44 ledere rejser til Prag: Europa søger allierede i nervekrigen med Putin

Den største af disse udfordringer er lige nu det krigeriske Rusland, der vil ligge som en skygge over Prag. Der er ingen tvivl om, at præsident Putins nye mobilisering af yderligere 300.000 soldater eller mere, samt hans trusler om at anvende taktiske atomvåben, vil spille en stor rolle i drøftelserne.

Det samme gælder Ruslands annektering af fire regioner i det østlige Ukraine efter folkeafstemninger, der af EU og Nato er blevet fordømt som falske og manipulerede.

Det store EPC-topmøde bliver bygget op i et format, der minder om det seneste EU-Afrika-topmøde tilbage i februar: Efter en indledende fælles seance omkring klokken 13.00 torsdag vil lederne dele sig op i fire mindre grupper for at diskutere sikkerhedspolitik og energiforsyning.

Derefter er der afsat flere timer til bilaterale møder mellem ledere på kryds og tværs, inden en middag om aftenen.

Der er ingen planer om fælles konklusioner eller erklæringer fra dette brede topmødeformat, som derfor kan blive næsten alt fra ligegyldigt til meget betydningsfuldt.

Præsident Macron: Det er vores historiske forpligtelse

Det Europæiske Politiske Fællesskab er stadig en meget ny idé. Den blev lanceret af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i en tale til Europa-Parlamentet på Europadagen 9. maj i år.

”Hvordan kan vi politisk organisere et Europa, der er større end Den Europæiske Union? Det er vores historiske forpligtelse at svare på det spørgsmål og skabe, hvad jeg vil kalde for et europæisk politisk fællesskab,” lød det fra præsidenten.

Hvordan kan vi politisk organisere et Europa, der er større end Den Europæiske Union? Det er vores historiske forpligtelse at svare på det spørgsmål.

Emmanuel Macron
Frankrigs præsident

”Denne nye europæiske organisation kunne gøre det muligt for demokratiske europæiske nationer, der deler vores værdigrundlag, at udvikle et nyt politisk samarbejde om sikkerhed, energi, transport, investeringer i infrastruktur, og mobilitet for personer,” sagde Macron:

”Deltagelse i den ville ikke foregribe fremtidige udvidelser af EU, det siger sig selv, eftersom den heller ikke vil være lukket for dem, der har forladt Unionen.”

Med sine ord forsøgte Emmanuel Macron at favne så vidt forskellige interesser og forhold som Ukraine, Tyrkiet og Storbritannien – de krigsramte ukraineres drømme om medlemskab, tyrkernes dybfrosne optagelsesforhandlinger og den anspændte dialog med briterne efter Brexit.

Hvad vil tyrkerne og briterne med samarbejdet?

Så sent som i sidste uge var det stadig usikkert, om Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Storbritanniens nye premierminister, Liz Truss, overhovedet ville komme til Prag. De ser nu ud til begge at møde op torsdag.

Truss har endog tilbudt at være vært for det næste topmøde i den brede kreds. Ifølge britiske medier kunne hun dog godt tænke sig, at den nye klub skal hedde det Europæiske Politiske Forum i stedet for Fællesskab, hvilket siger noget om briternes standpunkt.

”Briterne vil overhovedet ikke være med, hvis det her smager det mindste af EU,” siger en diplomat.

Også indenfor EU-kredsen er der en del lande, der mener, at behovet for et nyt venteværelse er forsvundet, nu hvor både Ukraine og Moldova faktisk opnåede status som kandidatlande i juni, og hvor optagelsesforhandlingerne med Albanien og Nordmakedonien er kommet i gang.

Alligevel frygter politologen Thierry Chopin fra Det Katolske Universitet i Lille ligesom andre franske eksperter og diplomater, at det nye forum vil skabe flere frustrationer end løsninger.

”Hverken den tyrkiske præsident eller den britiske premierminister har i dag nogen interesse i at følge fælleseuropæiske normer. For dem vil det Europæiske Politiske Fællesskab være et forum for dialog med EU, men stort set ikke andet,” siger Thierry Chopin.

”Den situation er tilfredsstillende for dem, men frustrerende for rækken af kandidatlande, der risikerer at opfatte det som et sidespor opfundet af EU for at trække tiden ud,” siger han.

Torsdagens møde i det nye forum bliver fredag fulgt af et EU-topmøde, som statsminister Mette Frederiksen (S) flyver til Prag for at deltage i. Også her forestår der vanskelige drøftelser om forholdet til Rusland, krigen i Ukraine og den europæiske energikrise.

Statsministeren ventes i øvrigt at orientere de andre medlemslandes ledere om, hvad Danmark ved om sabotagen af gasrørledningerne i Østersøen.