Debat

NGO-formand: Menneskeretsangreb svækker dansk troværdighed

DEBAT: Dansk Folkepartis forslag om at fjerne menneskerettighedskonventionen fra dansk lov svækker Danmarks troværdighed og kan ødelægge Danmarks chance for en plads i FN’s Menneskerettighedsråd, skriver Knud Vilby.

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Vilby
Formand for IWGIA - International Work Group for Indigenous Affairs

Dansk Folkeparti foreslår, at Den Europæiske Menneskeretskonvention skrives ud af dansk lov. Forslaget blev fremsat få dage før, Danmark overtager formandskabet i Europarådet, hvor konventionen og Menneskerettighedsdomstolen vil blive diskuteret.

Forslaget falder også, samtidig med at Danmark kandiderer til en plads i FN’s Menneskerettighedsråd fra 2019. Vi står stærkt med årtiers hårdt arbejde for menneskerettigheder globalt, danske eksperter på området, og det er heller ikke tilfældigt, at internationale menneskerettighedsorganisationer som organisationen for oprindelige folk, IWGIA, og FN-byen er placeret i Danmark.

Men når Dansk Folkeparti med sit lovforslag sår tvivl om, hvorvidt Danmark helt og fuldt bakker op om menneskerettighederne, så risikerer vi at sætte vores position på området over styr.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Dansk Folkepartis forslag vedtages dog ikke, men politik er også at sende signaler, og signalet er klart. Målet er yderligere svækkelse af vestlige og danske værdier på et tidspunkt, hvor disse værdier er under alvorligt pres.

Dårlig timing
Timingen kunne ikke være værre, når man ser ud i verden. I danske (og vestlige) civilsamfundsorganisationer diskuterer man, hvordan arbejdet for en rimeligere verden svækkes af, at regeringer verden over strammer grebet om folkelige organisationer.

Dansk Folkepartis signal kræver kraftige officielle modsignaler, hvis Danmark skal bevare sin troværdighed.

Knud Vilby
Formand for IWGIA - International Work Group for Indigenous Affairs

Det rum, organisationerne har at arbejde i, bliver stadig snævrere. Efter murens fald blev mulighederne flere, og der var fremgang for frie foreninger verden over. Flere steder fik civilsamfundsorganisationer en vagthundefunktion i forhold til korruption, ulighed, skatteunddragelse og diskrimination. Mennesker fik det bedre.

De sidste mange år er det gået den modsatte vej. Det startede med kampen mod terror, som gjorde det lettere for autoritære regimer at afvise kritikere som potentielle terrorister. Men det fortsatte, ikke blot i Afrika og Asien, hvor der havde været fremskridt for rettigheder, men også tæt på.

Der slås ned på journalister og andre kritikere som næsten aldrig før. Samfundene lukker sig. Helt ind i EU med Ungarn og Polen som triste eksempler. Og Rusland er også et Europarådsmedlem. Man vil gribe danske udspil positivt. Lige ”udenfor” har vi Tyrkiet, der er NATO-medlem og allieret, med europæiske ambitioner. Her synes man også, at menneskerettigheder er stærkt overvurderede.

Signal om Danmark under forandring
I disse lande synes den politiske top, at det er trættende med rettigheder, som tillader folk at blande sig og brokke sig. Så er det rart at få det politiske signal fra Danmark, at det føler stærke politiske bevægelser også her, herunder regeringens parlamentariske grundlag.

Og vi kan være helt sikre på, at signalerne bliver fanget. Vær sikker på, at de tegner et billede af Danmark under forandring. Vær sikker på, at man registrerer, at danske værdier ikke længere helt er de værdier, Danmark dygtigt har arbejdet for i generationer.

Det skader ikke alene dansk diplomati og de tillidsforhold, der er bygget op gennem årtier. Men det har også konsekvenser, når Danmark kandiderer til FN’s Menneskerettighedsråd med prioriteter som oprindelige folks rettigheder, ligestilling og kampen mod tortur. Det kræver respekt for menneskerettigheder, og det kræver, at Danmark står inde for menneskerettighedsarbejdet.

Oprindelige folks rettigheder fremmet af dansk diplomati
Når organisationen for oprindelige folk, IWGIA, ligger i Danmark, skyldes det, at det var her, ideen blev fostret, men også at Danmark har særlige forudsætninger for at arbejde for menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder. Grønlænderne er et oprindeligt folk, og Grønland er et eksempel som trods problemer følges med beundring verden over.

For nylig markeredes det, at FN for ti år siden vedtog en erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP). Det var en sejr for oprindelige folk og IWGIA, men – vigtigere – det var også en sejr for Danmark og for dygtigt dansk diplomati. Udviklingsminister Ulla Tørnæs understregede ved lejligheden Danmarks stærke engagement på området (tak for det). I kampagnen for en plads i FN’s Menneskerettighedsråd fra 2019 understreger regeringen, hvor vigtigt det er, at oprindelige folk har ret til at blive hørt.

Danmark står stadig vagt om menneskerettighederne internationalt, og Danmark har været en støtte for oprindelige folk i Afrika, Asien og Latinamerika, som ofte kæmper en til tider næsten håbløs kamp for anerkendelse fra regeringer, der ikke bryder sig om minoriteter.

Menneskerettigheder er ingen selvfølge
Jeg kan høre politikere sige, at vi sagtens kan gå ind for ligestilling og rimelighed og kamp mod tortur, selv om vi dropper Den Europæiske Menneskeretskonvention og begrænser Menneskerettighedsdomstolens mandat.

Selvfølgelig kan vi det. Men vi kan ikke gøre det med samme troværdighed. De politiske signaler opfanges og tolkes. Danmark er ikke længere, hvad Danmark var. Vi svækkes.

Lad det endda være, hvis det kun handlede om Danmark. Men sagen er, at de vestlige værdier, vi taler så meget om, er pressede. Det er ikke længere en selvfølge, at demokrati gradvist udbredes til flere lande. Det er ingen selvfølge at basere udviklingsindsatser på, at hvert enkelt menneske har rettigheder, og det er – trods kørekort til saudiske kvinder – ingen selvfølge, at vi får større ligestilling.

Vesten har i perioder haft en rolle, hvor vores model var en slags ideal for mennesker, der kæmpede for en bedre fremtid. Vi viste, at der kunne være positiv forbindelse mellem demokrati, rettigheder, velfærd og muligheder.

Det har aldrig været vigtigere at få sendt de rigtige signaler ud i verden. De skal sendes langt – til lande på fattige kontinenter, hvor mange mennesker er næsten uden håb, men også kort til lande i Europa, hvis regeringer ikke respekterer snakken om, at det enkelte menneske har rettigheder og en selvstændig værdi blot i kraft af at være til.

Dansk Folkepartis signal kræver kraftige officielle modsignaler, hvis Danmark skal bevare sin troværdighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Vilby

Fhv. chefredaktør, Information, journalist og forfatter
journalist (Møns Folkeblad 1960)

0:000:00