EU-topembedsmand: Afrika-topmøde giver håb

Af Claus Haugaard Sørensen
Særlig rådgiver for formand for EU-Kommissionen, Jean Claude Juncker

3 millioner flere immigranter ... før vi vågner op!

Det er jo paradoksalt, at der skal billeder til af et druknet barn og rå tal for 3 mio. flere flygtninge frem til 2017, før den sunde fornuft begynder at fungere. Og stadig er der mange, der tror, at gensvaret på den menneskelige tsunami er mere og stærkere grænsekontrol og organiserede hjemtransporter. Vi er sent ude, og det er unægtelig så svært, det er at få greb om udviklingen, når den har fået lov at løbe løbsk.

Topmødet i La Valetta mellem Europa og vores afrikanske naboer i denne uge er en chance, vi skal gribe med begge hænder. Forhandlingerne om Syrien er ligeledes en proces, der må støttes.

Først La Valetta:

Siden romertiden har befolkninger været i bevægelse, og lande har ofte godvilligt åbnet deres døre. Som den tyrkiske ambassadør Mehmet Dönmez nævnte her i Altinget, har Tyrkiet været asylland i århundreder og bærer nu en uforholdsmæssig stor byrde som vært for 2 millioner syrere.

I La Valetta har vi en enestående chance for at komme til fornuft.

Claus Haugaard Sørensen
Særlig rådgiver for formand for EU-Kommissionen, Jean Claude Juncker

Siden år 2000 har Spanien alene modtaget 6 millioner immigranter, heraf i øvrigt omkring 700.000 briter. Mestendels pensionister. Samtidig med at nogle i UK har ondt ved at være med i EU og derfor skal døje med polske hotelreceptionister, tjenere og lagerarbejdere. Frankrig har lagt hus til 11 millioner over en længere periode efter Algier-krigen. Ikke uden integrationsproblemer. Men med en gennemgående god effekt for den franske økonomi.

Schweiz havde nok aldrig fået bygget sine motorveje og højalpedæmninger, hvis det ikke havde været for portugisiske gæstearbejdere. I Luxembourg, der mig bekendt ikke lider nogen nød af den grund, udgør den indvandrede befolkning 40 % af befolkningen. Og vi kunne blive ved: Min egen far, på plejehjemmet på Fyn, blev vasket i rumpen af en sød dame fra Sri Lanka. Sådan er der så meget.

I La Valetta har vi en enestående chance for at komme til fornuft. 

Et spinkelt håb
Den første panik med fokus på grænsekontrol og hjemsendelse er afløst af en meget mere sammenhængende tilgang.

Der er nu for første gang i flygningekrisen fokus på stabilitet, konfliktløsning, udvikling og jobskabelse som middel til at fastholde unge mennesker i deres hjemland og give dem et fremtidsperspektiv. Dagsordenen omfatter landbrugsudvikling, digital økonomi, vandforsyning, sundhed, uddannelse. Fødevaresikkerhed skal nyde godt af sattelitdata, gæstearbejdernes kontantoverførsler fra udlandet hjem til landsbyerne skal gøres sikrere og billigere osv. osv.

Der er også en åbning for flere lovlige immigranter, studerende, forskere og erhvervsfolk fra Afrika. Ligesom der er konkrete initiativer for at bekæmpe illegal smugling, forfalskede dokumenter for at effektivisere grænsekontrollen og samarbejde mere generelt om at styrke sikkerheden i partnerlandene, der ofte har svært ved at håndtere korruption og organiseret kriminalitet, for ikke at tale om Boko Haram og AQMI.

Kynikere vil sige, at det har vi alt sammen hørt før. Men derfor er det ikke mindre rigtigt. Det positive er, at dagsordenen for La Valetta ikke bare er blevet en smækken med døren og "skrub af med jer"-politik, men et forsøg på at stille op med en sammenhængende pakke, hvor alle kan se deres interesse.

Både Afrika, der gerne vil skabe ordnede forhold hos dem selv, og os i Europa, der gerne vil have styr på flygtninge og økonomiske immigranter, vel vidende at vi har brug for indvandring, hvis vi skal have nogen til at passe på os på alderdomshjemmet og bemande serviceindustrien.

Og med politisk vilje til at nå konkrete resultater inden udgangen af 2016 er der lagt pres på at få tingene gennemført.

Hvis der så ovenikøbet bliver en mere fornuftig tilgang til Syrien, hvor man erkender, at ISIL er faren, og man måske kan leve med, at Assad ikke nødvendigvis skal fjernes som en forhåndsbetingelse for en politisk proces, så er der håb. Et spinkelt håb. Men noget, der er værd at støtte op om.