18-årige Anton er EU-valgets yngste kandidat: ”Jeg begyndte at grine, da jeg blev spurgt”

ALDER: Det er et demokratisk problem, når unge ikke stemmer til EU-valget, lyder det fra Dansk Ungdoms Fællesråd og valgforsker. Vi føler os for uoplyste, lyder det fra den 18-årige kandidat Anton Ebsen (R). 

BRUXELLES: 18-årige Anton Ebsen troede ikke sine egne ører, da lokalformanden for Radikale på Lolland-Falster forslog ham at ansøge om at blive kandidat ved det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Han havde kun været med i partiet i to år, og han havde aldrig forestillet sig, at han skulle stille op til noget som helst.  

“Jeg begyndte at grine, da han spurgte mig. Jeg tænkte: ‘Jeg er 18 år. Jeg har ingen erfaring. Hvorfor skulle de vælge mig?'”  

Det fortæller Anton Ebsen, da Altinget ringer til ham midt i spisefrikvarteret på Handelsgymnasiet i Nykøbing-Falster, hvor EU-valgets yngste kandidat går i 1.g.  

Men Anton Ebsen prøvede lykken. I første omgang fik han ikke nok stemmer blandt de radikale medlemmer til at blive opstillet. 

Men da en af de andre kandidater sprang fra, fik han alligevel tilbudt den tyvende og yderste plads på stemmeseddelens liste B. 

Han kom derfor lidt senere ud af starthullerne end mange af de andre med- og modkandidater. Men han er alligevel gået ind i valgkampen med fuld styrke, selvom det sommetider har kostet ham dyrebar nattesøvn, da han også har skole, familie og venner, der skal passes.  

Anton Ebsen har hængt valgplakater op, skrevet læserbreve, og i løbet af valgkampen har han deltaget i tre paneldebatter med kandidater fra de andre partier. Og på hans Instagram-profil kan man se, at han i weekenden førte valgkamp på Døllefjelde Musse-Markedet i Sakskøbing.  

Ved ikke nok om EU
Han ved godt, at chancerne for at opnå valg er minimale.

Men for Anton Ebsen handler valgkampen ikke kun om at få mange stemmer. Det drejer sig også om at få de unge op af sofaen og ind i stemmeboksen, når krydset skal sættes 26. maj.  

Og det er måske en meget god idé. For ved det sidste EU-valg i 2014 var det kun 38 procent af de 18- til 24-årige, der brugte deres stemmeret. Den samlede stemmeprocent lå på 56 procent. Og blandt folk over 55 år stemte hele 64 procent.  

“Jeg kan forhåbentligt få flere unge mennesker til at stemme. Vi ser en tendens til, at mange unge ikke interesserer sig for EU-valg, fordi de ikke ved nok om det. Jeg vil gerne have unge til at interessere sig mere for politik,” siger Anton Ebsen og fortsætter:  

“De unge er jo EU’s fremtid. Jeg vil opfordre alle til stemme på mig eller nogle andre. Men selvfølgelig helst på mig,” siger han.  

Demokratisk problem 
Det går dog lidt bedre i Danmark end i resten af Europa, når det kommer til valgdeltagelse blandt de unge.  

Ved valget i 2014 stemte 28 procent af EU-borgerne mellem 18 og 24 år. EU’s samlede stemmeprocent lød på 42,54.  

Værst stod det til i Slovakiet, hvor kun seks procent af de unge gad bruge deres stemme. 13 procent af den samlede befolkning i Slovakiet deltog i EU-valget.  

Valgforsker Kasper Møller Hansen har tidligere kaldt de unges lidt pauvre valgdeltagelse for et “demokratisk problem”.  

“Det er et udtryk for, at man lader andre bestemme på ens vegne, og det er jo ikke hensigtsmæssigt. Hvorfor skulle politikerne så lytte til dem (de unge, red.) og have en politik, der peger i deres retning? Vi får en skæv sammensætning af politikere, da det ikke er personer, som hele befolkningen har valgt," siger valgforskeren til dr.dk.

Klima kan gøre en forskel 
Chris Preuss, medlem af forretningsudvalget i Dansk Ungdoms Fællesråd, en interesseorganisation for 75 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer, er enig med Kasper Møller Hansen.  

Han ser, at for mange unge føler, de mangler viden for at kunne stemme. Især når det gælder europaparlamentsvalget, der for mange unge er endnu længere væk end den nationale politiske scene.  

“Unge stiller rigtig høje krav til deres viden, inden de stemmer. Og specielt ved europaparlamentsvalget er der ret mange unge, der ikke føler, de ved nok til at stemme på et oplyst grundlag,” siger han og fortsætter:   

“Politik er i bund grund den fornemmelse, du har i maven, der siger, hvor du gerne ser samfundet bevæge sig hen. Så derfor må viden ikke være den udløsende faktor for, om du stemmer eller ej.” 

