18-årige Anton er EU-valgets yngste kandidat: ”Jeg begyndte at grine, da jeg blev spurgt”

BRUXELLES: 18-årige Anton Ebsen troede ikke sine egne ører, da lokalformanden for Radikale på Lolland-Falster forslog ham at ansøge om at blive kandidat ved det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Han havde kun været med i partiet i to år, og han havde aldrig forestillet sig, at han skulle stille op til noget som helst.  

“Jeg begyndte at grine, da han spurgte mig. Jeg tænkte: ‘Jeg er 18 år. Jeg har ingen erfaring. Hvorfor skulle de vælge mig?'”  

Det fortæller Anton Ebsen, da Altinget ringer til ham midt i spisefrikvarteret på Handelsgymnasiet i Nykøbing-Falster, hvor EU-valgets yngste kandidat går i 1.g.  

Alder og job på stemmesedlen er ikke det afgørende for, hvordan vi udvikler vores demokrati.

Chris Preuss
Dansk Ungdoms Fællesråd

Men Anton Ebsen prøvede lykken. I første omgang fik han ikke nok stemmer blandt de radikale medlemmer til at blive opstillet. 

Men da en af de andre kandidater sprang fra, fik han alligevel tilbudt den tyvende og yderste plads på stemmeseddelens liste B. 

Han kom derfor lidt senere ud af starthullerne end mange af de andre med- og modkandidater. Men han er alligevel gået ind i valgkampen med fuld styrke, selvom det sommetider har kostet ham dyrebar nattesøvn, da han også har skole, familie og venner, der skal passes.  

Anton Ebsen har hængt valgplakater op, skrevet læserbreve, og i løbet af valgkampen har han deltaget i tre paneldebatter med kandidater fra de andre partier. Og på hans Instagram-profil kan man se, at han i weekenden førte valgkamp på Døllefjelde Musse-Markedet i Sakskøbing.  

Ved ikke nok om EU
Han ved godt, at chancerne for at opnå valg er minimale.

Men for Anton Ebsen handler valgkampen ikke kun om at få mange stemmer. Det drejer sig også om at få de unge op af sofaen og ind i stemmeboksen, når krydset skal sættes 26. maj.  

Og det er måske en meget god idé. For ved det sidste EU-valg i 2014 var det kun 38 procent af de 18- til 24-årige, der brugte deres stemmeret. Den samlede stemmeprocent lå på 56 procent. Og blandt folk over 55 år stemte hele 64 procent.  

“Jeg kan forhåbentligt få flere unge mennesker til at stemme. Vi ser en tendens til, at mange unge ikke interesserer sig for EU-valg, fordi de ikke ved nok om det. Jeg vil gerne have unge til at interessere sig mere for politik,” siger Anton Ebsen og fortsætter:  

“De unge er jo EU’s fremtid. Jeg vil opfordre alle til stemme på mig eller nogle andre. Men selvfølgelig helst på mig,” siger han.  

Demokratisk problem 
Det går dog lidt bedre i Danmark end i resten af Europa, når det kommer til valgdeltagelse blandt de unge.  

Ved valget i 2014 stemte 28 procent af EU-borgerne mellem 18 og 24 år. EU’s samlede stemmeprocent lød på 42,54.  

Værst stod det til i Slovakiet, hvor kun seks procent af de unge gad bruge deres stemme. 13 procent af den samlede befolkning i Slovakiet deltog i EU-valget.  

Valgforsker Kasper Møller Hansen har tidligere kaldt de unges lidt pauvre valgdeltagelse for et “demokratisk problem”.  

“Det er et udtryk for, at man lader andre bestemme på ens vegne, og det er jo ikke hensigtsmæssigt. Hvorfor skulle politikerne så lytte til dem (de unge, red.) og have en politik, der peger i deres retning? Vi får en skæv sammensætning af politikere, da det ikke er personer, som hele befolkningen har valgt," siger valgforskeren til dr.dk.

Klima kan gøre en forskel 
Chris Preuss, medlem af forretningsudvalget i Dansk Ungdoms Fællesråd, en interesseorganisation for 75 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer, er enig med Kasper Møller Hansen.  

Han ser, at for mange unge føler, de mangler viden for at kunne stemme. Især når det gælder europaparlamentsvalget, der for mange unge er endnu længere væk end den nationale politiske scene.  

“Unge stiller rigtig høje krav til deres viden, inden de stemmer. Og specielt ved europaparlamentsvalget er der ret mange unge, der ikke føler, de ved nok til at stemme på et oplyst grundlag,” siger han og fortsætter:   

“Politik er i bund grund den fornemmelse, du har i maven, der siger, hvor du gerne ser samfundet bevæge sig hen. Så derfor må viden ikke være den udløsende faktor for, om du stemmer eller ej.” 

Chris Preuss mener, at det gælder om at styrke den politiske selvtillid blandt de unge, så de tror på, at deres mening er noget værd, og at der bliver lyttet til dem fra politikerne. Det sidste er det sværeste, siger han. 

Han forestiller sig, at især klimaspørgsmålet kan være med til at revitalisere mange unges forhold til politik, da det er et emne, der samler og bekymrer generationen på tværs af politiske skel. 

“Vi ser, at klima fylder rigtig meget i begge valgkampe. Vi håber, politikerne tager deres bekymringer alvorligt og viser, at det kan betale sig at stemme. Både til folketingsvalget og europaparlamentsvalget,” siger Chris Preuss.