Tommy AhlersUng Venstre-profil overtager Ahlers' folketingskreds i København

Når Mette Frederiksen (S) senest i foråret 2023 udskriver folketingsvalg, er Linea Søgaard-Lidell at finde på stemmesedlen for Venstre, hvis man bor i København.
Linea Søgaard-Lidell oplyser til Altinget, at valget faldt på hende onsdag aften, da Venstres Østerbro-kreds holdt generalforsamling. Hun overtager pladsen efter stemmeslugeren Tommy Ahlers, der i august 2021 oplyste, at han ikke ønskede at fortsætte i Folketinget.
34-årige Linea Søgaard-Lidell blev i maj 2019 valgt som europaparlamentsmedlem for Venstre. Men nu vender hun blikket hjemad:
"Vi har brug for en stærkere liberal bevægelse i Danmark, og den vil jeg gerne være med til at bygge," skriver hun til Altinget og tilføjer:
"Jeg må indrømme, at det gør ondt at følge dansk politik lige nu, hvor socialdemokraterne trækker landet i en helt forkert retning. Landet lider, og det vil jeg gerne være med til at rette op på."
En tung arv
Linea Søgaard-Lidells folketingskandidatur er ikke en stor overraskelse, mener redaktøren for Altinget Christiansborg, Emma Qvirin Holst.
"Hun er i løbet af sin korte tid i Europa-Parlamentet blevet en af de unge profiler i Venstre, som partiet nærer store forhåbninger til i fremtiden. Derfor kommer det ikke bag på mig, at hun nu går efter næste skridt på den politiske karrierestige, som er en plads i Folketinget," siger Emma Qvirin Holst.
Venstre står i øjeblikket til at vinde to mandater i Københavns Storkreds, og derfor vil Søgaard-Lidell skulle kæmpe mod de to nuværende folketingsmedlemmer Jan E. Jørgensen og Martin Geertsen om at få et sæde i Folketinget.
"Det bliver en tung arv efter Tommy Ahlers, som fik femte flest stemmer på landsplan. Selvom hun formentlig ikke kan gøre det samme, har hun bestemt en chance mod de to andre mænd," siger Emma Qvirin Holst og tilføjer:
"Hun er ligesom sin forgænger optaget af den grønne dagsorden, hvilket hun allerede nu forsøger at profilere sig på. Derudover er hun en ung kvinde, som har blandet sig i debatten om barsel og karrieremødre, det kan måske appellere til nogle af de københavnske kvinder."
Linea Søgaard-Lidell har en kandidatgrad i journalistik fra Aarhus Universitet og har før sit politiske virke været konsulent. Hun har boet i Hovedstaden siden 2012.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter



















