Heino Knudsen
Camilla Høegh-GuldbergRegion Sjælland overtager lægevagten fra praktiserende læger

Sensommeren byder på nyt ansvar i Region Sjælland. Allerede fra september begynder de praktiserende læger gradvist at overdrage deres nuværende ansvar for lægevagten til regionen.
Det sker som følge af, at regionen har indgået en lokal aftale med de praktiserende læger, oplyser Region Sjælland.
Aftalen indebærer, at Region Sjælland dermed bliver den første region udenfor hovedstaden, som selv skal løfte ansvaret for at drive lægevagten. Regionen overtager gradvist overtager ansvaret frem mod 2022.
Den indgåede aftale kommer i kølvandet på lægevagtens udfordringer med, at der ikke har været tilstrækkeligt med praktiserende læger, der har kunnet bemande de decentrale lægevagter.
Aften og overgangsordningen frem mod 2022 er en planlagt løsning mellem regionen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der skal fremme en moderne lægevagt tæt på borgerne, lyder det fra regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S).
Aftalen er indgået efter, at PLO Sjælland i foråret opsagde den nuværende aftale grundet bemandingsudfordringerne.
"Hverdagen i almen praksis er blevet meget travl og der lægges så mange timer i vores lægehuse, at det for mange af mine medlemmer er tiltagende svært at have overskud til at tage lægevagter ved siden af fuldtidsarbejdet i klinikkerne," udtaler formand for PLO Sjælland Camilla Høegh-Guldberg i regionens pressemeddelelse.
Sensommerens startskud
Overdragelsen bliver skudt i gang i september, hvor Region Sjælland overtager bemandingen af lægevagten i Vordingborg, Ringsted, Nakskov, Kalundborg og Nykøbing Sjælland. PLO fortsætter i denne periode med at køre ud til sygebesøg i hele regionen.
Fra oktober 2022 er planen, at regionen skal have overtaget den samlede ledelse af lægevagten herunder bemanding og planlægning af alle konsultationssteder.
Den fremtidige lægevagt giver de nuværende praktiserende læger, der ønsker det mulighed for fortsat at indgå i lægevagten sammen med de læger, som regionen ansætter. Det er endnu vidst om lægevagten på sigt også skal være bemandet af andre faggrupper som eksempelvis sygeplejersker.
Regionens patienter vil fortsat kunne møde op ved regionens 11 nuværende konsultationssteder, som bliver fastholdt.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Enhedslisten vil have åbenhed om aftaler efter stemmehandel mellem S og Alternativet: "Det skylder man vælgerne"
- Mød danskeren, der skal lægge arm med Trump






















