Influencer dømt for terrorbilligelse

Influenceren Ahmad Elchaabi er fundet skyldig i sag om terrorbilligelse.
Det skriver TV2.
Ahmad Elchaabi delte en video med sine 80.000 følgere på Snapchat, der billigede angrebet af Hamas på musikfestivalen i Israel 7. oktober 2023.
”Retten har vurderet, at mandens ytringer i videooptagelserne var billigelse af angrebet på musikfestivalen i Israel 7. oktober 2023, og det er han nu blevet straffet for,” fortæller specialanklager Søren Harbo fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Dommen er afsagt på baggrund af et retsmøde torsdag 15. februar, hvor Ahmad Elchaabi blev idømt fire måneders fængsel, der er gjort betinget med vilkår om 100 timers samfundstjeneste.
Københavns Byret lagde vægt på karakteren og grovheden af Ahmad Elchaabis udtalelser, og at det er delt med et stort antal følger, heriblandt børn.
Ahmad Elchaabi forklarede i retten, at han på tidspunktet, hvor han filmede videoen, ikke var klar over, at der var tale om civile israelere, der var blevet dræbt. Dette valgte retten at se bort fra.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere slået fast, at myndighederne har stort fokus på sager, der vedrører billigelse af terror.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Som ny kirkeordfører vil Mads Fuglede styrke kristendommens rolle i samfundet
- Idéhistoriker: Debatten om danskhed er for alvorlig til at affeje som nationalistisk tågesnak
- Kunstner om koranloven: Kujonerne i Folketinget tør ikke fjerne det ukrudt, de selv har plantet
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
















