
Årets danske tale skabte debat, allerede fra den første sætning rungede i folketingssalen. Den blev nemlig ikke holdt på dansk, men på grønlandsk.
Sådan lyder en del af juryens begrundelse af Aki-Matilda Høegh Dams (SIU) tale i folketingssalen, hvor folketingsmedlemmet udelukkende talte og svarede på grønlandsk.
"Med det enkle, men modige, greb at holde talen på grønlandsk brød Høegh-Dam med sædvane i Folketinget, og trods opfordringer til at tale og svare på dansk fortsatte hun på grønlandsk.
Ved at tale på et sprog, flertallet af Folketingets medlemmer ikke forstår, satte Høegh-Dam Folketingets medlemmer i den fremmedgørende situation, som grønlændere kender fra diskussioner om deres land på et fremmed sprog,” udtaler jurymedlem Lisa Storm Villadsen, der er professor i retorik, i en pressemeddelelse.
Efter Aki-Matilda Høegh Dam holdt sin tale i maj, undersøgte Folketinget muligheden for tolkning på Christiansborg.
Derudover ændrede Folketingets Præsidium praksis, "så medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne blandt andet har fået bedre mulighed for at tale grønlandsk og færøsk i Folketingssalen," skriver juryen.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris





