Chris Preuss mener, at det gælder om at styrke den politiske selvtillid blandt de unge, så de tror på, at deres mening er noget værd, og at der bliver lyttet til dem fra politikerne. Det sidste er det sværeste, siger han. 

Han forestiller sig, at især klimaspørgsmålet kan være med til at revitalisere mange unges forhold til politik, da det er et emne, der samler og bekymrer generationen på tværs af politiske skel. 

“Vi ser, at klima fylder rigtig meget i begge valgkampe. Vi håber, politikerne tager deres bekymringer alvorligt og viser, at det kan betale sig at stemme. Både til folketingsvalget og europaparlamentsvalget,” siger Chris Preuss.  

For mange unge 
Ved det kommende europaparlamentsvalg er 8,15 procent af kandidaterne mellem 18 og 24 år.  

Gennemsnitsalderen blandt alle kandidaterne er 45,3. Der er flest kandidater i aldersgrupperne 30 til 34 og 45 til 49. 

Radikale, Enhedslisten og SF har flest unge på stemmesedlen, mens man hverken hos Socialdemokratiet, Alternativet, Liberal Alliance eller Konservative kan stemme på en kandidat, der er under 30 år. Det viser en optælling foretaget af Altinget.

(Artiklen fortsætter efter graferne)

 

Ifølge Chris Preuss og Anton Ebsen er det vigtigt at kunne vælge en kandidat, der er på alder med en selv.  

“Unge politikere kan nemmere sætte sig ind i unge vælgeres livssituation, bekymringer og valgmuligheder. Alder påvirker den måde, man anskuer politik på. Derfor er det vigtigt med en bred repræsentation i alle vores demokratiske organer,” siger Chris Preuss.  

“Jeg tror, unge vil fungere bedre som talerør for unge. For hvordan kan ældre mennesker vide, hvordan unge har det?” supplerer Anton Ebsen.  

Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti er med sine 77 år feltets ældste kandidat. Han har siddet i kommunalbestyrelsen i København siden 1994. Dog med en kort pause fra 2017 til 2018.  

Han ser sin alder og erfaring som et vigtigt redskab i det politiske arbejde.  

“Man siger jo, at med alder kommer erfaring. Og det er vel rigtigt så langt, at jo flere år man har arbejdet med noget, jo bedre kommer man ind i det,” skriver han i en mail til Altinget.  

Han mener, det handler om at skabe en jævn fordeling mellem unge, gamle, erfarne og uerfarne politikere.  

"Kommer der for mange nyvalgte, bruger de enorme ressourcer på at sætte sig ind i systemet, før de kan levere politisk."

Han skriver videre, "at der måske nærmere er for mange helt unge i politik, som godt måtte få en anelse mere erfaring.” 

Alder på stemmesedlen?  
Men hvordan skaber man en jævn aldersfordeling i EU-Parlamentet og i Folketinget?  

I forbindelse med kommunalvalget i 2017 foreslog Kasper Møller Hansen ifølge Jyllands-Posten, at man, ligesom i Norge, opgiver alder, uddannelse og erhverv på stemmesedlen.  

"Vi har en grundlæggende antagelse om, at vi gerne vil have, at de folkevalgte ligner vælgerne, og derfor er man nødt til at fortælle vælgerne mest muligt om, hvem politikerne er," lød det fra Kasper Møller Hansen. 

Anton Ebsen er åben over for at indføre opgraderede stemmesedler ved danske valg.  

“Jeg kan ikke se noget problem i det. Så kan man finde en kandidat, der appellerer til en selv. Det ville være et godt redskab,” siger han.  

Finn Rudaizky er knap så lun på idéen.  

“Jeg er enig i, at det er godt at fortælle vælgerne mest muligt om kandidaterne. Men om det skal stå på selve stemmesedlen, kunne jeg godt være lidt skeptisk over for," skriver han.   

Samme toner kommer fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Chris Preuss.  

“Alder og job på stemmesedlen er ikke det afgørende for, hvordan vi udvikler vores demokrati. Det handler om måden, vi har en demokratisk samtale på, hvor der mindre fokus på konflikt og mere på dialog, substans og nuance. Det er det, de unge vil have.”  

Forrige artikel S kræver fælles EU-bund under selskabsskatten – men alle lande skal beholde vetoret S kræver fælles EU-bund under selskabsskatten – men alle lande skal beholde vetoret Næste artikel Fra Ghita Nørby til Frank Hvam: 134 kendte medvirker i stemmekampagne Fra Ghita Nørby til Frank Hvam: 134 kendte medvirker i stemmekampagne