Tænketanken Prospekt: Fertilitet er på den politiske dagsorden, men det skal lysten til at få børn også

Har vi et samfund, som fremmer lysten til at få børn? Eller er der behov for et enkelt motiverende regeringstiltag?
I hvert fald er der i denne sammenhæng et emne, som er særlig kontroversielt: Lykke og ulykke, der knytter sig til børn og til livet med børn generelt.
Hvis der er noget, der kan bringe følelser frem, så er det børn.
Både når de bliver født, livet sammen med dem, men også de børn, vi ønsker at få, men aldrig får. (jævnfør Jacob Birkler, 'Jagten efter lykke', 2025).
En skrumpende befolkning
Danske kvinder fødte i 2023 lige under 1,5 barn i snit. Og det er under de 2,1 barn, der skal til, for at en population kan opretholde sig selv.
I juni 2024 viste en fremskrivning fra Danmarks Statistik, at der ville ske en lille stigning i fertiliteten til 1,6 barn per kvinde i år og 1,7 barn de kommende år.
Danske kvinder fødte i 2023 lige under 1,5 barn i snit. Og det er under de 2,1 barn, der skal til, for at en population kan opretholde sig selv.
Søren Peter Hansen
Direktør, Tænketanken Prospekt
Fakta er dog, at vi har kurs mod færre børn, end fremskrivningen forudsagde.
I årets første ni måneder er der født 539 færre børn end i samme periode sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Der fødes nu så få børn, at den nuværende befolkning uden indvandring og stigende levetid vil skrumpe i de kommende årtier.
Vi står over for forandringer, som de færreste af os kan forstå eller i hvert fald har erkendt.
I år 2100 vil befolkningen i forhold til 2025 være halveret.
Lysten til at få børn
Ganske vist forholder det sig sådan, at Danmark er et af de lande, der har sat fertilitet på den politiske dagsorden, for eksempel ved at tilbyde gratis fertilitetsbehandling til at få barn nummer to.
Det var næsten hovedbudskabet i statsministerens nytårstale 2024.
Dertil kan vi tilføje, at ikke kun Danmark men hele Norden gennemgår demografiske forandringer, som omformer den socioøkonomiske virkelighed på tværs af og inden for regionerne.
Langsigtede udfordringer stammer i hele Norden fra rekordlave fødselstal og en aldrende befolkning.
Fertilitetsraterne er i hele Norden faldet til under erstatningsniveauet.
Spørgsmålet er, om den danske regerings tiltag om fertilitetsbehandling for alvor rykker.
Måske skulle vi også interessere os for, om vi har et samfund, som giver mulighed og lyst til at få børn.
I Tænketanken Prospekt har vi udarbejdet et undervisningsmateriale, der opfordrer unge til at diskutere omfanget af fertilitetskrisen samt de samfundsmæssige og etiske dilemmaer, der er en følge deraf.
Hvilket blandt andet indbefatter direkte spørgsmål så som: Hvorfor tror du, at færre får børn? - Er det noget, du tænker over i dit eget liv? - Vil du gerne selv have børn, og har du nogensinde overvejet din egen fertilitet?
Forskellige grunde til, at der kommer færre børn
På baggrund af forskning i fertilitet kan man umiddelbart pege på følgende forhold:
For det første er et forhold en intensiveret og præstationsorienteret arbejds- og familiekultur.
Kvinder med børn får statistisk mindre i løn, mindre i pension og har sværere ved at blive forfremmet.
Søren Peter Hansen
Direktør, Tænketanken Prospekt
I lande med en arbejdsintensiv kultur falder fertiliteten mest. For eksempel forventes befolkningen i såvel Kina som Japan at være halveret i år 2100.
For det andet er et forhold en strukturel forskelsbehandling. Kvinder med børn får statistisk mindre i løn, mindre i pension og har sværere ved at blive forfremmet.
For det tredje er et forhold et ændret værdisæt. Tilsyneladende er der dem, som fravælger børn, fordi de ikke kan se det at få børn som noget, der gør dem til mere hele mennesker.
Og endelig for det fjerde er et forhold, at flere begynder at overveje, om de skal have børn på grund af kriserne i vores tid, specifikt klimakrisen.
Det store spørgsmål
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad vi som samfund bør gøre.
Uvilkårligt, som det vel også fremgår af det foregående, rejser der sig yderligere spørgsmål og problematikker samt behov for analyser.
Når fertilitet er kommet på den politiske dagsorden, kan det først og fremmest skyldes, at den faldende fertilitet ses som et problem.
Og et sådant problem kan anskues fra såvel en politisk som en folkelig vinkel.
Det er vel på tide, at vi taler om, hvilke rammer der bør være i vort samfund, som skaber mulighed og lyst til at få børn.
Mange begivenheder kan ganske vist være svære at udmåle og balancere med hverdagens forpligtelser, alligevel bør vi overveje, hvad det hele kommer an på.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer



















