Aktører: Vores farvande er på fallittens rand, og politikerne ser bare til

DEBAT: Danmarks havnatur er i alarmerende dårlig tilstand. Biodiversiteten er i bund, og det har alvorlige konsekvenser for både fiskeriet og samfundsøkonomien. Der kan rettes op på dårligdommene, men det kræver ambitiøse tiltag, skriver debattører.

Af Knud Flensted m.fl.
Se alle debattørerne i dokumentationsboksen til højre

Det skal siges, at vi bifalder regeringen og støttepartierne for det fokus, der for alvor er kommet på vores natur, og vi glæder os til at se handling bag løfterne. Det er helt nødvendigt, hvis vi med nogen som helst ret kan sige, at vi gjorde, hvad vi kunne, for at give bare en nogenlunde acceptabel klode videre til næste generation. 

Men det nyfundne fokus har desværre en blind vinkel. For når det gælder den store, vilde, artsrige natur, der hedder havet, så anskues det politisk stadig som en uudtømmelig ressource. Det er havet ikke. Tværtimod.

Ingen af vores danske farvande har en god miljøtilstand. Flere af vores fiskebestande er overfiskede. Af de otte naturtyper i havet, som vi af EU er forpligtet til at beskytte, er de syv i stærkt ugunstig tilstand.

Der foregår fiskeri med skadelige bundslæbende redskaber mindst en gang om året på havarealer svarende til næsten 70 procent af Østersøen og næsten 90 procent af Nordsøen.

Danmark lever ikke op til hverken EU's havstrategidirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv eller vandrammedirektiv, og vi har ikke en god tilstand for hverken havområderne, Natura 2000-naturtyperne eller beskyttede arter.

Robuste økosystemer
De første konsekvenser ses allerede. Vilde dyr som hajer og rokker er stort set forsvundet fra vores danske farvande. Torsken, et dansk nationalklenodie, som spiller en nøglerolle i vores marine økosystemer, er på et historisk lavt niveau. Tilsvarende er meget af havbundens rige biodiversitet med bl.a. hestemuslinger og søfjer stort set slidt væk i dag. 

Over havoverfladen har den forfejlede forvaltning af havets ressourcer også konsekvenser. Vores havområder er blandt verdens vigtigste levesteder for en række fuglearter, herunder edderfugl, alk og lunde, som vi lige nu bringer i fare. 

Disse arter og havbundens biodiversitet er vigtig – ikke kun for biodiversiteten i sig selv, men også for at sikre rige og robuste økosystemer. Flere analyser har påvist, at en mere bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene skaber et endnu bedre grundlag for fiskeriet i fremtiden end den nuværende forvaltning, hvor fiskebestande kollapser og iltsvind tager over, fordi bunddyrene, som skulle spise de mikroorganismer, der skaber iltsvind, er slidt væk af bundslæbende fiskeredskaber.

Læg dertil de negative konsekvenser af klimaforandringerne, der vil presse havmiljøet yderligere. Havnaturen kan faktisk hjælpe til at afbøde klimaforandringerne, men det kræver, at havnaturen er i god tilstand.

Alligevel har Danmark kun i yderst begrænset omfang sikret selv de beskyttede havområder mod fiskeri. Mindre end 2 procent af vores havbund er beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber, som i den grad ødelægger den biodiversitet, vi er afhængige af. Og ubetydelige 0,02 procent er lukket for alle former for fiskeri.

Hvordan kan det gå upåagtet hen midt i en galopperende biodiversitetskrise? Vandet fosser ind i skibet. Men i stedet for at lukke hullerne, hugger vi lystigt flere huller i skroget. På et tidspunkt synker skibet, og det vil ramme os som borgere, fiskere og samfundsøkonomi.

Fuldt fokus på havnaturen nu
Danmark er historisk blevet velbjærget på baggrund af havets ressourcer. Vores appel er derfor, at der igen kommer fuldt fokus på havnaturens forvaltning, på arterne, der lever under og over havets overflade. På alt fra edderfugl til blåmuslinger og nøgensnegle og til torsk og sømrokker.

Det er sidste udkald. Selv med indsatser her og nu vil det tage årtier at vende havets nedtur, men hvis ikke vi handler nu, vil havets forunderlige og rige natur forsvinde.

Vi efterlyser et paradigmeskifte, der sikrer balance mellem beskyttelse og benyttelse af de danske farvande. Det vil være naturligt at starte det paradigmeskifte i den nye havplan, der kommer i høring i juni. Et paradigmeskift betyder nemlig ikke, at vi skal holde op med at fiske i de danske farvande – vi skal blot tage de rigtige hensyn, så havnaturen igen i fremtiden både kan understøtte fiskene og fiskerne.

Vi vil gerne byde ind med løsninger og er derfor gået sammen om en plan for havet. Det overordnede mål er at nå en god miljøtilstand i alle de danske farvande og bevare, genoprette og højne den marine biodiversitet for både habitater og arter. Så modellen skal ses som en minimumsindsats. Vi kalder den 100/30/10-modellen.

