Tidligere Etisk Råd-formand: Politikere vil så gerne sikre ældres værdighed. Men ofte glemmer de, hvad begrebet udtrykker

I Danmark hører man under kategorien 'ældre', når man passerer 65 år. Mere præcist er man 'ældre' i tre årtier fra 65 år til 95 år.

Der bliver talt meget om denne gruppe, hvilket ofte handler om gruppens størrelse og de mange fagpersoner, der skal sikre ældres behov. Som etiker har jeg imidlertid været mere optaget af den måde, vi taler om 'ældre'.

I det øjeblik man bliver ældre, er man pludselig en del af en låst gruppe, hvortil der hører ældreboliger, ældremad, ældrepleje og ældretransport. Pludselig er man blevet del af en gruppe, som underlægges standarder, hvor man visiteres til noget eller skal sikres noget i de rette mål og mængder.

Personligt er jeg ikke blevet 'ældre' endnu. Selvom jeg er 'ældre' end mine børn, så hører jeg officielt under den gruppe, der kategoriseres som 'midaldrende'. Som midaldrende tilhører jeg en aldersgruppe fra 35 år til 65 år, hvilket er det samme aldersspænd, der gælder blandt ældre.

Jeg har gjort mig en del erfaringer som midaldrende. Den vigtigste erfaring handler om mine oplevelser blandt andre midaldrende, hvor jeg altid erfarer, at vi er meget forskellige.

Det handler ikke kun om forskellen mellem en person på 35 år og 65 år. Langt vigtigere er den måde midaldrende lever livet forskelligt. Nogle lever i byen, hvor andre foretrækker landet. Nogle er meget sociale, hvor andre bruger mere tid alene. Nogle er helt vilde med dyr, hvor andre afskyr pels og fjer. Nogle er til hjemlige sysler, hvor andre foretrækker fjerne himmelstrøg. Sådan kan jeg blive ved.

Vi skal sikre, at ældre har mulighed for at leve livet vidt forskelligt. Det bør gælde, hvad enten vi lever i et liberalistisk eller socialistisk samfund

Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand for Det Etiske Råd

Det er imidlertid min påstand, at vi i gruppen af ældre ser mindst lige så store forskelle, som vi ser i gruppen af midaldrende. I det øjeblik vi når 65 år, er det ikke sådan, at vi begynder at ligne hinanden. Tværtimod.

Det gælder for midaldrende, som det gælder for ældre, at der er meget store forskelle mennesker imellem. Eksempelvis har jeg endnu til gode at smage 'midaldrende mad', bo i en 'midaldrende bolig' eller køre med 'midaldrende transport'. Sagt ærligt, så ønsker jeg det heller ikke.

Det, jeg ønsker, er, at vi i Danmark begynder at behandle ældre nøjagtig, som vi behandler midaldrende. Det vil sige, som dem vi er og med de store forskelle, vi vælger at udleve.

Det betyder mere konkret, at vi skal sikre en langt større frihed til at leve livet, som man vil. Ældre lever livet vidt forskelligt, og derfor skal vi også sikre, at ældre har mulighed for at leve livet vidt forskelligt. Det bør gælde, hvad enten vi lever i et liberalistisk eller socialistisk samfund, og hvad enten vi betaler mere eller mindre i skat. Ligegyldigt hvordan vi politisk indretter os, så skal vi sikre langt større frihed til mennesker, som ønsker at leve livet, indtil det ikke leves mere.