9. januar 2023 kl. 03.00

Kommentar af

Rolf Kjærgaard

Bestyrelsesleder, Invest for Impact Denmmark, fhv. adm. direktør, Vækstfonden, bestyrelsesmedlem, Copenhagen Fintech, strategisk rådgiver, Jolt Capital, Antler, North Ventures, ambassadør, Fonden for Entreprenørskab

Regeringen bør sætte et mål, om at 30 procent af BNP skal komme fra iværksætteri i 2030

Iværksætteri kræver kapital. Men et er nye penge til at styrke iværksætteriet. Noget andet er, hvad tilblivelsen af en iværksætterstrategi kan betyde for narrativet om, hvad vi som land vil have ud af iværksætteri, skriver Rolf Kjærgaard.

Rolf Kjærgaard

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har fået en ny regering. Når jeg læser regeringsgrundlaget, er det tydeligt, at ambitionerne er store, og at tankerne har været mange. Regeringsgrundlaget taler over 63 sider om reformer på arbejdsmarkedet, styrkelse af forsvaret, frisættelse af den offentlige sektor og naturligvis et fortsat, gevaldigt skub til den grønne omstilling.

Og så har ambitionerne om at lave en iværksætterstrategi også fået plads. Der er sat 300 millioner kroner på højkant i nye, friske midler til at sætte fart i en sådan strategi. I historisk perspektiv er det mange penge og vidner om politisk prioritering.

Nye penge kan helt klart gøre en forskel, for iværksætteri kræver kapital. Men et er nye penge til at styrke iværksætteriet. Noget andet er, hvad tilblivelsen af en iværksætterstrategi kan betyde for narrativet om, hvad vi som land vil have ud af iværksætteri.

Det er i allerhøjeste grad fra iværksætterne, at innovation, nyskabelse og presset for at holde de etablerede virksomheder på tæerne kommer.
Rolf Kjærgaard
Fhv. adm. direktør, Vækstfonden

For der er ingen tvivl om, at iværksætteri er en stærk drivkraft for udvikling. Det er fra iværksætterne, at der kommer rigtig meget af den innovation og nytænkning, som skal skabe fremtidens samfund og de nye vindere.

I virkeligheden rummer enhver velfungerende nationaløkonomi et dynamisk erhvervsliv, som står på tre søjler.

Den ene sølje er netop iværksætterne, som udfordrer det bestående og kommer op med nye løsninger. De er samtidig klar til at sætte meget på spil, mens de forfølger deres ambitioner. I Danmark har vi mange iværksættere. Alene i 2022 kom der mere end 16.000 nye virksomheder til.

Den anden søjle er de etablerede SMVer, som har en længere historik, og som står for at lave for eksempel komponenter, udstyr og tjenesteydelser, som de store virksomheder køber, og forbrugerne efterspørger. SMVer har vi mange af i Danmark. Faktisk 290.000 af slagsen, når vi tæller iværksætterne med, Desuden kommer 2/3 af værdiskabelsen og beskæftigelsen i Danmark fra SMVer ifølge Danmarks Erhvervsfremmestyrelse.

Erhvervslivets tredje søjle er de store, globale virksomheder, som med deres produktionskraft og brede distributionsnetværk leverer produkter og hele systemer i stor skala og over hele verden. Her har vi i Danmark hæderkronede virksomheder som Novo, Mærsk, Lego, DSV, Danfoss, Grundfos og mange flere, som er fantastisk gode til at skabe i store volumener. Og som oprindelig er startet af iværksættere.

Alle tre søjler er med til at trække hinanden og dermed hele økonomien op.

Læs også

Erhvervsordfører fra SF: Her er mine forventninger til vores nye erhvervsminister

Debat

Når vi taler om iværksætteri i Danmark, og ambitionen er at lave en iværksætterstrategi, kan det derfor give mening at tale om, hvor høj søjlen med iværksætteri skal være. Hvad vil vi som nation gerne opnå med iværksætteriet? Eller i relative termer: “Hvor stor en andel af BNP skal komme fra iværksætterne?”

