Radikal hovedstadsprofil skifter parti: Jeg nægter at føre politik med en pistol for panden
Der hersker en usund kultur på Københavns Rådhus, hvor partier træffer vigtige beslutninger i frygt, blinde og med pistoler for panden, skriver Emil Sloth Andersen, der forlader Radikale Venstres gruppe på Københavns Rådhus til fordel for Alternativet.
Emil Sloth Andersen
Medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns KommuneEt tektonisk pladeskred mellem fortid og fremtid. Et grønt nybrud. Det var, hvad mange borgere i København håbede på, da Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet ved kommunalvalget fik et flertal. "Det grønne flertal", som det ofte er blevet kaldt.
Men i stedet for grønne resultater og ambitioner, bliver hovedstaden fortsat styret efter en automatiseret Christiansborg-dikteret kurs. Den kan vi passende kalde for en "asfalt-ekspansionisme", jeg bedst kan definere som den tankeløse, automatiske udvidelse af Københavns Kommune, der foregår med asfalt i stride mængder i form af metro, grundsalg i Øresund og en enormt CO2-omkostningsfuld østlig ringvej.
Mit budskab inden og efter valget – og det mandat vælgerne gav mig – var, at der skal gøres op med denne byudviklingskurs, som har givet os byggeriet på Amager Fælled og Lynetteholmen i det sårbare Øresund. Vi bør i stedet sætte mennesker, miljø og klima før byggematadorens profit.
Hvis jeg skal arbejde for dén kurs, er det fremadrettet nødt til at foregå i Alternativets gruppe på Københavns Rådhus. Og det vil jeg gerne forklare.
Ud fra et etisk ståsted nægter jeg at lægge mandat til en kultur, hvor man i frygt, blindhed og med en pistol for panden skal blåstemple gigantiske, hemmelighedsfulde infrastruktur-projekter
Emil Sloth Andersen (ALT)
Det er et kolossalt problem, som nogen simpelthen må råbe op om, at Christiansborg har vedtaget lovgivning, der betyder, at byudviklingsselskabet By & Havn skal være et profitmaksimerende selskab, som der ikke kan søges aktindsigt i, og som nu har fået mandat til at anlægge et giga-byggeprojekt i Øresund. Og det er et problem, at rådhuset i København så ukritisk accepterer Christiansborgs diktater.
Fra asfalt-ekspansionismen på Christiansborg til By & Havn udspringer to afgørende projekter, som der vogtes nidkært over med frygtstyrede metoder på rådhuset: nemlig byggeriet på Lynetteholmen og Amager Fælled.
Det er grotesk, at det var i BT, man skulle læse om en rapport, der var hemmeligholdt for selv de folkevalgte, hvori der stod, at indtægterne fra boligsalget på Lynetteholmen kunne svinge mellem 8,6 milliarder og 39,8 milliarder kroner, hvormed projektet kan blive en gældsfælde for København.
Frank Jensen (S) havde forinden som Københavns daværende overborgmester krævet, at partier, der indgik i det københavnske kommunale budgetforlig, skulle acceptere den beslutning. Bundlinjen for mig som nyvalgt er, at jeg ud fra et etisk ståsted nægter at lægge mandat til en kultur, hvor man i frygt, blindhed og med en pistol for panden skal blåstemple gigantiske, hemmelighedsfulde infrastruktur-projekter.
Vælgerne gav mandat til lige det modsatte.
En anden beslutning, der udspringer af den asfalt-ekspansionistiske kurs, er byggeriet på Amager Fælled, som også Christiansborg står fast på.
Under de seneste budgetforhandlinger stillede Socialdemokratiet igen som betingelse til de andre partier, at de skulle bakke op om byggeriet på Amager Fælled, som tre ud af fire københavnere er lodret imod.
SF og Radikale Venstre, som slog sig op som fælledens forsvarere, har haft al tænkelig mulighed for i denne valgperiode at stoppe bebyggelsen på Amager Fælled. Men intet er sket. Det blev endda gjorde klart for mig af den radikale gruppe, at der ikke var plads til mig i den radikale gruppe, hvis jeg – med mit mandat ved en afstemning – stod fast på min holdning om Amager Fælled.
Jeg er nu det helt rigtige sted. Hos Alternativet. Og mit budskab er nu, at der er nødt til at være flere, der siger fra over for asfalt-ekspansionismen, konformismen og frygtstyringen i politik.
Vi skal starte med at kigge på By & Havn-udviklingsselskabet, som Københavns Kommune primært ejer, og som Amager Fælled og Lynetteholmen udspringer af. For under denne model skal selskabet afdrage på gælden fra anlæggelsen af Lynetteholmen og metro-infrastruktur (en gæld af græske dimensioner) ved at sælge offentlige byggegrunde fra til den højest mulige pris.
Resultatet bliver eksempelvis, at der står en bolig til salg på 85 kvadratmeter på Papirøen (et tidligere By & Havn-areal) med en pris på godt og vel ti millioner kroner, imens enlige skriger på betalbare boliger, og den vilde natur køres over på Lærkesletten, så mere dyrt byggeri kan rejses. Og det er til trods for at fredninger, nævn og direktiver står i vejen, når det gælder Amager Fælled.
Jeg tror på, at alternativet til den nuværende tænkning på rådhuset er bedst for københavnerne. Derfor er jeg nu blevet en del af, ja, Alternativet
Emil Sloth Andersen (ALT)
Vores byudviklingsregime er gået grassat. Simpelthen. Men er det sundt for Københavns fremtid, at politikerne skal frygte nytænkningen, den direkte tale og nybruddet? Jeg mener helt ind til knoglen det modsatte.
Vi er nødt til at erstatte konformismen med en progressiv forandring fra rådhuset, og det hele handler om at turde vælge grønne drømme til.
Jeg drømmer om en byudvikling, der foregår inden for rammerne af Fingerplanen. Om et rådhus, der presser Christiansborg til at skabe offentlighed om vores byudviklingsselskaber og prioritering af flora, fauna og mennesker før profit i lovgivningen. Om en byudvikling, hvor vi åbner os for idéen om at betale resten af metrogælden af via vores københavnske formue i stedet for betingelsesløst grundsalg til abnormt dyre boliger. Om en byudvikling, hvor vi vælger letbanen, hurtig-busser, beskatning af bilisme til i stedet for metrogæld alene. Om et progressivt håb for hovedstaden. Jeg drømmer om nytænkning. Jeg drømmer grønt.
Jeg tror på, at alternativet til den nuværende tænkning på rådhuset er bedst for københavnerne. Derfor er jeg nu blevet en del af, ja, Alternativet. Nu skal vi starte nybruddet. Nu skal vi starte den grønne forandring for hovedstadens københavnere.