LA til Alternativet: Folkekirkens jord er ikke fælleseje - den er medlemmernes

Pengene fra salget gik til etablering af Folkekirkens Fællesfond. I dag står kirken tilbage med 8.500 hektar landbrugsjord, 2.800 hektar skov og 5.100 hektar med blandt andet kirker, kirkegårde og natur – stadig finansieret af medlemmerne gennem århundreder.

Folkekirkens jord er ikke fælleseje

Som borgerlig-liberal står jeg fast på, at ejendomsretten er grundlæggende. Folkekirken er en selvstændig institution, og dens jord er juridisk og moralsk dens egen. At omdefinere den som "fælleseje" for at retfærdiggøre politiske krav, om for eksempel skovrejsning, mener jeg er en forkert tankegang.

Ejendomsret skal respekteres – også når det gælder folkekirken.

Derfor er det vigtigt, at folkekirken styrer selv. Vi har en folkekirke drevet af folket, ikke en statskirke drevet af politikere.

Beslutninger skal komme nedefra, ikke fra toppen. Menighedsrådene bestemmer over jorden – ikke som statens forvaltere, men som folkekirkens folk.

Carl Andersen
Kirkeordfører (LA)

Beslutninger skal komme nedefra, ikke fra toppen. Menighedsrådene bestemmer over jorden – ikke som statens forvaltere, men som folkekirkens folk.

Menigheder skal indgå på lige fod

Det hele startede med, at Alternativet ville have mere skov på kirkens jord i forbindelse med implementeringen af den grønne trepart. En aftale, som partiet (modsat Liberal Alliance) ikke engang er med i. 

Jeg deler derfor oprigtigt målet om en mere optimal arealfordeling og anvendelse i Danmark, hvor der er mere skov, mere natur, men også plads til vores landbrug, som fortsat skal øge sit output og gerne opretholde sin produktionsværdi. 

Set fra Liberal Alliances stol er de enkelte menighedsråd en aktør og jordbesidder på lige fod med landmænd og privatpersoner, der måtte eje arealer, der skal omlægges. 

Der er i dag nogle potentielle udfordringer med mulighederne for tildeling af erstatninger med videre, som vi skal have set efter i krogende, så menigheder, der vil spille med, ikke stilles ringere end andre aktører.

Det er heldigvis ikke nye dagsordner. Landsforeningen for Menighedsråd har i flere år arbejdet med netop den grønne omstilling af folkekirken, heriblandt hvordan de enkelte menighedsråd kan bidrage aktivt.

Nærmest alle menighedsråd tilkendegiver, at de gerne vil bidrage til den grønne omstilling eller allerede gør det. Så det er ikke, fordi der er udbredt modstand derude.

Derudover er der en stor forskellighed mellem menigheder, ligesom der er mellem landmænd, i forhold til visioner, muligheder og interesser – samt hvad der økonomisk kan svare sig.

Hvis Sascha Faxe mener, at ejendomsret kan sættes til side efter forgodtbefindende for klimaets skyld, er jeg glad for, at den holdning ikke er dominerende på Christiansborg.

Carl Andersen
Kirkeordfører (LA)

Man bør jo ikke udtage højproduktiv og god landbrugsjord for at lave en sø. Det taber vi alle på i længden. Men der er mange mindre produktive arealer, der kan benyttes med fordel. Herunder efterspørger stadig flere interesse for en skovbegravelse, efter lovliggørelsen af dette i 2018.

Det får flere menighedsråd til at udvise interesse for etablering af skov tæt på deres kirke. 

Dialog frem for tvang

Hovedbudskabet er, at omlægningen skal ske gennem dialog med menighedsråd – ikke ved at tvinge noget igennem. Ligesom det er udgangspunktet med alle andre aktører i den grønne trepart.

Folkekirkens jord tilhører dens medlemmer – ikke alle borgere. Hvis Sascha Faxe mener, at ejendomsret kan sættes til side efter forgodtbefindende for klimaets skyld, er jeg glad for, at den holdning ikke er dominerende på Christiansborg.

Liberal Alliance holder fast: Folkekirken er folkets, ikke politikernes. Det bør man også respektere i Alternativet.