Debat

LA'er til tidligere Etisk Råd-formand: Kvinder bør selv bestemme over deres egen livmoder

Erfaringen viser, at frie danske kvinder godt selv kan bestemme over deres egen livmoder. Vi skal sikre nogle moderne regler og trygge rammer for dem, der gerne vil have et barn, og for de kvinder, der gerne vil hjælpe dem, skriver Charlotte Nellemann (LA).

Jakob Birkler er i hans kommentar meget bekymret for, at arbejdsløse kvinder uden selvværd skal blive udnyttet, og reduceres til "et hylster for børn". Det er et skrækkeligt menneskesyn, skriver Charlotte Nellemann.
Jakob Birkler er i hans kommentar meget bekymret for, at arbejdsløse kvinder uden selvværd skal blive udnyttet, og reduceres til "et hylster for børn". Det er et skrækkeligt menneskesyn, skriver Charlotte Nellemann.Foto: Charlotte Nellemann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

29. december stillede den tidligere formand for Etisk Råd Jacob Birkler spørgsmålet: "Bør kvinder kunne udleje deres livmoder?"

Ja, det bør de kunne, og det er der flere årsager til.

Vi har en forældet lovgivning, der ikke tager højde for hverken nye familiemønstre eller moderne medicinske muligheder.

Det er allerede i dag lovligt at donere både æg og sæd. Det er også lovligt at være rugemor. Men det er bare ulovligt for alt sundhedspersonale at hjælpe med insemination i Danmark, hvis der er mistanke om, at kvinden er rugemor. Det er ligeledes ulovligt at formidle kontakt til en rugemor og at søge efter en. Og så er det absolut ulovligt at kompensere rugemoderen for at være rugemor.

Det er et skrækkeligt menneskesyn

Charlotte Nellemann (LA)
Folketingssuppleant, Københavns Storkreds

Omvendt må man godt kompensere både mænd og damer for at donere henholdsvis sæd og æg. Damer bliver også kompenseret mere end mænd, da det simpelthen er mere omfattende, hvad de skal igennem for at donere æg.

Risikofyldt og meget dyrt

Den nuværende lovgivning betyder at de par, hvad enten de er homoseksuelle eller heteroseksuelle, der brændende ønsker sig at blive forældre til et barn med deres egne gener, bliver presset til enten at benytte et illegalt marked i Danmark eller tage til udlandet med det besvær og risiko, der medfølger, for at få den sikre medicinske assistance, der er nødvendig.

Begge dele er højrisikofyldt og meget dyrt. Til trods for det, er der ifølge advokat Louise Traberg Smidt et sted mellem 75 og 100 børn i Danmark, der årligt kommer til verden på den måde.

Jakob Birkler er i hans kommentar meget bekymret for, at arbejdsløse kvinder uden selvværd skal blive udnyttet, og reduceres til "et hylster for børn". Det er et skrækkeligt menneskesyn, der vil reducere kvinder til sådan noget, og leder tankerne hen på serien 'The Handmaid's Tale'.

Læs også

Men man kan også vælge, at se det på en anden måde. At man som rugemor vælger at give nogle andre mennesker den største gave i livet. Man giver dem et barn. Et lille barn, der vil være så ønsket, så ventet og så elsket. Og man giver også den gave at give barnet livet. Et liv, der ellers ikke ville være skabt.

Mange kan sikres ved, at der laves en fast procedure om forløbet, og en bindende aftale skal indgås på forhånd. Det vil være muligt at hente inspiration fra andre lande, om hvad de har gjort sig af erfaringer på området og læne sig op ad det. En procedure bør blandt andet omfatte:

  • En pre-screening af potentielle rugemødre, ligesom man gør i andre lande. Den kan omfatte visse krav. For eksempel, at hun aldersmæssigt skal være indenfor et vist område. Det kan være et krav, at hun selv har fået børn og således har et kendskab til, hvad det vil sige at være gravid. Der kan være visse krav til hendes helbredsmæssige tilstand. Det skal blandt andet omfatte en vurdering af hendes psykologisk robusthed og motivation for at gennemføre projektet.
  • Det skal også være klart, hvad rugemoderen kan forvente af blandt andet psykologisk støtte både før, under og efter graviditeten. Har rugemødrene nogle krav til de forældre hun vil hjælpe? Skal der være en form for kontakt imellem rugemoderen, barnet og familien fremover? Eller skal der være anonymitet, som vi kender det fra sæd- og ægdonationer?
  • Man skal også fastsætte, hvad de kommende forældre må deltage i under graviditeten, og hvilken sundhedsinformation om både graviditeten og rugemoderen de må have adgang til.
  • Endeligt må man lave en form for aftale, der klart binder fremtidig forældremyndighed til begge de kommende forældre, og hvornår barnet skal "overdrages" til dem – naturligvis medmindre der er medicinske årsager til andet.
  • Det er naivt at forestille sig, at der ikke alene vil være et fuldstændig altruistisk engagement fra rugemoderens side. Man bør fastsætte den økonomiske kompensation, som kvinden modtager, for at være rugemor, så det ikke bliver "et job". De kommende forældre må ligeledes også dække både de udgifter rugemoderen og hendes arbejdsplads måtte have undervejs. Blandt andet til den periode mod slutningen af graviditeten, hvor rugemoderen går fra, og hvis der skulle opstå komplikationer under graviditeten, og rugemoderen således må være sygemeldt i en periode, eksempelvis på grund af bækkenløsning.

Det kan let løbe op, men til sammenligning koster det cirka en million kroner at benytte en rugemor i USA i dag, inklusiv rejser, advokater, hospitalsophold og så videre.

De fleste, der har et dybt ønske om at blive forældre, vil næsten gøre hvad som helst, for at opnå det. Dog er det kun på det illegale uregulerede marked, at desperate mennesker kan blive afpresset, snydt og bedraget. Det kan de ikke i et reguleret system. Det viser al erfaring gennem tiden, på tværs af alle typer sundhedsbehandlinger.

Erfaringen viser, at frie danske kvinder godt selv kan bestemme over deres egen livmoder. Derfor skal vi sikre nogle moderne regler og trygge rammer for dem, der gerne vil have et barn, og også for de kvinder, der gerne vil hjælpe dem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Birkler

Lektor, filosof og forfatter, fhv. formand for Det Etiske Råd 2011-16
cand.mag. i filosofi og psykologi (Aarhus Uni. 2000), ph.d. i medicinsk etik (SDU 2009)

0:000:00