100 procent bæredygtig forvaltning
100 procent af havarealet skal forvaltes bæredygtigt og økosystembaseret. Hensyn skal tages til både EU-miljømål, klimaforandringer og de marine økosystemers bærekapacitet og evne til at levere økosystemydelser. Dette er allerede et krav jævnfør EU’s direktiv om maritim fysisk planlægning, som skal udmøntes i Havplan Danmark senest marts 2021. 

Kravet om en økosystembaseret havplan kan forenkles til et princip om, at det samlede pres fra alle aktiviteter i det danske havareal skal være bæredygtigt og ikke må forhindre opnåelsen af vores mål om ‘god miljøtilstand’ ifølge havstrategidirektivet. Det rækker langt ud over en snæver naturbeskyttelse af en kort liste over naturtyper og arter.

30 procent effektiv beskyttelse
Mindst 30 procent af havarealet skal bestå af effektivt beskyttede og forvaltede områder, hvor havets biodiversitet har førsteprioritet. Her skal presfaktorer med direkte negativ påvirkning – det kan være råstofindvinding eller fiskeri med bundslæbende redskaber – helt udelukkes. 

Og der skal laves konsekvensvurderinger for andre aktiviteter. Er der potentiel risiko for negativ påvirkning på området, skal tvivlen jævnfør forsigtighedsprincippet komme havnaturen – ikke aktiviteten – til gode. 

De 30 procent af havet skal bestå af større, sammenhængende og repræsentative naturbeskyttelsesområder med enten eksisterende eller potentielt høj naturværdi. Her er det indlysende at inkludere de allerede eksisterende naturbeskyttelsesområder, som er udpeget under havstrategidirektivet og Natura 2000-direktiverne.

Hvor underligt det end lyder, anses fisk i dag ikke for at være en del af den beskyttede danske havnatur. Det skal torsk, sild og havtobis og alle de andre arter naturligvis fremover, så fiskenes leve- og gydesteder beskyttes som en del af de 30 procent.

Det vil i øvrigt medvirke til, at Danmark fremover faktisk respekterer artikel 8 i EU’s fælles fiskeripolitik om at sikre de såkaldte Fish Stock Recovery Areas. Samtidig skal Danmark begynde at efterleve sine forpligtelser i forhold til Ospar og Helcom. Nye udpegede beskyttede områder skal omfatte konventionernes brede vifte af habitater og arter, og ikke kun enkelte naturtyper og arter, som det har været dansk normalpraksis i mange år.

Det haster. Vi forventer, at de 30 procent beskyttet havnatur er udpeget og implementeret senest 2030, mens arbejdet skal starte her i 2020 med en 10-årsplan for, hvor de 30 procent skal etableres, hvordan de skal forvaltes, og hvilke aktiviteter der kan ske inden for områderne. 

10 procent urørt hav
Så er vi fremme ved det urørte hav, hvor naturen er beskyttet mod enhver form for direkte udnyttelse. Det kræver, at 10 procent af havet er urørt i store sammenhængende områder, hvis det skal have effekt. Det er ligesom på land, hvor skovene nu bliver lagt urørt. De økologiske mekanismer på land er de samme som til vands. Naturen har behov for plads. 

Områderne skal udlægges til videnskabelige referenceområder, hvor kun forskere har mulighed for at indhente tilladelse til aktiviteter. Sådanne urørte områder er ifølge forskningen nødvendige for at sikre den marine biodiversitet.

Men det er også et behov i samfundet at kunne overvåge forandringer i det marine miljø, for eksempel i forbindelse med klimadrevne forandringer. Det kan man ikke i dag, hvor for eksempel erhvervsfiskeri tillades stort set overalt i danske farvande og maskerer andre faktorers virkninger.

Områderne kan indgå som kerneområder i de 30 procent beskyttede havområder og øvrige naturbeskyttelsesområder. De skal ifølge forskernes anbefalinger være på mindst 100 kvadratkilometer, og kriterierne skal svare til IUCN-kategori Ia. 

Lad os komme i gang
Vores forslag er, at der hurtigst muligt etableres en faglig arbejdsgruppe med inddragelse af både forskere og grønne organisationer, som kan identificere krav og kriterier til sådanne områder. Vi har travlt, og opgaven er stor. Men indsatsen er det hele værd – at beskytte Danmarks største naturområde med alle de enorme rigdomme, det bærer i sig for os som borgere, fiskere og samlet samfundsøkonomi.

Forrige artikel Konservative: Covid-19 kan ændre EU’s syvårige budget Konservative: Covid-19 kan ændre EU’s syvårige budget Næste artikel Dansk Erhverv: EU skal ikke tvinge virksomheder til at dele data Dansk Erhverv: EU skal ikke tvinge virksomheder til at dele data