Ukraine modtager Danmarks største civile støttepakke nogensinde

Da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen 12. september besøgte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, havde han – ud over de sædvanlige støttende ord – Danmarks hidtil største landeprogram med under armen.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Landeprogrammet, der har fået navnet Ukraine Transitionsprogram (UTP), er på 2,8 milliarder kroner, der skal videreføre og styrke den civile dimension af den danske støtte til det krigshærgede land.
”Vi skal sørge for, at midlerne til Ukraine samlet trækker i den rigtige retning, nemlig et frit Ukraine godt på vej mod det europæiske fællesskab. Derfor samler vi nu alle danske genopbygningsindsatser samt reform- og demokratiindsatser i ét ukrainsk transitionsprogram,” siger Lars Løkke Rasmussen.
Ifølge Udenrigsministeriet skal det nye landeprogram have særligt fokus på tre områder:
- At opbygge det ukrainske samfunds modstands- og sammenhængskraft; at imødekomme befolkningens akutte behov, herunder støtte til tidlig genopbygning og humanitær bistand.
- At understøtte energisikkerhed, grøn omstilling samt bæredygtig og retfærdig vækst.
- At fremme reform og EU-tilnærmelse med støtte til konsolidering og udvikling af demokratiske institutioner.
Ifølge Lars Løkke er det nemlig vigtigt, at Danmark yder støtte til Ukraine på den lange såvel som den korte bane.
”På den korte bane er det afgørende, at vi i Europa øger vores militære støtte og giver Ukraine de bedste kort på hånden. Derfor intensiverer vi også samarbejdet mellem danske og ukrainske forsvarsvirksomheder. På den lange bane skal vi hjælpe Ukraine med genopbygning og reformer på vej mod EU,” siger Lars Løkke Rasmussen.
Ukraine er den største modtager af dansk udviklingsbistand, og landet har siden fuldskalainvasionen i 2022 modtaget 74,4 milliarder kroner i både militær og civil støtte.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Vismænd med opsigtsvækkende forslag: Vil give klassiske fagforeninger særlig skattefordel
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026






