Alene dét at sætte mål for iværksætteriet kan være med til at samle de mange nuværende indsatser og få alle aktører til at bidrage til et mål for hele Danmark. Og vi har allerede masser af gode indsatser og aktører, som arbejder for iværksætteri. Hvis der i dag er mål for disse indsatser, er det som oftest, at de skal give “X procent flere iværksættere i region Y eller branche Z”. Hvad om vi løftede målsætningen op, så alle de mange delmål blev indlejret i et samlet mål for iværksætteri i Danmark? Det kunne være: “I 2030 skal 30 procent af BNP komme fra iværksættervirksomheder.”

Det har de faktisk gjort i Estland. Sat et nationalt mål om “30 i 30”. Udgangspunktet dér er, at iværksætteri har stået for 4-5 procent af BNP i dag. I Danmark er det nok nærmere 13-14 procent. Men netop samspillet med SMVerne og de store virksomheder gør den samlede kage større, når andelen, der kommer fra iværksætteri, bliver øget. Fordi det i allerhøjeste grad er fra iværksætterne, at innovation, nyskabelse og presset for at holde de etablerede virksomheder på tæerne kommer.

Brug mål for iværksætteri i Danmark til at anerkende den gevaldige forandringskraft, iværksætteriet rummer, og som kan give os løsninger på de kriser, menneskeheden står overfor.
Rolf Kjærgaard
Fhv. adm. direktør, Vækstfonden

Når man er i Estland, er det da også slående, hvordan alle aktører taler om, at netop deres indsats spiller ind i “30 i 30”. Det gælder politikere, investorer, banker, embedsfolk, brancheorganisationer, rådgivere og i særdeleshed iværksætterne selv, som føler en ægte stolthed over at blive set som en både samfundsbærende og i høj grad samfundsskabende kraft.

I en anden boldgade herhjemme kan vi også se, hvor meget det har betydet at sætte et fælles, nationalt mål for reduktion af CO2-udledningen. Målsætningen om 70 procentsreduktion i 2030 har alle taget til sig. Og der er opstået et fællesskab om at bidrage. Det gælder virksomheder. Det gælder offentlige myndigheder. Og det gælder forbrugere. Alle taler ud fra den fælles målsætning.

Tænk, hvis vi kunne udløse et tilsvarende, bredt funderet engagement om et nationalt mål for iværksætteri.

Der er som nævnt masser af gode initiativer i gang. Folketingspolitikere taler passionerede om deres opbakning til iværksætteri. Kommuner og erhvervshuse har programmer for at støtte iværksætteriet. Erhvervsorganisationer har hele afdelinger, der arbejder med iværksættere og laver særlige indsatser. Der kommer hele tiden venturefonde og business angels til, som investerer helhjertede i iværksættere. Og den folkelige opbakning er stor og stigende, hvilket ikke mindst kan ses i, at DRs 'Løvens Hule' lige om lidt starter på sin ottende sæson.

Der er rigtig meget godt at sige om alle disse indsatser, og vi skal ikke forsøge at mikrostyre de mange indsatser, som sker rundt om i Danmark. Men vi kan øge udbyttet af alle vores anstrengelser, når vi sætter dem ind i en større, fælles ramme. Det kan styrke motivationen til at sørge for, at enkeltindsatser bliver tænkt ind i en national sammenhæng, frem for at løbe risikoen for, at de ender som sporadiske lanceringer, hvor erfaringerne ikke bliver delt på tværs.

Min anbefaling er klar. Brug iværksætterstrategien, som regeringen vil lave, til at sætte et mål for iværksætteri i Danmark. “30 procent af BNP fra iværksætteri i 2030” er et bud, som alle aktører vil kunne spejle sig. Og brug så samtidig et sådan mål til at anerkende den gevaldige forandringskraft, iværksætteriet rummer, og som kan give os løsninger på de kriser, menneskeheden står over for, når det gælder klima, sundhed og global ulighed. Jeg er optimist.

Læs også