Debat

3F: Stine Bosse mangler forståelse for det danske arbejdsmarked

REPLIK: Vi nøjes ikke med EU-minimumsløn som løsning. Kollegaer fra andre lande skal sikres danske løn- og arbejdsvilkår i Danmark, skriver 3F's forbundssekretær, Henning Overgaard.

Den såkaldte løsning, som Europabevægelsens formand, Stine Bosse, slår til lyd for, lader vi os ikke nøjes med, skriver 3F's forbundssekretær, Henning Overgaard.
Den såkaldte løsning, som Europabevægelsens formand, Stine Bosse, slår til lyd for, lader vi os ikke nøjes med, skriver 3F's forbundssekretær, Henning Overgaard. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henning Overgaard
Forbundssekretær, 3F 

Jeg bliver ærlig talt bekymret, når formand for Europabevægelsen Stine Bosse forleden i Altinget ufrivilligt dokumenterer, hvor begrænset hendes kendskab er til det danske arbejdsmarked.

Bør Europabevægelsen i Danmark ikke have en langt tættere kontakt til lønmodtagerne og vores dagligdag og udfordringer? I 3F og dansk fagbevægelse udøver vi hver eneste dag konkret international solidaritet med vores udenlandske kolleger. Ikke mindst i vores kamp imod social dumping.

Vores krav er fuldstændig klokkeklart: Kolleger fra andre lande skal sikres danske løn- og arbejdsvilkår, når de arbejder i Danmark.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Vi lader os på ingen måde nøjes med den "løsning", som formanden for Europabevægelsen slår til lyd for: "En EU-minimumsløn med respekt for den danske arbejdstagermodel kan netop hjælpe til med at fjerne social dumping og løndumping herhjemme."

Det er sludder og vrøvl fra ende til anden. Der foregår massiv social dumping i lande med en lovbestemt mindsteløn, ligesom denne form for mindsteløn bliver den gængse for de mange.

Det er sludder og vrøvl fra ende til anden.

Henning Overgaard, Forbundssekretær, 3F

I Danmark starter og slutter kampen imod social dumping med respekt og forsvar for de danske overenskomster og frivilligt aftalte løn- og arbejdsvilkår, uanset om vi taler arbejdstagere fra Kolding, Polen eller Kina.

Undlader polemiske bemærkninger
Netop lønmodtagernes og fagbevægelsens indsats og armlægningen med arbejdsgiverne om de konkrete overenskomstvilkår er præcis den effektive afbalancering, som Europabevægelsens formand efterlyser til markedskræfternes uhæmmede jagt på billig arbejdskraft.

Jeg vil undlade polemiske bemærkninger om Stine Bosses læsning af Karl Marx og forståelse af begrebet solidaritet.

Min bekymring går snarere på Europabevægelsens forankring i danskernes dagligdag og evne til at sikre folkelig opbakning til EU-samarbejdet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Overgaard

Forbundsformand, 3F
lager- og transportarbejder

Stine Bosse

Formand, PlanBørnefonden, TelePost Greenland og NunaOil, bestyrelsesmedlem, Coop, Allianz Group og Assistancebolaget
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)