Kald mig bare føderalist!

Af Erik Boel,
Landsformand for Europabevægelsen
　
Vi har allerede i dag mange af elementerne fra en føderation; fælles mønt, toldmur, fælles institutioner, fælles centralbank og forsøg på fælles udenrigs- og forsvarspolitik. Desværre har EU ikke en føderations glasklare opbygning, men er i stedet sovset ind i bureaukrati og alt for mange muligheder for at stikke en kæp i hjulet - kort sagt en tag-selv-bord af fillibuster.
　
Ja, jeg er "føderalist", hvis der med føderation tænkes på et institutionelt forenklet og mere demokratisk samarbejde; dvs. et to-kammersystem - som vi er tæt på at have, bortset fra at Europa-Parlamentet ikke har initiativret. Hvis "føderationen" indebærer en skarpere kompetencedeling mellem det europæiske, det nationale og det regionale niveau. Og hvis "føderationen" ville betyde direkte valg af en europæisk præsident - det ville være det enkleste og så sandelig også det mest demokratiske.

Udviklingen går for langsomt
Fremover bør de europæiske partilister have mulighed for at stille op ved valgene i alle de europæiske lande - de tværnationale partier er nøglen er udviklingen af fremtidens europæiske demokrati. Det ville tillige være velgørende, hvis Europa-Parlamentet fik mulighed for suverænt at udpege Kommissionen. Så ville valget til Parlamentet betyde meget mere - valgdeltagelsen ville stige! - og vi ville se en markant forskel på, om der er rødt eller blåt flertal i Parlamentet. I dag har vi et system, som med sine brede flertal snarere minder om det, vi har på Københavns Rådhus, og det er sandt for dyden ikke noget demokratisk forbillede.
　
De fleste har nok den opfattelse, at EU træffer rigeligt med beslutninger, mens befolkningerne ser måbende til. Kritikere af EU hævder at det er positivt, at effektiviteten i systemet ikke er så påfaldende - for så går udviklingen trods alt ikke for stærkt! Undskyld mig lige engang - er der nogle, der kan pege på et område, hvor EU har truffet alt for hurtige beslutninger? Problemet er snarere, at alting i EU går for langsomt! Der går i gennemsnit syv år fra en ide til ny europæisk lovgivning er født, til loven er implementeret i medlemsstaterne.

Et andet eksempel kunne være den　såkaldt fælles udenrigspolitik: Mens　verden - og i hvert fald Nordafrika - skriger på fælles　EU-optræden,　er　etableringen af en fælles udenrigstjeneste indtil videre mest gået op i bureaukratisk fnidder-fnadder. Det er pinligt.

Brug for øget harmonisering
Europæiske politikere elsker at bruge tid på endeløse forhandlinger og trakasserier om traktater. Jeg har det nøjagtig som en vis dansk minister - jeg gider ikke diskutere proces! Som jeg indledte med at skrive, så skal EU turde træffe flere beslutninger hen over hovedet på medlemsstaterne.
　
Der er områder, hvor EU skal engagere sig mere - og der er områder, hvor Unionen skal holde fingrene væk. Lad os starte med, hvor EU skal blande sig mere. Grundlaget for EU er Det Indre Marked, og her er der stadig brug for mere EU-lovgivning og harmonisering. Et godt eksempel er fælles lovgivning for patenter.

EU har beskæftiget sig med denne lovgivning i årevis, men den er gang på gang strandet på spørgsmålet om, hvor mange sprog patentansøgningerne skal formuleres på. Tom Knutzen fra Danisco har udtrykt det på den måde, at "om det så skal foregå på russisk, er vi ligeglade, bare vi får en fælles lovgivning i EU". Det samme gælder fælles regler for e-handel med musik og andre digitale medier; her er der også behov for fælles EU-regler. Der er en hel masse oplagte opgaver, hvor der ikke er plads til særlige nationale hensyn. Miljø, forbrugerbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder, klima og fælles udenrigspolitik kunne være andre eksempler.

Mere fokus på økonomi
Her mangler EU handlekraft, men til gengæld mangler der ikke handlekraft, når det drejer sig om at moralisere i de sagesløse unionsborgere gøren og laden. Hvorfor i alverden blander EU sig i rygelovgivning? Man kan diskutere, om det i det hele taget er en opgave for politikerne at blande sig i, om man må ryge en smøg på et værtshus, men det er i hvert fald sikkert, at velmenende europaparlamentarikere og eurokrater bør blande sig langt uden om den debat.

Mens　verden - og i hvert fald Nordafrika - skriger på fælles　EU-optræden,　er　etableringen af en fælles udenrigstjeneste indtil videre mest gået op i bureaukratisk fnidder-fnadder. Det er pinligt.

Erik Boel
Formand for Europabevægelsen

Den slags spørgsmål er blevet et slaraffenland for højtråbende nationale politikere, men det er ikke, hvad der er brug for i den europæiske politik.

EU bør have langt større fokus på økonomien, det er kernen i det europæiske samarbejde, og med den rigtige brug af EU kan vi sætte gang i væksten på ny og fremtidssikre velstand, velfærd, miljø　og beskæftigelse i fremtiden.