Ateist-formand til Auken: Hvis åndelig oprustning er for demokratiet, bør Gud holdes på afstand

Men overordnet kan vi godt være enige om, at der er et behov for stærkere kulturforståelse og fællesskabsfølelse i den danske befolkning. Som Auken skriver "Målet for os vil altid være bevarelse og styrkelse af demokratiet, fællesskabet og dansk kultur." Glimrende. Lad os tage dem hver for sig.

Demokrati? Så vær varsom med religion

Danskerne har tilkæmpet sig demokratiet i en kamp mod konger, som havde en trofast kirke ved sin side. 

Hvis kampen er for demokratiet, bør Gud ikke blot have vigepligt, men også holde sig på afstand.

Anders Stjernholm
Formand, Ateistisk Selskab

Dengang Danmark var domineret af kristendommen fik vi ikke demokrati – da opretholdte kirken feudalismen.

Som Frederik Stjernfelt skrev i Weekendavisen: "... sandheden er, at den organiserede kirke – katolsk, luthersk, calvinsk – har bekæmpet ethvert skridt i retning af demokrati og frihed". 

Og én ting er historien. Også i nutiden ser vi, at kristendommen ikke nødvendigvis er tilhænger af folkestyre. Således konkluderede det største religionsøkonomiske studie af sin art en tydelig sammenhæng mellem religion og anti-demokratisk lovgivning. 

Når en kirkeminister kobler soldaters kampvilje til kristendommen, er det netop den instrumentalisering af religion, vi bør undgå i et folkestyre.

Så hvis kampen er for demokratiet, bør Gud ikke blot have vigepligt, men også holde sig på afstand. Sekulær afstand helst. 

Dansk kultur? Så vær varsom med religion

"Man skal kende sin historie og sit ophav," skriver Auken. Helt klart. Men som Stjernfelt og andre har understreget, halter dette kendskab en kende, når det kommer til eksempelvis forståelsen af demokratiets udvikling.

Ligeledes vil jeg pege på, at de vigtigste moralværdier, vi hylder her til lands, hører til de universelle værdier, som går igen i alle folkeslag. Og igen er der forskningsmæssigt belæg. 

Næstekærlighed og den gyldne regel er ikke unikt kristne størrelser – det er i stedet ting som arvesynd og skam over tankekriminalitet. 

Hvis vi skal gå i en fælles takt imod Putins kristne hære, så skal den takt findes i den mangfoldige idehistorie, på hvilken det moderne danske demokrati og frisind bygger.

Anders Stjernholm
Formand, Ateistisk Selskab

I forhold til om kristendommen har været den dominerende kraft i udviklingen af vores nutidige kultur, er der meget delte meninger. Auken og andre hælder temmelig hårdt til den romantiserede fortælling om kristendommen og lutheranismen som demokratiskabende kraft, som blandt andre forfatteren Tom Holland udlægger historien i sin bog Dominion.

Men der er altså temmelig mange, der mener andet. Og ganske ofte finder vi kritikkerne bag universiteternes mure. 

"Kristendommen udgør højest 15 procent af vores kulturarv," skrev filosofiprofessor David Favrholdt for eksempel i 2009.

"De resterende 85 procent har vi fra grækerne. Arven fra grækerne omfatter skønlitteratur, teater, idræt, erkendelsesteori, æstetik, etik, politisk filosofi – herunder demokrati – fysik, matematik, astronomi, zoologi, botanik, psykologi og sundhedsvidenskab, samt en høj del billedkunst og arkitektur. Alt sammen noget kristendommen bekæmpede. Den videnskabelige rationalitet havde svært ved at slå igennem."

Der er altså langt fra intellektuel enighed om det budskab, som Auken søger at promovere – så hvor sikre kan vi være på, at det bliver det rette?  

Fælleskabet? Så vær varsom med religion

Et mindretal af danskerne er religiøse. Hovedparten er ikke-troende ateister, iblandt hvilke der findes et utal af spirituelle tankegange.

Vi har altså en meget mangfoldig befolkning, når det kommer til livssyn og det eksistentielle. Ganske vist er der fortsat et mindre flertal, der er medlemmer af folkekirken og benytter sig af dens ritualer (ikke gudstjenester), men det skyldes mest af alt vane og den urimelige kirkeskat-ordning.

I handling er danskerne ikke kristne. Af historie er vi ikke kristne. Så det er ikke kristendommen, der kan bringe os fællesskabet.

Hvis vi skal gå i en fælles takt imod Putins kristne hære, så skal den takt findes i den mangfoldige idehistorie, på hvilken det moderne danske demokrati og frisind bygger. Og så duer det ikke med politiske ledere, der ikke anerkender den.

Det er derfor, vi bliver så nervøse over Auken og andres selvsikre fremturen med den kristne kulturarv og identitet som et kerneelement i den åndelige oprustning. 

Lad os i stedet få en filosofisk oprustning, hvor også antikken, vores asatro fortid, den naturvidenskabelige revolution, oplysningstiden, kulturradikalismen, andelstanken, feminismen og det moderne frisind finder sin plads i tankegodset, så alle danskere kan se sig selv i oprustningen – og den ikke mindst får den særlige kvalitet, der har det med at vinde krige i det lange løb: At være sand.