Pres på EU for klimahandling

Der kan kun dæmmes op for klimaproblemerne i tide, hvis der lægges pres på de nationale regeringer og EU for at vedtage ambitiøse klimamål. Det er udmeldingen fra både De Konservative, Concito og klimaekspert Per Meilstrup i kølvandet på COP16, der sluttede fredag i Cancún.

Ifølge Martin Lidegaard, formand for tænketanken Concito, skal der i langt højere grad fokuseres på, at politikerne leverer mere herhjemme end på FN-processen. Han ser især to områder, der skal rykkes på, hvis klimaproblemerne ikke skal blive helt uoverstigelige:

"Vi skal fra europæisk side have en bund under kvoteprisen - en form for CO2-skat - der vil virke adfærdsregulerende. Og så skal EU samlet set hæve CO2-reduktionen til 30 procent i 2020," siger Martin Lidegaard, der håber, at især det sidste bliver vedtaget i løbet af 2011.

Han mener, det er altafgørende, at der ageres på nationalt plan ved at lægge pres på den danske regering og EU, hvis klimamålene skal nås i tide.

Vi skal have reduceret den europæiske CO2-udledning med 25-40 procent inden 2020, hvis vi skal overholde 2-graders-målsætningen. For hvert år der går, uden vi gør noget, skal vi hæve ambitionerne yderligere for at nå de mål, vi har sat os.

Martin Lidegaard
Formand, Concito

"Vi skal have reduceret den europæiske CO2-udledning med 25-40 procent inden 2020, hvis vi skal overholde 2-graders-målsætningen. For hvert år der går, uden vi gør noget, skal vi hæve ambitionerne yderligere for at nå de mål, vi har sat os," siger Martin Lidegaard.

K: Positivt at EU går foran
På Christiansborg bakker den konservative energiordfører Jørgen S. Lundsgaard op om, at Danmark og EU skal gå foran, hvilket han ser som det mest positive fra topmødet:

"Det var positivt at se, at EU er villig til at gå foran og fortsætte Kyoto-processen," siger Jørgen S. Lundsgaard og peger især på det store potentiale og fordelene for erhvervslivet, hvis Danmark og EU tager den grønne førertrøje fra de store industrier som Kina og Indien.

"Mit ønske er, at regeringen går foran, så vi kan udnytte de fordele, der er ved at være først på markedet med grønne tiltag - for eksempel ved at regeringen tilslutter sig et mål om 30 procent vindenergi i 2020," siger den konservative energiordfører.

Også Per Meilstrup, klimadirektør på Mandag Morgen, mener, at det er utrolig vigtigt, at Danmark og EU går foran for at drive processen frem. Både for klimaets skyld, men også for at opnå en konkurrencefordel til gavn for erhvervslivet. Han mener, at Danmark og EU kan være det gode eksempel på, at man godt kan være ambitiøs på klimaområdet og samtidig være konkurrencedygtig.

V: Der skal være balance
Selvom Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, godt kan se fordelene ved at gå foran på klimaområdet, mener han, at der skal være en balancegang:

"Det er en ganske stor mundfuld at tage, at Danmark har besluttet at reducere med 30 procent i 2020, og det er ikke lige noget, vi kan få de andre europæiske lande med på," siger han og understreger, at han håber, at andre europæiske lande vil følge Danmarks eksempel, "selvom EU allerede trækker en stor del af læsset i forhold til mange andre lande."

To skridt tilbage og ét frem
Der var stor lettelse, da topmødet fredag sluttede med en aftale. Men ifølge flere iagttagere i Cancún skyldtes lettelsen, at klimaprocessen ikke kuldsejlede snarere end begejstring over aftalens indhold. Cancún-pakken, som den samlede aftaletekst kaldes, er nemlig stort set kun en konsolidering i FN-regi af det, der allerede blev besluttet på COP15 i København. Efter fiaskoen i Bella Center sidste år betegner flere iagttagere derfor de sidste års klimaforhandlinger som to skridt tilbage og ét skridt frem.

"Jeg er glad for, at man undgik det totale kollaps, som mange havde frygtet, men faktum er, at vi stadig står over for massive klimaproblemer, der ikke er løst," siger Martin Lidegaard og bakkes op af Per Meilstrup, der beskriver resultatet af topmødet som "en lille, men vigtig succes."

Forhandlinger i to spor
Melstrup nævner vigtigheden af, at beslutningerne fra København-aftalen nu er skrevet ind i de officielle FN-dokumenter, hvilket forpligter landene i højere grad end tidligere. Men også han ser et stort behov for, at de internationale FN-forhandlinger bliver suppleret med et andet spor, hvor de lande og unioner som EU, der er villige til at gå foran, har en sideløbende dialog mellem topmøderne.

"FN vil i langt højere grad fremover blive det forum, hvor man samler politisk op på de processer og forhandlinger, der er foregået mellem landene i årets løb," siger Per Meilstrup.

Efter det hele "røg på gulvet i København", finder Per Meilstrup det positivt, at parterne nu taler med hinanden, og at der er en tillid til, at der kan opnås resultater fremadrettet. Han noterer sig blandt andet, at store udviklingslande som Kina, Indien og Brasilien er villige til at indgå i yderligere diskussioner om at begrænse deres CO2-udledning. For blot få år siden havde det været utænkeligt, at de gik med på noget, der kan begrænse deres økonomiske vækst, vurderer Meilstrup.

Handlingsplan efterspørges
Både erhvervslivet, de grønne organisationer, oppositionen, men også De Konservative har længe efterspurgt en handlingsplan fra regeringen, der skal vise vejen mod et fossilfrit samfund i 2050. Klima- og energiminister Lykke Friis (V) vil ikke sætte en dato på, hvornår en sådan plan ligger klar, men har ved flere lejligheder udtalt, at hun håber, at regeringens klimastrategi kan fremlægges i starten af det nye år.