Bliv abonnent
Annonce
Om  
Sisse Marie Welling

Sisse Marie Welling får central post i et af verdens største klimanetværk

Sisse Marie Welling er den første overborgmester i København fra SF.
Sisse Marie Welling er den første overborgmester i København fra SF.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Københavns overborgmester, Sisse Marie Welling (SF), er blevet valgt som ny europæisk næstformand i det internationale klimanetværk for storbyer C40, hvor vil udbrede klimaløsninger fra Danmarks hovedstad med resten af verden.

Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelse.

"Vi står midt i en alvorlig klimakrise, som vi kun kan løse ved at arbejde tæt sammen internationalt," siger Sisse Marie Welling.

"C40 spiller en helt central rolle i at udbrede klimaløsninger på tværs af byer og kontinenter, så jeg ser frem til at repræsentere København og Europa i det arbejde," siger hun.

Overborgmesterens ambition er i det internationale klimanetværk at sætte fokus på bæredygtig byudvikling, herunder klimavenlige og betalbare boliger og flere grønne områder.

Som europæisk næstformand vil overborgmesteren samle og og styrke Københavns klimasamarbejde med Europas største storbyer. 

Sisse Marie Welling indtræder i C40's øverste politiske ledelse sammen med blandt andet Londons borgmester Sadiq Khan og overtager rollen efter Paris' tidligere borgmester Anne Hidalgo.

Tidligere overborgmester i København Sophie Hæstorp Andersen (S) var også næstformand i det internationale klimanetværk C40 i 2023. 

Det internationale klimanetværk C40 består af knap 100 af verdens storbyer, der sammen samarbejder om at bekæmpe klimaudfordringerne.

Den filantropiske forening Realdania har støttet C40 siden starten i 2014 og for periode 2025-2029 er der givet 105 millioner kroner til netværket. 

Læs også

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026