Bliv abonnent
Annonce
Om  
Carsten Nørland

Scandlines finder ny topchef

21. februar 2024 kl. 09.43

Færgeriet Scandlines skal finde kikkerten frem. For selskabet skal på udkig efter en ny topchef.

Selskabets øverste direktør, Carsten Nørland, træder tilbage som administrerende direktør.

Det oplyser han i et opslag på LinkedIn.

"Efter 2½ år og efter at have været en del af en meget succesfuld rejse inklusiv en forandring mod en ny mere positiv kultur i hele organisationen, er det på tide, at jeg afslutter på en ordentlig måde og forfølger andre muligheder," skriver han og tilføjer:

"Jeg sætter en ære i at overdrage en velfungerende og grønnere færgedrift med stor fokus på kundeoplevelse."

Med fratrædelsen giver han stafetten foreløbigt videre til Scandlines’ erfarne vicedirektør Michael Guldmann Petersen, som tiltræder som konstitueret direktør, indtil Nørlands efterfølger er fundet.

Nørland har tidligere været at finde hos bryggeri- og drikkevarevirksomheden Royal Unibrew i forskellige lederstillinger, der er kendt for deres sodavand Faxe Kondi. Inden da har man kunnet finde ham i Kastrup hos Københavns Lufthavn, hvor han blandt andet har bestredet stillingen som vicedirektør for salg.

Han er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026