Anders Stjernholm: Kontrol og magthierarkier i trossamfund må aldrig ske på statens regning

Den seneste måned har TV2 et par gange gjort os opmærksomme på, hvilke problemer fundamentalistisk religion byder vores samfund. 

I dokumentaren "Tro, håb og voldtægt" om mormon-kirken afsløres en kultur præget af magtmisbrug, social kontrol og interne hierarkier. Historien handler om Kiran, der voldtages af sin mand, "Peter" – og om, hvordan kirken med kontrol forsøger at holde sammen på parret og undgå, at sagen når myndighederne.

Peters familie er højtstående i kirken, hvilket illustrerer, hvordan magt koncentreres i hænderne på få, og hvordan pres og forventninger præger fællesskabet. Embederne i mormonkirken tildeles oppefra, hvilket sikrer, at magtfulde familier forbliver magtfulde.

Og I “Gud er min læge”-dokumentaren fortælles der om Anette Bøtters tragiske selvmord, efter hun under en livskrise bliver psykiatrisk indlagt og møder lægen Poul Henning Krog, der også er pinsekirkepræst og tror på dæmoner. Anette køber ind på troen på åndeverdenen og underlægger sig eksorcisme - førend hun afslutter sit eget liv ved at springe ud fra Svendborg-broen. 

Men dette er ikke enestående for mormon- eller Pinsekirken.

Forskning viser, at religion er til skade for demokratiske rettigheder, og flere religioner taler selv om intolerance overfor LGBTQ-personer og diskrimination af kvinder. Derfor kan jeg vist godt tillade mig at mene, at religion ikke er sundt på samfundsplan.

Det bør politikerne have tanke på, når de genforhandler den kommende lov om trossamfund uden for folkekirken. Kirkeministeren har talt om indskrænkelse af muslimske foreningers muligheder - måske skal han påmindes den kristne slagside af sine kolleger? 

Hvorfor skal trossamfund have særlige vilkår?

Ateistisk Selskab taler ikke for kontrol med de kontrollerende – dertil holder vi for meget af religionsfriheden. Vi kan og bør forsvare deres ret til at leve, som de vil, så længe det etisk kan forsvares. Men der er ingen rimelig grund til, at vi som bekymrede medborgere skal betale til det.

Rent principielt burde trossamfund ikke være begunstiget med særlige vilkår i forhold til det øvrige foreningsliv

Anders Stjernholm
Formand, Ateistisk Selskab

Anerkendte trossamfund i Danmark nyder en række særrettigheder: Skattefrihed på donationer, medlemsbidrag og ejendomme. Blandt disse foreninger finder vi mange moskeer og frikirker, som vi ved har problematiske sociale strukturer baseret på religiøs tro.

Det vil sige, at vi alle er med til at finansiere foreninger, der opererer med kontrol og hierarkier, som kan skade deres egne medlemmer. Det er et system, der står i direkte kontrast til de værdier, vi som samfund ønsker at fremme: Lighed og frihed.

Rent principielt burde trossamfund ikke være begunstiget med særlige vilkår i forhold til det øvrige foreningsliv. Om du bruger din tid på fodbold, en bogklub, strikketøj eller en gud, burde være staten ligegyldigt. Der er ingen grund til, at religiøse foreninger skal nyde særlige privilegier.

Kontrol på statens regning

Når vi ser sager som Kiran og Anettes, bør Christiansborg vågne op og se mere kritisk på, hvem og hvad vi vælger at støtte med skattefordele. Staten bør sikre, at midlerne går til fællesskaber, der fremmer lighed og frihed – ikke til dem, der undergraver dem.

Dette handler ikke om at forbyde mormonkirken eller andre trossamfund. Det handler om at sikre, at vi som samfund står på mål for de værdier, vi holder af. Hvis et fællesskab ønsker at kontrollere sine medlemmer og bevare hierarkiske strukturer, må det være deres sag. Men det bør ikke ske på det danske samfunds regning.