Advokater advarer: Danske skilsmisser anerkendes ikke i Europa

DEBAT: Danskere med europæiske samlevere risikerer at blive stævnet ved udenlandske domstole, da mange europæiske lande ikke er bekendt med det danske skilsmissesystem. Det skriver advokaterne, Sandra Moll Dirscherl og Anne Broksø.

Af Sandra Moll Dirscherl og Anne Broksø
Hhv. advokat og formand for Danske Familieadvokater

Danskere med europæiske samlevere risikerer at lide et stort tab, fordi skilsmisseafgørelser i Danmark ikke anerkendes i de fleste europæiske lande.

Det er et kæmpe problem, som bør interessere politikere i forbindelse med den igangværende drøftelse om ændringer i skilsmissesystemet.

Vi hører tit, at konventioner og aftaler mellem landene skulle sikre, at danske skilsmisser kan anerkendes i udlandet. Men det er desværre ikke vores oplevelse. Vi møder nemlig ofte problemet – og meget hyppigere end de fleste gør sig tanker om.

Vi kan derfor kun opfordre til, at vi får løst problemet, inden det vokser yderligere!

Anerkender ikke danske afgørelser
Problemet er ganske enkelt, at Danmark har et særligt skilsmissesystem, som man ikke kender til i andre lande. I udlandet foregår skilsmisser ved domstolene – i Danmark er det som regel en forvaltningsafgørelse.

Fælles for de andre landes ordninger er, at domstole i de respektive lande behandler alle aspekter af familieretlige konflikter, og at de således som udgangspunkt også kun anerkender retsafgørelser fra andre lande og ikke afgørelser fra de danske statsforvaltninger.

Et andet fællestræk i disse lande er, at der gælder regler for, hvordan en familieretlig konflikt skal behandles mellem parter fra forskellige lande. Lande anerkender, at sagerne kan behandles ved domstole i flere lande, men hovedreglen er, at en sag skal behandles ved den ret, hvor sagen er anlagt først.

Men da Statsforvaltningen er en administrativ myndighed og ikke en domstol, har danskerne ikke samme mulighed. I stedet risikerer danskere at blive stævnet ved udenlandske domstole, så sagen kun behandles i udlandet.

Og endnu værre er faktisk, at domstolene i Danmark ikke har den fulde kompetence til at tage stilling til alle de familieretlige spørgsmål.

Danskere kan nemlig ikke anlægge sag om separation, skilsmisse, forældremyndighed mv. direkte ved domstolene. Det kræves, at man først opsøger Statsforvaltningen, der administrativt behandler spørgsmål om størrelsen af ægtefælle- og børnebidrag og fastsættelsen af samvær med børn.

Er forældrene derudover uenige, skal Statsforvaltningen indbringe de voksne parters konflikt for domstolene. Hertil kommer, at uenighed om delingen af den fælles formue og gæld foregår selvstændigt ved skifteretten, der er en afdeling ved hver byret.

Kort sagt så får brudte familier i Danmark ikke en samlet afgørelse af alle forhold knyttet til samlivsophævelsen. Det er et problem for alle brudte familier – men for danskere med udenlandske samlevere er det langt værre, og disse risikerer at lide et stort rets-tab.

Det betyder, at danskere risikerer at blive sagsøgt i udlandet med store personlige og økonomiske omkostninger til følge. Danskere kan nemlig stævnes i udlandet i familiesager, hvis den udenlandske sag drejer sig om f.eks. samvær med børn, deling af formue eller bidrag, hvor danske domstole ikke har hele kompetencen.

Hertil kommer eksempler om bodeling, hvor den danske afgørelse heller ikke anerkendes. Det sker derfor ofte sker, at parterne i første omgang deler boet i mindelighed i Danmark uden skifterettens medvirken, men efterfølgende henvender den udenlandske part sig til domstolene i sit hjemland og nedlægger påstand om deling af boet og kaos.

Mange internationale ægteskabssager 
Fra vores daglige arbejde med skilsmisser oplever vi derfor mange ulykkelig eksempler. Og mange flere end man skulle tro. Det er derfor en udbredt myte, at vi kun oplever få sager af denne art.

Men alene ved retten i Aalborg viser en optælling, at de modtagne internationale ægteskabssager udgør knap 50 procent af alle ægteskabssager:

•        24 ud af 46 i 2014,

•        16 ud af 41 i 2015 og

•        24 ud af 46 i 2016

For forældreansvarssagerne er tallene tilsvarende meget høje.

•        31 ud af 233 i 2014,

•        33 ud af 198 i 2015 og

•        29 ud af 180 i 2016

Vi håber derfor, at det omfattende problem bliver adresseret i den kommende revision af det danske system for skilsmisser.

Vi opfordrer konkret til, at man i et nyt skilsmissesystem sikrer domstolene fuld kompetence på familieretsområdet. Og ikke kun fordi det gavner par med forskellige nationalitet, men især fordi det gavner alle par og i særlig grad deres børn.

Et enstrenget skilsmissesystem ved byretter vil nemlig kunne sikre parrene en større ensartethed i sagsbehandlingen, større tryghed og forudsigelighed i processen for sådan arbejder domstolene.

Forrige artikel Bendtsen: Trumps klima-exit sætter skub i energiunion Bendtsen: Trumps klima-exit sætter skub i energiunion Næste artikel Ngo: Debatten om CETA er kun lige begyndt Ngo: Debatten om CETA er kun lige begyndt
  • Anmeld

    Foreningen Mor

    FORENINGEN MOR

    Tak for et meget oplysende indlæg! Det vil vi tage med i vore overvejelser i Foreningen Mor. Vi oplever også mange problemer med afgørelser i statsforvaltningen og at der er brug for et kvalitetsløft.