Amerikansk eks-diplomat: Jeg savner Uffe

Der er allerede gået et halvt år, siden Uffe Ellemann-Jensen døde. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at reflektere over hans eftermæle i Danmark, Europa og resten af verden, skriver den amerikanske topdiplomat, Mark Medish, som var ven af Uffe Ellemann-Jensen.

Som Forrest Gump bemærkede: "Mor sagde altid, at døden var en del af livet. Jeg ville helt sikkert ønske, at det ikke var det." Jeg savner Uffe, skriver Mark Medish.
Som Forrest Gump bemærkede: "Mor sagde altid, at døden var en del af livet. Jeg ville helt sikkert ønske, at det ikke var det." Jeg savner Uffe, skriver Mark Medish.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Min erindring om Uffe er både professionelt som tidligere amerikansk sikkerhedsembedsmand og personlig, fordi Uffe var en ven gennem mange år.

Uffe udstrålede integritet og jordforbindelse. Hans kombination af moralsk klarsyn, pragmatisme og joie de vivre var en sjælden kvalitet, især i den stadig hårdere politiske verden.

Mens Danmark forbereder sig på at danne en ny regering, bør Uffe stå som inspiration for dem, der søger høje embeder. Han var en statsmand, en stor dansker og en ægte mensch.

Jeg lærte Uffe at kende første gang for over tyve år siden – på en konference i Moskva, af alle steder – og vi holdt kontakten, selv efter jeg forlod mit job i den amerikanske regering.  

Vi havde en uformel tradition med "topmøder", hvor vi diskuterede globale anliggender – som regel hjemme hos ham på mine regelmæssige besøg i København.

Uffe kunne godt lide at kalde mig "Gump" på grund af det navn, mit internationale advokatfirma delte med den berømte Tom Hanks-film 'Forrest Gump' fra 1994.

Uffe havde en upåklagelig fornemmelse for, hvad der betød noget

Mark Medish
Tidligere amerikansk diplomat og ven af Uffe Ellemann-Jensen

Vi mødtes sidste gang i maj over en middag med hans yndlingsburgere fra Jagger og pommes frites. Uffe havde tydelige smerter af den fremskredne sygdom, men han klagede aldrig.

Flere ting holdt os sammen. Som dansk-amerikaner kendte jeg Uffes politiske karriere og hans lange virke som udenrigsminister. Vi var en halv generation fra hinanden, selvom Uffe var på samme alder som min bror, født under den nazistiske besættelse af Danmark.  

Min mor havde ligesom Uffe arbejdet i den militære efterretningstjeneste og senere som dansk diplomat med base i Washington, hvor jeg voksede op.

Jeg var tidligere national sikkerhedsrådgiver for præsident Bill Clinton og vicepræsident Al Gore. Parallellen mellem Gore og Uffe var åbenlys for os begge. De to mænds vej til topposten i deres respektive regeringer med omkring ti års mellemrum havde virket sikker, men de nåede aldrig frem til destinationen.

Måske gjorde et par "hængende chads" (ugyldige stemmer, red.) i Florida i 2000 og et par stemmer på Færøerne forskellen. Som Forrest Gump sagde: "Min mor sagde altid, at du er nødt til at lægge fortiden bag dig, før du kan komme videre."  Uffe gik videre.

Uffe har altid været realist i forhold til de sikkerhedstrusler, som Danmark stod over for. Han plejede at minde mig om den korte sovjetiske besættelse af Bornholm efter Anden Verdenskrig og var en indædt forsvarer af frihed overalt og især omkring Østersøområdet.

Han forstod, at på trods af den tilsyneladende stabilitet var den lange kolde krig ikke for sjov, og friheden skulle forsvares.

Vi var ikke altid enige om de politiske midler. Uffe var forståeligt nok stolt af Danmarks militære bidrag til USA's Golfkrig – og der var da også nogle bemærkelsesværdige succeser med specialoperationer.  

Jeg var en skarp kritiker af Bush' og Cheneys krige og advarede ofte mine danske venner mod at blive suget ind i de fejlslagne interventioner i Afghanistan og Irak.

Læs også

Da vi mødtes første gang i Moskva tilbage i 2001, var Vladimir Putin lige kommet til magten. Det var en tid med fordomsfri spørgsmålstegn ved, hvilken retning Rusland ville tage under dets nye leder.  

Tingene var ikke forudbestemt, men årene skulle komme til at afsløre en skarp tilbagevenden til autoritarisme og militarisme. Med hensyn til Rusland og andre udfordrende lande arbejdede Uffe for det bedste, men forberedte sig på det værste.

Uffe havde en upåklagelig fornemmelse for, hvad der betød noget. I 2015 vidste han, at Putins angreb på Ukraine betød en langsigtet fare for Vesten. Om Brexit sagde han: "Europa uden Storbritannien vil blive fattigere og svagere – men det vil være meget sværere for briterne." 

Han afskyede også Donald Trump, og hvad hans populisme og isolationisme ville gøre ved USA, Danmarks største allierede.

På vores seneste topmøde udtrykte Uffe i foråret dyb bekymring over håndteringen af FE-skandalen og dens konsekvenser for anstændigheden og retssikkerheden i Danmark – og for sikkerhedssamarbejdet med USA.

Jeg vil altid huske Uffe som et helt menneske – han brugte både sin rygmarv og sine sideben i et godt levet liv.

Hans sidste besked til mig 13. juni kom fra Rigshospitalet. Han sagde, at han ville blive der "sandsynligvis resten af ugen."

Som Forrest Gump bemærkede: "Mor sagde altid, at døden var en del af livet. Jeg ville helt sikkert ønske, at det ikke var det." Jeg savner Uffe.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Uffe Ellemann-Jensen

Fhv. udenrigsminister (V), MF og partiformand
cand.polit. (Københavns Uni. 1969)

Bill Clinton

Fhv. præsident, USA, stifter, Clinton Foundation
Yale Law School

Al Gore

Fhv. vicepræsident, USA, miljøaktivist og foredragsholder
(Harvard Uni.), (Vanderbilt Law School 1976)

0:000:00