5 A'er: Børsen-bog rummer en fascinerende fortælling om dansk erhvervsliv

Her havde Københavns boghandlere endnu i første del af 1800-tallet deres udsalg, og forfatteren fremhæver det paradoksale ved, at det således var lige ved siden af enevældens kongeslot, at borgerne i trykkefrihedsperioden 1770-73 kunne købe størstedelen af de ucensurerede, polemiske, grovkornede og sladrevorne skrifter, som væltede frem.

Forfatteren skildrer kyndigt og levende den brogede buket af virksomheder og aktiviteter, der har haft til huse i bygningen: Vestindisk-guineisk Kompagni med dets slavehandel, Sø-Assurance-Kompagniet, Det kjøbenhavnske Brandassurance-Kompagni, Kurantbanken og siden 1790 Grosserer-Societetet og den dertil knyttede Fondsbørs med aktiehandel og spekulationer.

I 1857 købte Grosserer-Societetet Børsen af staten for 70.000 rigsdaler. Det var i Børsen, at erhvervsmanden C. F. Tietgen, som var formand for Grosserer-Societetet og direktør for Privatbanken, havde sin base.

Senere havde skibsrederen A. P. Møller 1913-15 kontorer i Børsen for sin ekspanderende virksomhed.

Forfatteren skildrer kyndigt og levende den brogede buket af virksomheder og aktiviteter, der har haft til huse i bygningen.

Poul Grinder-Hansen
Seniorforsker, Nationalmuseet.

Historiske fortællinger

Men forfatteren har også blik for de sociale modsætninger mellem de driftige erhvervsfolk og børsspekulanter på Børsen, og den fremvoksende arbejderklasse, som hutlede sig igennem for usle lønninger.

Vreden eksploderede 11. januar 1918, da revolutionære og arbejdsløse stormede Børsen i protest mod gullaschbaronernes "dans om guldkalven."

Forfatteren udnytter gode øjenvidneberetninger til en malende beskrivelse af stormen, hvor syndikalisterne trængte ind i de hellige haller, mens de hærgede efter bedste evne og tævede løs på alle, de tilfældigt stødte på.

Børsfolkene prøvede at flygte eller gemme sig: "Bag kælderetagens toiletdøre trængtes rædselsslagne vekselerere i låste båse med fødderne oppe på toiletterne for at skjule sig for overfaldsmændene."

Fortællingerne har et godt drive med sans for kontrasterne som i beskrivelsen af festen i anledning af Christian 9.s 25-års regeringsjubilæum i 1888. Notabiliteterne festede i Børssalen, der var omdannet til en "nordisk Gildeshal i Renaissance-stil, idet Vægge og Vinduer var dækket af kostbare Tæpper og Gobeliner, hvorpaa var anbragt Vokslys i Sølvlampetter."

Mens gæsterne sad til bords, antændte et stearinlys et russisk flag, som flammede op, så gløderne dalede ned over de festende.

De synlige flammer blev hurtigt slukket, og Tietgen forsikrede kongen om, at man roligt kunne feste videre. Alt var under kontrol. Det var det ikke.

Ilden havde bredt sig i hulrummene bag træpanelerne, og mens festen uanfægtet fortsatte, kæmpede brandvæsenet i halvanden time med at slukke en omfattende loftsbrand.

Forfatteren leverer en udførlig gennemgang af Lene Adler Petersens happening "den kvindelige Kristus," hvor den nøgne kunstner 29. maj 1969 vandrede gennem Børssalen bærende et hvidt kors.

"Uddrivelse af kræmmerne fra templet" kaldte kunstneren og hendes ægtefælle og medsammensvorne Bjørn Nørgaard den kunstneriske happening med bibelsk reference. "Både i 1969 og i 1918 var Børsen det tydeligste symbol på kapitalismen. På godt og ondt."

Fortællingerne har et godt drive med sans for kontrasterne.

Poul Grinder-Hansen
Seniorforsker, Nationalmuseet.

Unøjagtigheder og usikre informationer

Bogen har et rigt og spændende billedmateriale, men de livfulde billedtekster forsømmer for tit informationer om billedets proveniens og datering. Man vil jo gerne vide, om det for eksempel er samtidige billeder eller senere rekonstruktioner.

Der er en billedliste bag i bogen, som nogle gange giver svar. Men det er til ringe hjælp, at der for eksempel til tegningerne på side 122, 132 og 134 blot oplyses: "Fra Johannes Werner: Børsen."

Tegningen på side 122 er vist lavet af P. C. Klæstrup, men man må skaffe Werners bog, hvis man vil vide besked.

Når man nu bringer et rigt og spændende billedmateriale, må man tage det så alvorligt som kildemateriale, at man ligesom ved skriftlige kilder konsekvent oplyser ophavsmand og datering.

Det er naturligvis en tanketorsk, at Frederiksborg på side 30 nævnes som et af Christian 4.s københavnske bygningsværker. Men flere unøjagtigheder røber, at forfatteren nok er mindst på hjemmebane i renæssancen og har stolet på usikre informationer.

Billedet på side 33 af en ukendt kunstner hævdes at vise enkedronning Sofie, hvilket bygger på Wikipedia, som igen refererer til et Bruun Rasmussen katalog.

Men portrættet har ingen lighed med kendte, sikre portrætter af dronningen, og intet i billedet antyder, at det forestiller hende.

Det hævdes, at kongen finansierede byggeriet af Børsen gennem lån fra sin mor, enkedronning Sofie. Noten takker Rikke Lie Halberg for denne pointe, men henviser samtidig til en bog af historikeren Ladewig Petersen.

Det havde være klogt at holde sig til sidstnævnte, som dokumenterer, at Christian 4. var meget velhavende før sin uheldige deltagelse i trediveårskrigen. I 1618 havde han én million daler på kistebunden og drev desuden en udstrakt udlånsvirksomhed til danske adelsfolk, så han havde sagtens råd til sine byggerier.

Flere unøjagtigheder røber, at forfatteren nok er mindst på hjemmebane i renæssancen og har stolet på usikre informationer.

Poul Grinder-Hansen
Seniorforsker, Nationalmuseet.

Ganske vist modtog kongen nogle år lån fra sin – endnu rigere - mor, men de penge gik til ekstraudgifter forbundet med udenrigspolitiske alliancer og krigsførelse.

Orme- eller dragespir

Så er der dragespiret.

Ravn Sørensen ved godt, at ordene drage og lindorm er blevet brugt i flæng for at betegne det samme mystiske fabeldyr, men han diskuterer alligevel, om det er et orme- eller et dragespir.

Han nævner imidlertid ikke det mest karakteristiske ved drager, nemlig at de ligger og vogter på rigdomme. Mon ikke det er den symbolik, som fik Christian 4. til at vælge et dragespir til sin nye Børs, der skulle bringe rigdomme til rigerne?

I så fald kom dragesymbolikken til at passe godt.

Som den spændende bog understreger, har Børsen været centrum for virksomheder og entreprenører, der har gjort deres store indsats for at berige ikke blot sig selv, men i sidste ende også deres land.