Overblik: Vismænd spår beskæftigelsen falder med 100.000 frem mod 2024

Det Økonomiske Råd har netop offentliggjort sine vurderinger og anbefalinger til den økonomiske politik. Få overblikket over de tre vigtigste punkter i vismandsrapporten.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard mener, at nogle af de tiltag, der er blevet besluttet i Danmark i forbindelse med inflationshjælp, godt kunne være designet mere hensigtsmæssigt.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard mener, at nogle af de tiltag, der er blevet besluttet i Danmark i forbindelse med inflationshjælp, godt kunne være designet mere hensigtsmæssigt.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Cindy Shummontien Green

Den høje inflation fortsætter halvandet år endnu, og beskæftigelsen falder frem mod udgangen af 2023.

Sådan lyder et par af hovedpunkterne i Det Økonomiske Råds vismandsrapport, som netop er blevet præsenteret.

Altinget har samlet et overblik over de vigtigste nedslag i rapporten her.

Udsigt til høj inflation i 2022 og 2023

Eksterne faktorer, heriblandt krigen i Ukraine, har væsentligt påvirket den høje inflation, som hele verdensøkonomien er plaget af. Inflationen ventes at forblive høj det næste halvandet år.

”Inflationshjælp er ikke nemt at gennemføre, uden det har bivirkninger. Bivirkninger kan opstå, hvis hjælpen øger den samlede efterspørgsel, eller hvis den frie prisdannelse indskrænkes. Ligeledes kan bivirkninger opstå, hvis der gribes til for eksempel skatte- eller afgiftsændringer, der ikke var hensigtsmæssige, da inflationen var to procent om året,” skriver overvismand Carl-Johan Dalgaard og tilføjer:

“Nogle af de tiltag, der er besluttet i Danmark, kunne være designet mere hensigtsmæssigt. Men set i et internationalt perspektiv forekommer de danske løsninger at være relativt fornuftige.”

Den relativt høje inflation har desuden skabt et politisk pres til at hjælpe de danskere, der er særligt hårdt ramt af prisstigningerne. Vismændene vurderer dog, at en neutral finanspolitik er det mest oplagte politikvalg. De understreger særligt, at alle nye initiativer bør finansieres fuldt ud, hvis man skal undgå at øge kapacitetspresset i dansk økonomi.

DI politiske direktør, Emil Fannikke Kiær, mener, at vismændene har skitseret nogle fornuftige tiltag, men taler også for fælles europæiske løsninger:

”Vi kan godt være bekymrede for danske virksomheders konkurrenceevne, hvis omkringliggende lande udruller store kompensationspakker. Det er vigtigt, at løsninger laves fælles i EU.”

Beskæftigelsen vil falde med 100.000 personer

Beskæftigelsen er steget betragteligt de seneste år, men ventes nu at falde. På nuværende tidspunkt skønnes beskæftigelsen af være omtrent fire procent over det strukturelle niveau, men frem mod udgangen af 2023 ventes beskæftigelsen at falde med omtrent 100.000 personer.

Det vil betyde, at beskæftigelsen kommer ned omkring én procent under det strukturelle niveau i begyndelsen af 2024, hvilket svarer til moderat lavkonjunktur.

Danmarks økonomi er i udgangspunkt godt rustet til svingningerne med sunde offentlige finanser, overskud på betalingsbalancen, høj beskæftigelse og lav ledighed.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ønsker i den sammenhæng et øget fokus på at fastholde dem, her har været på kanten af arbejdsmarkedet, i arbejdsstyrken.

”Vi har brug for en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. Vi ved, at det giver resultater. Det så vi blandt andet under finanskrisen, hvor en stor del af dem, der faldt ud af beskæftigelse, kom i uddannelse, enten i form af efteruddannelse eller anden opkvalificering, så de var klar til den efterfølgende optur,” skriver Michael Rosholm, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

Gode lærere gør en forskel

Hvorvidt elever har en god eller dårlig lærer, har stor betydning for elevernes læring og resultater. Rapporten viser, at forskelle i læreres undervisningskvalitet er mere afgørende end en dramatisk reduktion i klassens størrelse eller forøgelse i undervisningstimer.

I denne sammenhæng kommer vismændene blandt andet med en række mulige tiltag for at forbedre lærerbidraget:

”Det gennemsnitlige lærerbidrag kan løftes ved at ændre lærersammensætningen, forbedre læreruddannelsen og ved at gøre de nuværende lærere bedre. Vi kan ikke anvise, hvordan dette præcist skal ske, men det er vigtigt at finde ud af det, for det ser ud til, at lærerkvaliteten betyder langt mere for elevernes muligheder for at begå sig i uddannelsessystemet end for eksempel klassestørrelse og timetal,” siger overvismanden.

En lærer, der er blandt de bedste undervisere, kan eksempelvis forbedre elevernes resultat ved afgangsprøven med op til 0,88 karakterpoint i forhold til en af de dårligste lærere. Derudover har elever, der har haft en god lærer i folkeskolen, også større sandsynlighed for at begynde og fuldføre en ungdomsuddannelse.

”For første gang er der danske tal, som bekræfter, at en dygtig lærer er den afgørende faktor, hvis eleverne skal lande et godt resultat ved det grønne bord. Derfor er det også godt, at den nye læreruddannelse indrettes, så fremtidens lærere både får flere timer på skoleskemaet men også kommer tættere på folkeskolen, så de får jord under neglene og er tæt på den hverdag, som venter dem,” skriver Mikkel Haarder, underdirektør for kompetencer og viden, DI.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener også, at det er vigtigt at sætte tal på betydningen af god undervisning, men savner en mere kritisk tilgang til modellen, hvor der blandt andet kontrolleres for flere baggrundsforhold på samme tid. Det indebærer blandt andet at tage højde for elevernes køn, herkomst og medfødte evner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl-Johan Dalgaard

Overvismand, De Økonomiske Råd, professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
cand.polit. (Københavns Uni. 1997), ph.d. (Københavns Uni. 2002)

0:000:00