Asylreform udfordrer Danmark: "Pest eller kolera"

7. april 2016 kl. 05.45
Fakta
Dublin-systemet
- Indført for at sikre, at asylansøgere kun kan få deres sag behandlet i ét EU-land - og ikke "shoppe rundt" efter et afslag.
- Betyder, at det første land, som en asylansøger ankommer til, er ansvarlig for at behandle asylansøgningen.
- Lande kan derfor sende asylansøgere tilbage til det land, hvor de først er registreret.
- På grund af retsforbeholdet står Danmark udenfor EU's fælles lovgivning om asyl og indvandring, men deltager som eneste EU-land gennem en parallelaftale.
- Danmark kan vælge at følge ændringerne fuldt ud eller at træde ud af aftalen, hvis systemet laves om.
- Hvis Danmark ikke deltager i det reviderede Dublin-system, vil asylansøgere ikke længere kunne sendes ud af landet.
- Norge, Island og Schweiz er tilsluttet Dublin-systemet som tredjelande.
Der er ingen bekvemme løsninger for Danmark i det udspil til en ny europæisk asylpolitik, som EU-Kommissionen fremlagde onsdag.
På den ene side vil regeringen og flere partier i Folketinget undgå, at Danmark bliver omfattet af en obligatorisk kvotefordeling af flygtninge. Ved at stå uden for et fælles fordelingssystem risikerer Danmark på den anden side at ende som magnet for flygtninge, som ikke vil omfordeles til et andet land.
Den socialdemokratiske EU-parlamentariker Christel Schaldemose betragter det som et valg mellem "pest eller kolera".
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget EU kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra EU
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- Messerschmidt forventer støtte til opgør med stemmehandel fra præsidiet




















