SMVdanmark om måling: Danskere ved tilsyneladende ikke, hvad de taler om

En ny rundspørge, som Epinion har foretaget for Altinget og DR viser, at 45 procent af danskerne bakker op om en flad selskabsskat i EU, som vil sikre, at virksomheder i alle EU-lande betaler den samme skatteprocent. Men 45 procent af danskerne ved tilsyneladende ikke, hvad de taler om.

Mange tror, at problemet med selskabsskatten alene er skattekonkurrencen. Det vil sige det forhold, at når et land sætter selskabsskatten ned, så vil de andre føle sig nødsaget til at følge efter.

For kapital kender ikke landegrænser, og spørgsmålet om selskabsskattekonkurrence opfattes alene som en kamp om at tiltrække virksomheder og overskud.

Idéen er, at hvis man kan stoppe dette "ræs mod bunden," så er der ikke noget problem med selskabsskatten. Men man glemmer, at der er andre virkelig gode grunde til at afskaffe selskabsskatten.

Personer fremfor selskaber betaler selskabsskat
Grundlæggende er selskabsskatten (og dermed også virksomhedsskatten grundet paralleliteten) en rigtig dårlig måde at beskatte på.

Det skyldes ikke blot, at selve skatten er meget administrativ tung og trækker ressourcer fra både myndigheder og virksomheder. Men skatten hæmmer også produktivitet og velstand.  

Den gængse opfattelse er, at mens indkomstskatten er en skat på personer, så er selskabsskatten en skat på selskaber. Men realiteten er, at selskaber ikke kan betale skat, kun personer kan betale skat.

Det interessante spørgsmål er derfor, hvilke personer i selskabet det er, der betaler selskabsskatten? Og om det er den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på?

Danmark er en lille åben økonomi, og her vil selskabsskatten i høj grad overvæltes på lønmodtageren, hvorved selskabsskatten reelt virker som en skat på lønindkomst.

Det vil sige, at lønmodtageren ikke betaler skatten direkte, men gør det indirekte, idet virksomheden som følge af selskabsskatten investerer mindre. Derved bliver produktiviteten og i sidste ende lønningerne lavere, end de ellers ville have været.

Ønsker man at beskatte lønmodtagerne, er selskabsskatten ikke en hensigtsmæssig måde at gøre det på, da det har store samfundsmæssige omkostninger.

Og hvis man ønsker at beskatte arbejdskraft, er der studier, der viser, at man med fordel kan beskatte lønmodtagerne gennem de almindelige indkomstskatter eller via momsen.

Afskaf selskabsskatten
Man må også huske, at Danmark befinder sig i en stor, globaliseret verden. Verden er større end EU, og selv med en harmoniseret skat vil vi møde skattekonkurrence udefra.

Det korte af det lange er, at selskabsskatten er en rigtig dårlig måde at beskatte på

Mia Amalie Holstein
Cheføkonom og politisk chef, SMVdanmark

Hårdest er konkurrencen for de små lande. For som blandt andre Balwin og Krugman (2002) har påvist, kan store økonomier med central beliggenhed generelt tillade sig en højere selskabsskattesats end mindre, som ikke har fordelene ved adgang til et stort marked og en central beliggenhed. En harmoniseret selskabsskat i EU vil derfor i højere grad være til fordel for for eksempel Tyskland og ikke os i Danmark.

Det korte af det lange er, at selskabsskatten er en rigtig dårlig måde at beskatte på, og det er en god ide at konkurrere den helt ned, da alle virksomheder vil kunne øge produktiviteten.

Samtidigt vil de helt små virksomheder få lettere ved at finde finansiering, da det bliver lettere at opfylde investors forventede afkast.