldte sig ud for at opstille hos Danmarksdemokraterne i 2022. Han har haft utallige ordførerskaber, og blandt andet været formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og medlem af Forsvarskommissionen.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Rasmus Horn Langhoff (S)Rasmus Horn Langhoff

42-årige Rasmus Horn Langhoff har siddet i Folketinget siden 2011 og er partiets sundhedsordfører. Han har en kandidat i historie, medier og kultur fra Københavns Universitet.

Kulturudvalget
Hans Christian Schmidt (V)Hans Christian Schmidt

69-årige Hans Christian Schmidt er tidligere på en række områder: fødevareminister, miljøminister samt transport- og bygningsminister. Han har siddet i Folketinget siden 1994.  

Ligestillingsudvalget
Ida Auken (S)Ida Auken

Ida Auken på 44 år blev valgt til Folketinget for første gang i 2007 som medlem af SF. Hun var miljøminister i Helle Thorning-Schmidts S-SF-R-regering. Efter at SF forlod Helle Thorning-Schmidts regering i 2014, skiftede Ida Auken parti og meldte sig ind i Radikale. I februar 2021 meldte hun sig ind i Socialdemokratiet.

Miljø- og Fødevareudvalget
Hans Kristian Skibby (DD)Hans Kristian Skibby

Den 53-årige Hans Christian Skibby fra Brædstrup har været medlem af Dansk Folkeparti siden 1995. Han er forhenværende gruppesekretær for Dansk Folkepartis folketingsgruppe. I 2022 meldte han sig ud af partiet for at melde sig ind i Danmarksdemokraterne. 

Retsudvalget
Steffen Larsen (LA) Steffen Larsen

38-årige Steffen Larsen er valgt ind for første gang til Folketinget. Han er el-installatør og har været driftsleder i en installationsforretning.  

Skatteudvalget
Jesper Petersen (S)Mette Frederiksen

41-årige Jesper Petersen har siddet i Folketinget siden 2007. I de første seks år var han valgt for SF, inden han i 2013 skiftede til Socialdemokratiet. Han var uddannelses- og forskningsminister under Mette Frederiksens regering. Jesper Petersen er bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet. 

Socialudvalget
Rosa Eriksen (M) Rosa Eriksen

32-årige Rosa Eriksen er ny Folketinget. Hun har tidligere været aktiv i både Dansk Socialdemokratisk Ungdom og Venstre Ungdom. Hun er uddannet sygeplejerske.

Sundhedsudvalget
Rasmus Lund-Nielsen (M) Rasmus Lund-Nielsen

34-årige Rasmus Lund-Nielsen er valgt til Folketinget for første gang. Han har udgivet en bog omkring stress for Dansk Psykologisk Forlag. Han er uddannet psykolog fra Københavns Universitet.  

Transportudvalget
Rasmus Prehn (S) Rasmus Prehn

49-årige Rasmus Prehn blev valgt første gang i 2005. Han overtog ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra Mogens Jensen, der måtte gå af på grund minksagen.

Uddannelses- og Forskningsudvalget
Katrine Robsøe (R) Katrine Robsøe

31-årige Katrine Robsøe har siddet i Folketinget siden valget i 2019 og er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Udenrigsudvalget
Lise Bech (DD) Lise Bech

Den 61-årige Lise Bech fra Esbjerg blev valgt i Folketinget for Dansk Folkeparti i 2015, hvor hun undervejs har været beredskabs-, veteran-, landsbrugs-, og fødevareordfører. Lise Bech meldte sig som løsgænger i starten af 2022 og blev efterfølgende folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne.

Udlændinge- og Integrationsudvalget
Birgitte Vind (S) Birgitte Vind

57-årige Birgitte Vind er Socialdemokratiets indenrigsordfører, kommunalordfører og ældreordfører. Hun var medlem af Vejle Byråd i ni år, før hun blev valgt til Folketinget i 2019.

Udvalget for Digitalisering og It
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Lisbeth Bech-Nielsen

39-årige Lisbeth Bech-Nielsen blev valgt ind i Folketinget for første gang i 2011. Lisbeth Bech Poulsen var politisk ordfører, da SF var i regering. Hun er uddannet kandidat i udvikling og internationale forhold fra Aalborg Universitet.

Udvalget for Forretningsordenen
Søren Gade (V) Søren Gade

59-årige Søren Gade har været medlem af Folketinget fra 2001 til 2010 og igen fra 2015 til 2019. Han er forhenværende forsvarsminister fra 2004 til 2010 og var frem til 2014 administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer. Ved europaparlamentsvalget i 2019 blev han valgt ind og har indtil 2022 siddet i Europa-Parlamentet. Han har læst økonomi på Aarhus Universitet.

Udvalget for Landdistrikter og Øer
Susie Jessen (DD) Susie Jessen

Den 37-årige Susie Jessen er valgt ind for første gang i Folketinget. Hun stillede op i Sjællands Storkreds for Danmarksdemokraterne. Hun har tidligere arbejdet som kommunikationskonsulent for Dansk Erhverv og som politisk konsulent for Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti.

Udvalget til Valgs Prøvelse
Peter Juel-Jensen (V) Peter Juel-Jensen

56-årige Peter Juel-Jensen har siden 2007 siddet i Folketinget og er uddannet folkeskolelærer. Hans politiske karriere startede i 2001, hvor han blev medlem af kommunalbestyrelsen i Aakirkeby Kommune på Bornholm. 

Ældreudvalget
Kirsten Normann Andersen (SF) Kirsten Normann Andersen

60-årige Kirsten Normann Andersen har siddet i Folketinget for SF siden 2016. Hun er uddannet sygehjælper. I den foregående valgperiode har hun været ældre- og sundhedsordfører.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Kollerup

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Rasmus Jarlov

MF (K), formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)

Karina Adsbøl

MF (DD), 4. næstformand, Folketingets Præsidium
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Fredericia 2005), social sundhedshjælper

0:000:00