Vestager om EU's råstofeventyr: "Det er grønlænderne, der har førergrebet"

EU vil gerne have fingrene i råstofferne i Grønlands undergrund. Men hvilke europæiske firmaer, der skal til Grønland for at grave, er op til grønlænderne.
Det fastslår Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og ledende næstformand for EU-Kommissionen.
"Det afhænger først og fremmest af grønlænderne, altså hvilke virksomheder synes man er relevante, alt efter hvordan de virksomheder vil drive miner," siger Margrethe Vestager, da Altinget møder den danske kommissær til et frokostarrangement med pressen i København.
"Det er grundlaget for at gøre det," siger kommissæren.
Vi kommer ikke med sådan en pakke.
Margrethe Vestager
Ledende næstformand for EU-Kommissionen
Naalakkersuisut (Grønlands selvstyre) og EU indgik i slutningen af 2023 en partnerskabsaftale om bæredygtige værdikæder for råstoffer.
Aftalen består af en lang række ambitioner, herunder bedre integration af økonomierne på tværs af de to kontinenter, grønne og sociale bæredygtighedskrav, infrastruktur, uddannelse af medarbejdere samt samarbejde om forskning og innovation.
Ikke gentage kinesisk fejl
Foruden hvilke virksomheder EU forestiller sig skal til Grønland for at lave minedrift, spørger Altinget ind til, hvad EU vil gøre for eksempelvis kineserne ikke kommer først.
"Vi kommer ikke med sådan en pakke. Jeg tror, at det netop var en del af kritikken mod det kinesiske projekt – at det hele kom, medarbejderne kom, de kinesiske restauranter kom. Det var Kina i Grønland, da det materialiserede sig. Og så blev det til et 'nej tak'," siger Margrethe Vestager.
Grønland har 25 ud af de 34 råstoffer, EU-Kommissionen betragter som kritiske for at kunne producere blandt andet vindmøller og elbiler.
"Vi kan gøre noget for at give incitamenter, men det må være dem, der i første omgang bestemmer, hvordan de gerne vil have, at de her ressourcer bliver udnyttet. Og det er helt afgørende, at det er grønlænderne, der har førergrebet for at finde ud af, hvordan skal det her blive til virkelighed," siger Magrethe Vestager.
Múte B. Egede: Grønland har brug for vækst
EU åbnede officielt sit kontor i Nuuk i marts, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen besøgte Grønland sammen med statsminister Mette Frederiksen (S).
Hvis de ikke investerer, er der mange andre virksomheder, der gerne vil investere i det her land.
Múte B. Egede
Formand for Naalakkersuisut
Her nedtonede landsstyreformand Múte B. Egede truslen fra kinesiske selskaber, da han stod mellem kommissionsformanden og den danske statsminister i Hans Egedes Hus.
"Hvis du er bekymret for kinesiske virksomheder, så har vi stærk lovgivning. Vi har demokrati, menneskerettigheder og høje standarder her i vores land og samfund," sagde han.
"Jeg har været lidt bekymret, når folk i Europa har talt om, at de kinesiske firmaer kommer. Her i Grønland har vi brug for vækst og for at diversificere vores økonomi," sagde Múte B. Egede og understregede, at Grønland ikke vil vente for evigt på sine europæiske venner.
"Vi byder naturligvis vores ligesindede partnere velkommen først. Men hvis de ikke investerer, er der mange andre virksomheder, der gerne vil investere i det her land," sagde Múte B. Egede og påpegede, at Grønland i 2023 udstedte et rekordhøjt antal efterforskningslicenser.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Her er de nye regeringsudvalg





















