
Dansk Folkeparti skal til sit årsmøde i september vælge ny næstformand.
René Christensen trækker sig nemlig som næstformand, da han har fået en direktørstilling i brancheorganisationen Dansk Akvakultur. Det skriver Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse.
Beslutningen kommer i kølvandet på René Christensens valgresultat i november, der ikke rakte til et folketingsmandat. Han fortsatte i stedet som konsulent for partiet og som del af hovedbestyrelsen, som han nu forlader. Han fortsætter dog stadig som byrådsmedlem og viceborgmester i Guldborgsund.
"Jeg fik jo ikke det mandat, desværre. Og det er ikke ligeså sjovt at læse aktstykkerne, når man ikke selv skal til mødet," fortæller DF'eren i meddelelsen.
Folketingsveteran til fødevarebranchen
Han skal i stedet prøve kræfter med brancheforeningslivet, hvor han skal fremme interesserne for danske virksomheder inden for havbrug, dambrug og skaldyrsfarme. René Christensen afløser Brian Thomsen, der træder tilbage efter 22 år som direktør. Dansk Akvakultur ligger under Landbrug & Fødevarer.
51-årige René Christensen har siddet i Folketinget fra 2008 til 2022, hvor han ikke blev genvalgt. I hele sin folketingsperiode bestred han et dobbeltmandat som byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune, hvor han har siddet siden 2006. Han blev valgt som næstformand i 2022 kort efter valget af Morten Messerschmidt som partiformand.
I et interview til Altinget i november 2022 fortalte han, at han holdt døren åben for jobmuligheder uden for Christiansborg efter sit valgnederlag.
"Jeg er ikke bitter eller sur, og jeg vil ikke afvise, at der er noget uden for Christiansborgs vægge, som jeg vil takke ja til," sagde René Christensen og fortsatte:
"Men jeg må ikke have ti dage på et år, hvor jeg ikke gider at tage på arbejde. Det går simpelthen ikke. Hvis der er så mange dårlige dage, finder jeg noget nyt at lave."
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Enhedslisten vil have åbenhed om aftaler efter stemmehandel mellem S og Alternativet: "Det skylder man vælgerne"
- Mød danskeren, der skal lægge arm med Trump























