Få overblik: Nyt kompromisforslag på bordet kort tid før det store EU-budgetslagsmål
BUDGETSLAGSMÅL: I denne uge skal Mette Frederiksen slås med sine europæiske kollegaer om EU’s langsigtede budget. Det sker på grundlag af et nyt forslag fra mødelederen, Charles Michel.
Emma Qvirin Holst
JournalistBudgettet fastsætter grænserne for EU's udgifter og strækker sig over en periode på syv år, og det kaldes for den flerårige finansielle ramme (FFR). Den FFR, som regeringslederne netop forhandler, skal gå fra år 2021 til og med 2027. Budgettet skal stemmes igennem med enstemmighed af medlemslandene.
Den danske holdning til den flerårige finansielle ramme har under både den nuværende og den tidligere regering været, at et mindre EU bør være lig med et mindre EU-budget. Holdningen er, at medlemslandene bør prioritere frem for at hæve regningen.
BRUXELLES: Der er blot tre dage til, at det helt store budgetslagsmål folder sig ud i Bruxelles.
EU’s 27 stats- og regeringschefer drager til den belgiske hovedstad med et enkelt formål. De skal nu forsøge at blive enige om, hvordan EU skal bruge sine penge de næste syv år.
Og det sker på et helt nyt grundlag. I forsøget på at gøre den meget vanskelige forhandling mere gnidningsfri har mødelederen, formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, forud for torsdagens EU-topmøde præsenteret sit bud på et kompromis.
Budget-alliancerne
Frugal five
Danmark, Sverige, Holland, Østrig og Tyskland.
I teorien består den danske statsministers alliance af hele fem lande, der går under navnet De Sparsommelige Fem. Men Tyskland har allerede nu givet udtryk for fleksibilitet i forhold til at lade EU-budgettet stige, efter Storbritannien forlader EU-samarbejdet, og dermed er det kun fire af landene, der har svoret, at de ikke vil lade nogen af de andre i stikken, hvis EU-Kommissionen eller andre medlemslande tilbyder dem noget i bytte for, at de støtter et større budget.
Friends of Cohesion
Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Kroatien, Estland, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Spanien.
De 16 medlemslande mødtes i starten af november til et møde i Prag, hvor de sammen skrev under på deres fælles holdning til EU-budgettet for 2021 til 2027. Fællesnævneren for punkterne i det dokument er, at samhørighedsmidlerne er en vigtig del af budgettet.
Gruppen rækker meget længere tilbage end denne omgang budgetforhandlinger. Alliancen så nemlig allerede dagens lys, dengang medlemslandene forhandlede om budgettet for 2007 til 2013.
Tilhængerne af landbrugsstøtten
Østrig, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Kroatien, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Malta.
Denne alliance er ikke lige så tungtvejende som de to førstnævnte, men den er stadig værd at bemærke, da den er anført af det store EU-land Frankrig. Alliancen består af de lande, der bakker op om at fastholde det nuværende niveau af landbrugsstøtte, hvilket også er et område, som EU-Kommissionen har foreslået at skære på med henblik på at bruge midler på nye prioriteter såsom forskning, klima og sikkerhedspolitik.
Nogle af landene i denne gruppe tilhører også andre alliancer. Men det skyldes, at kampen i denne gruppe udelukkende handler om landbrugsstøttens plads i budgettet og ikke selve budgettets størrelse.
EU
