
Når klokken slår 12:00 fredag, så bliver Søren Gade valgt til midlertidig formand i Folketinget.
Det fortæller han til TV Midtvest.
"Det er korrekt. I morgen bliver jeg valgt som midlertidig formand for Folketinget," siger Søren Gade til mediet.
Fredag er det første gang, at Folketinget mødes efter folketingsvalget.
Da regeringsforhandlingerne endnu ikke er afsluttet, er det derfor en midlertidig formand, som skal udpeges.
Søren Gade er bekendt med posten som formand for Folketinget, da han har haft posten siden valget i 2022.
Ved det seneste folketingsvalg opnåede han genvalg med 15.775 personlige stemmer.
Udover et valg af en midlertidig formand for Folketinget, skal der også vælges et udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valget. Eventuelle klager skal behandles i udvalget. Udvalget skal efterfølgende meddele Folketinget, om valget og medlemmerne kan godkendes.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere
- Kinesisk medejer ude af bestyrelsen i kontroversielt grønlandsk mineprojekt



















