
Socialdemokratiet har mandag aften valgt Pernille Rosenkrantz-Theils afløser.
Valget er landet på Andreas Keil (S), der bliver Københavns Kommunes nye beskæftigelses- integrations og erhvervsborgmester.
Det står klart, efter Socialdemokratiet afholdt et ekstraordinært delegeretmøde.
Andreas Keil er Socialdemokratiets gruppeformand på rådhuset og har siddet i Borgerrepræsentationen siden 2014. Han er brandmand og ambulanceredder samt mangeårig tillidsrepræsentant.
Ved kommunalvalget opnåede han 960 personlige stemmer, og fik sjetteflest blandt Socialdemokratiets kandidater til Borgerrepræsentationen.
Der var lagt op til kampvalg, og fem socialdemokratiske medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation kandiderede til posten.
Andreas Keil, Laura Rosenvinge, Lars Aslan Rasmussen, Mette Reissmann og Yildiz Akdogan ønskede alle at sætte sig i den ledige borgmesterstol.
Posten som fagborgmester i Københavns Kommune blev tom efter Pernille Rosenkrantz-Theil besluttede at trække sig fuldstændig fra politik oven på hendes valgnederlag ved kommunalvalget.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Her er de nye regeringsudvalg



















